FAQ om Fødepakken

Det faktuelle

Hvor mange penge er der afsat og over hvor lang tid?
Der er afsat 475 millioner kroner over fire år. 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025. Der er desuden afsat 2 mio. kr. i 2022 til en analyse og kortlægning af normeringer på fødeområdet. Sundhedsstyrelsen skal stå for analysen.

Hvad er formålet med at afsætte penge til fødeområdet?
Partierne bag aftalen vil ”styrke nærvær og tryghed før, under og efter fødslen”.

Hvad skal pengene bruges til?
Der skal tilføres mere end 100 flere ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne, herunder jordemødre. Flere kolleger skal give bedre arbejdsvilkår, trivsel, og kontinuitet samt styrke fagligheden på fødeafdelingerne.

Der afsættes penge frem til og med 2024 til en rekrutterings- og fastholdelsespakke, der skal bruges til lokale initiativer, der kan understøtte tilstrækkeligt sundhedspersonale.

I 2023 og 2024 afsættes der penge til at sundhedsplejen kan tilbyde telefonisk ammerådgivning med videokonsultation.

Førstegangsfødende får ret til to dages barselophold efter fødslen eller besøg af en jordemoder i hjemmet dagen efter, hvis udskrivelse inden for 24 timer.

Hvilke partier er med i aftalen?
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Hvordan er pengene fordelt?


Se figuren i stor størrelse

Det overordnede

Hvorfor afsætter politikerne penge på finansloven til svangreomsorgen? Er det ikke regionerne, der skal finansiere sundhedsydelser?

Jo, det er regionerne, der står for driften af blandt andet sygehusene. Regionerne kan ikke selv inddrive skat, så derfor tildeles regionerne bloktilskud, som udgør regionernes økonomi. Men fokus på særlige områder, hvor der viser sig særlige behov, kan blive grebet af partier og folketingspolitikere, der ønsker at få afsat ekstra ressourcer til området på finansloven.

Allerede den 3. juni 2021 blev et borgerforlag om bedre fødsler og rettigheder til gravide vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier – borgerforslaget opnåede flere end 50.000 underskrifter på 39 dage – og viste med tydelighed den store folkelige opbakning og fokus, der er på at forbedre forholdene for fødende.

Sidenhen blandede flere forfattere sig i debatten om forholdene omkring i svangreomsorgen og blev fulgt op af tusindvis af testimonials fra kvinder indsamlet af Mødrehjælpen og Forældre og Fødsel.

Det fik flere partier til at fremsætte forslag om flere penge til svangreomsorgen ved finanslovsforhandlingerne – og især SF og Enhedslisten kæmpede for at få forbedringer.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (A) havde med de afsatte midler desuden et ønske om at indfri regeringens valgløfte fra Folketingsvalget i 2019 om at sikre alle fødende ret til to dages barselophold.

Hvordan sikrer vi mest kvalitet for pengene?

Der står i aftalen, at der skal ansættes 100 personaler på fødeafdelingerne. Er det jordemødre, der tænkes på?

I aftalen står der ‘100 flere ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne, herunder jordemødre'. Vi er ikke i tvivl om, at der naturligvis står jordemødre på langt de fleste stillinger, for det er den faggruppe, som der er mest behov for på fødeafdelingerne. Når det giver mening, at andre faggrupper kommer i spil, kan det enten være som hjælpepersonale til praktiske eller administrative opgaver, til at lette jordemødrenes arbejde eller som en midlertidig løsning, når det er svært at rekruttere tilstrækkeligt med jordemødre. Vi har en klar en forventning om, at det er chefjordemødrene, der kommer til at disponere over midlerne til nye stillinger og at de godt ved, hvilke faggrupper, der giver mest mening at ansætte. Det vil variere fra fødested til fødested.

Der er store rekrutteringsudfordringer på fødeafdelingerne. Hvor skal alle de jordemødre komme fra?

Vi håber, at jordemødre, der har fravalgt det regionale arbejdsmarked, på sigt vil kunne se sig selv i at arbejde på offentlige fødesteder med en bedre normering end i dag. Men det er selvfølgelig ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden – der er behov for en genrejsning af hele området, og det tager tid.

