Fire myter om problemerne og tre trin til forbedring 

Løn er en af flere faktorer, der gør en arbejdsplads attraktiv og kan også forhandles lokalt. 

Politikerne i Region Hovedstaden er vågnet op og har afsat ekstra penge til fødeområdet og til flere jordemødre. Det kan man læse mere om i det nummer af Tidsskrift for Jordemødre, der udkommer i denne uge. Læs artiklen   

Det er godt og helt nødvendigt og er et bidrag til at løse problemerne på den lange bane. Men på den korte bane skal regionerne vise vilje til også at se på løn. 

Den enkelte region kan ikke ændre på den centralt indgåede overenskomst mellem Jordemoderforeningen og Danske Regioner. Men regionerne har mulighed for at indgå i forhandling om lokale tillæg til lønnen. Lokal løndannelse er beskrevet i den centrale overenskomst, hvor der står, at hensigten med lokal løndannelse er at understøtte de lokale prioriteringer og fremme opgaveløsningen. 

I en tid, hvor der er stor mangel på jordemødre og hvor ”driften” er forstyrret i en grad, så det både går ud over kvinderne, familierne og jordemødrene, skal muligheden for lokal løndannelse i højere grad tænkes ind i løsningen. 

Politikerne i regionerne siger, at de prioriterer fødeområdet, så hvad er der at betænke sig på? 

Fire myter 

Der er fire forhold, som ofte fremføres i mediedebatten om forholdene på de regionale fødeafdelinger: 

1. At problemerne på vores fødeafdelinger skyldes de vakante stillinger og mangel på jordemødre.  

Tværtimod. De mange ledige stillinger i blandt andet i Region Hovedstaden er tværtimod en konsekvens af problemer med en systematisk undernormering. En undernormering som Jordemoderforeningen har peget på i årevis. 

2. At problemenerne er af nyere dato og for alvor er eskaleret hen over sommeren. 

Jordemoderforeningen har i årevis peget på problemer med manglende mulighed for at kunne give kvinderne og familierne ordentlig omsorg og behandling, om et arbejdsliv hvor jordemødrene ikke har mulighed for at holde pauser og hvor de bliver kaldt ind i fritiden og må arbejde over. Der er ikke tvivl om, at ferieafholdelse og et højere fødselstal hen over sommeren har medvirket yderligere til travlheden. Men det er ikke første sommer, at det er sådan. 

3. At det kun er i hovedstaden, at der er problemer med travlhed, manglende kvalitet og dårligt arbejdsmiljø. 

Desværre forholder det sig ikke sådan mere. Der er ved at være ’københavnerforhold’ på flere fødeafdelinger på resten af Sjælland, på Fyn og i Jylland med ledige stillinger og behov for overflytning af kvinder i fødsel   

4. At de mange ledige stillinger skyldes alene, at aktivistgruppen ’Jordemødre for Ligeløn’ opfordrer jordemødre til ikke at tage ansættelse.  

Der har været ledige stillinger i flere regioner i årevis. Opfordringen har haft betydning for, at nogle nyuddannede jordemødre har valgt en regional ansættelse fra.

Når fødeafdelingerne bliver valgt fra, handler det i høj grad om, at man ikke kan eller vil arbejde under pressede arbejdsforhold. 

Tre trin mod en løsning 

På den helt korte bane er regionerne derfor nødt til at honorere jordemødrene HER og NU – i form af et belastningstillæg - for at blive i det belastende arbejdsmiljø og dermed stoppe flugten. Et belastningstillæg skal ikke være kortvarigt, men længe nok til at stoppe flugten, minimum et år. De mange penge, der lige nu bruges på vikarer, kan passende konverteres – og det må allerede kunne betale sig.   

På den måde kan vi forhåbentlig fastholde de jordemødre, der dagligt kæmper for at give kvinderne en god omsorg under de givne omstændigheder – og tiltrække flere, der vil være med til at få vendt fødeafdelingerne til gode arbejdspladser.  

Politikerne i regionerne har ansvaret for, at de store problemer, fødeafdelingerne står i lige nu, afhjælpes. Det vil være uansvarligt ikke at forsøge med alle midler at få vagterne på afdelingerne dækket. Løn er et af midlerne – og tilsyneladende så er pengene der. 

Et belastningstillæg er dog kun et plaster på et blødende sår, og ingen arbejdsgivere skal kunne betale sig fra at give medarbejdere et dårligt arbejdsmiljø. 

På den mellemlange bane ligger løsningen derfor helt enkelt lige for: Sørg for at der er nok på arbejde til at løse opgaven. Jordemoderforeningen er i dialog med politikere og embedsfolk både lokalt og centralt om tilførsel af flere midler til området og en genopretningsplan, der skal vende den negative spiral.  Først og fremmest skal en genopretningsplan indeholde en grundnormering, der er tilstrækkelig til at håndtere udsving i antal daglige fødsler. Det er ikke nok at bemande efter et gennemsnit Der er behov for at tilføre midler centralt via finansloven.   

En genopretningsplan skal desuden indeholde en række tiltag, der gør de regionale fødesteder til attraktive arbejdspladser for jordemødre – det handler både om introforløb, vagtbelastning, balance i arbejdslivet og udviklingsmuligheder.  

Det handler også om struktur og størrelse på de store fødesteder, som i høj grad er en del af problemet. Her hedder løsningen mindre enheder og kontinuitetsmodeller, fx i form af jordemoderledede klinikker, teams og kendt jordemoderordninger. 

På den lange bane er løn også løsningen. Vi venter på anbefalinger fra lønstrukturkomiteen, der vil vise, at jordemødre er sakket bagud sammen med øvrige kvindedominerede velfærdsfag. Strukturel uligeløn løser vi ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver både politisk vilje og finansiering. Men det er på tide, at politikerne indser, at den offentlige sektor er afhængig af dygtige medarbejdere til at sikre velfærden i Danmark. Og det er ikke gratis. 

Vi har en plan 

Jordemoderforeningen er løbende i dialog med politikere, embedsfolk og andre beslutningstagere for at fremme vores vigtigste dagsordener: Bedre arbejdsforhold og en grundløn, der afspejler uddannelse ansvar og kompetencer samt en lokal løndannelse, der gør, at jordemødre har lyst til at arbejde på de regionale arbejdspladser. 

Regionerne udbyder ikke kun sundhedsydelser. Regionerne er samtidig en af landets største arbejdspladser. 

Derfor skal regionerne påtage sig ansvaret for, at medarbejderne trives. 

Vi er kommet med vores bud på, hvordan vi sammen kan arbejde mod det mål.