Det er blandt andet derfor, vi er glade for, at der er afsat 80 mio. kroner til netop rekruttering og fastholdelse. Her kommer Jordemoderforeningen til at argumentere for nødvendigheden af lønbonus for blandt andet fleksibilitet.

I aftaleperioden, der går fra i år til 2025, bliver der uddannet 800 nye jordemødre, som vi håber, vil kunne se sig selv arbejde i regionerne. Det kræver, at regionerne som arbejdsgivere vil arbejde for gode arbejdspladser og honorering for fleksibilitet og ansvar.

Hvordan kan vi være sikre på, at pengene ikke bare bliver brugt til at afhjælpe en dårlig økonomi i regionerne og mindre til reelle forbedringer for jordemødre og for kvinder?

Pengene er øremærket til fødeområdet og specifikt til de formål, der er nævnt i aftalen, så regionerne må ikke kanalisere pengene over til andre afdelinger eller funktioner.

Helt overordnet så ønsker regionerne at bevare deres selvstændighed og vil derfor helst have et samlet beløb fra staten, som de selv råder over til at løse den opgave, de er blevet stillet. Men der er set flere eksempler på øremærkning i de tilfælde, hvor politikerne centralt ikke har været tilfredse med den måde, regionerne har løst en konkret opgave, fx kræftområdet.

Danske Regioner vil følge op med en evaluering, som vil være ret løst formuleret – for at imødekomme de forskellige måder, man vælger at bruge midlerne på i regionerne.

Hvordan fordeles pengene i regionerne?

Pengene bliver fordelt efter den samme nøgle, som bloktilskuddene til regionerne gør. Der bliver altså taget højde for bl.a. socioøkonomiske forhold. Jordemoderforeningens kredsformænd vil gå i dialog med de lokale ledelser om udmøntningen af pengene lokalt.

Jordemoderforeningen har fået udarbejdet en normeringsberegner. Kommer den i spil ved den aftalte analyse og kortlægning af normeringer på fødeområdet?

Jordemoderforeningen har fået udarbejdet et værktøj, der beregner, hvor mange jordemødre der skal til for, at vores fødesteder kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Med værktøjet kan de enkelte fødesteder beregne det antal årsværk og udgifter til jordemoderlønninger, der skal til for at stedet kan leve op til anbefalingerne.

Vi har tilbudt Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet at bruge værktøjet i den analyse og kortlægning af normeringer på fødeområdet, som der også er sat penge af til i aftalen. Men vi ved endnu ikke, hvordan analyse og kortlægning vil blive gennemført.

Jordemoderforeningen og aftalen

Hvilke aftryk har Jordemoderforeningen arbejdet på at sætte på aftalen?

Jordemoderforeningen har haft et løbende og tæt samarbejde med alle partierne bag finansloven. Undervejs i forhandlingerne om udmøntning af de penge, der blev afsat til svangreomsorgen, har vi været i særlig tæt dialog med de partier, der havde området som deres mærkesag.

Jordemoderforeningen har hele tiden fremført, at for at rette op på forholdene på fødeafdelingerne må der tilføres flere jordemødre, så kvalitet i opgaveløsningen sammen med et bedre arbejdsmiljø bliver et middel til rekruttering. Jordemoderforeningen har desuden fremført, at der skal være et økonomisk incitament for at udvise den fleksibilitet, der i særlig grad lige nu kræves af jordemødrene. 

Jordemoderforeningen har udarbejdet en beregning, der viser, at normeringen på vores fødegange er så lav, at der i en tredjedel af tiden er flere kvinder i aktiv fødsel, end der er jordemødre på arbejde. Det har ført til, at jordemødre har valgt de regionale arbejdspladser fra med det resultat, at der oven på en sparsom normering kommer vakante stillinger.

Overordnet set har foreningens fokus været at prioritere en bedre normering på fødegangene fem for at sikre fødende ret til to dages indlæggelse efter fødslen. Vi har sideløbende haft en tæt dialog med de fødendes interesseorganisation – Forældre og Fødsel – som udover deres ønske om rettigheder til fødende var enige med os i, at det handler om bedre normeringer.

Hvad er godt og hvad er mindre godt i aftalen?

Set fra Jordemoderforeningens perspektiv har den endelige aftale overordnet set tre store kvaliteter:

- En stor del af det samlede beløb - 278 millioner ud af de i alt 475 millioner, der blev afsat på finansloven over fire år - skal gå til 100 flere årsværk på fødeområdet. Det var netop Jordemoderforeningens mål at få afsat så mange penge som muligt til opnormering.

Jordemødre er nævnt direkte i aftaleteksten som relevante. Det kan måske forekomme banalt, men det har været en reel knast i forhandlingerne, da nogle partier er optaget af, at der ansættes andre faggrupper i støttefunktioner til jordemødre. Vi har opnået en forståelse – også hos sundhedsministeren – for, at der skal bedre normeringer til.

Det er desuden vores indtryk, at sundhedsministeren nu har forståelse for, at et godt barseltilbud ikke er lig med ret til indlæggelse. Og at denne forståelse har været med til at rykke den endelige aftale betydeligt fra det, der i første omgang var udspillet, og hvor en større del lå på ret til to dages indlæggelse i barslen. 

- Det er positivt, at der er kommet en ’fastholdelses- og rekrutteringspulje’ med i aftaleteksten, som kan ses som en direkte effekt af forhandlingerne. Puljen giver mulighed for at anvende finanslovsmidler på løn (tillæg) – hvilket ellers ligger uden for Folketingets handlemuligheder. Midlerne herfra kan også anvendes til andre former for tiltag, og det er vores opfattelse, at der netop her ligger muligheder for at sætte sit lokale præg på de konkrete løsninger, som nødvendigvis vil se forskellige ud fra region til region.

- Aftalen indeholder evaluering i 2024 af retten til to dages barsel og hvor mange, der gør brug af denne ret. Evalueringen er også et resultat af forhandlingerne. Hensigten med at have denne ’stopklods’ i udmøntningen er netop - set fra Jordemoderforeningens synspunkt - at give mulighed for at justere på fordelingen af midlerne til barselsområdet fra 2025 og frem. Derudover skal evalueringen foretages på baggrund af den normeringsanalyse, vi også har arbejdet for at få indført, sådan at de tal kommer med i den samlede vurdering.

Hvad mangler i den nye aftale?

Endnu højere normeringer. Vi kommer et stykke ad vejen med de 100 ekstra stillinger, men vores beregninger viser, at der på landsplan skal være 200 flere årsværk jordemødre end i dag for at kunne løse den opgave, vi har fået stillet af politikerne. Langt de fleste fødesteder normerer efter et gennemsnit af antal fødende per dag, og når der er store udsving, er der hver tredje dag for få på arbejde til at løse opgaven.

Aftalen giver førstegangsfødende ret til to dages barsel eller besøg af jordemoder i hjemmet ved udskrivelse indenfor 24 timer. Er det Jordemoderforeningens opfattelse, at denne rettighed er den bedste måde at sikre en god barsel og den rette måde at prioritere pengene på?

Vi er enig i, at der er behov for et løft af barseltilbuddet, der er blevet udhulet igennem mange år. Men vi har hele tiden sagt til politikerne, at ret til to dages indlæggelse efter fødslen ikke i sig selv er en garanti for en høj kvalitet i barseltilbuddet, hvis der ikke samtidig er sikret indhold i de to dage. Indlæggelser er meget dyre, og da pengene er begrænsede, risikerer vi, at retten til indlæggelse sker på bekostning af andre tilbud, som vi mener skaber større værdi. Vi tror på, at med god fødsels- og forældreforberedelse og en tryg fødsel med kontinuitet i hele forløbet, samt et godt tilbud med et eller flere opfølgende hjemmebesøg vil rigtig mange føle sig godt rustet til at komme tidligt hjem.

Hvilken indflydelse får Jordemoderforeningen og kredsene på brugen af pengene lokalt?

Der er afsat en pulje til rekruttering og fastholdelse, og både Lis Munk og Pernille Skipper (EL) taler om, at puljen også kan bruges til økonomisk bonus til jordemødre. Men der står ikke noget om, at puljen kan bruges til løn. Så kan de det?

Der er øremærket 80 millioner kroner til lokale initiativer. Det er vores forventning, at de blandt andet kan anvendes som tillæg eller bonusser på jordemødrenes lønsedler.