Faget – næsten – uden mænd

I Aalborg læser 22-årige Andreas til jordemoder. Når han er færdiguddannet, vil han være én af cirka en håndfuld mandlige jordemødre i Danmark. Det svarer til, at under en halv procent af jordemødre i Danmark er mænd. Blandt sygeplejersker er 3,5 procent efterhånden mænd – og det tal er i klar stigning. Så hvorfor er der så få mandlige jordemødre?

Det har Tidsskrift for Jordemødre spurgt en række eksperter om. En af dem, der har et bud på det, er Cecilie Nørgaard, der er uddannelses- og kønssociolog:

– Vi reproducerer stadig de kønsstereotyper, vi ser – det viser sig både privat og professionelt. Vi har ikke en professionaliseret kønspraksis i vores uddannelsessystem i Danmark, hvilket er en afgørende årsag til stereotype uddannelsesvalg og et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Siden 1970’erne har lande som Sverige, Norge og Finland, som vi normalt sammenligner os med, haft indskrevet i deres skolelove, at pædagoger og lærere er ’forpligtede til at modarbejde stereotyper’. Men i Danmark møder, socialiserer og opdrager vi stadig drenge og piger på forskellig vis. Vi kønssocialiserer dem – både som forældre, i institutioner og som samfund – fra de er spædbørn.

Og det har ifølge Cecilie Nørgaard betydning for, hvad unge mennesker vælger, når de skal studere:

– Seks ud af ti uddannelsesvejledere i folkeskolen vejleder kønsstereotypt. Det ved vi, og det er dybt problematisk, men det er lige så problematisk, at vores unge mennesker er blevet påvirket i hele deres liv. Vejlederne bekræfter dem bare i det, de bevidst eller ubevidst allerede er blevet præsenteret for og socialiseret til.

Hvor mange soldater bør være kvinder?
– Man plejer at sige, at vi skal helt op på omkring 30 procent af det ene køn for at skabe en divers arbejdsplads. Hvis der er mindre end det, så vinder den dominerende feminine eller maskuline kultur, og fordelene ved at have en forskellighed, og derved også forskellige nuancerede blikke på både opgaveløsning og kollegiale relationer, går tabt. Jeg arbejder for tiden meget med forsvaret, og der har tendensen historisk set været, at de få kvinder har efterlignet de mandlige kollegaers omgangsform. Og så kan det jo være lige meget.

Men Forsvaret har i dag som strategisk satsning at få flere kvinder ind på alle organisatoriske niveauer med forventning om dermed at få trukket ledelseskulturen i en mere nutidig retning. Og de nåede i 2020 faktisk op på at have 22 procent kvindelige værnepligtige. Måske det netop kan professionalisere en kultur, der foruden mange gode egenskaber har haft som skyggeside til tider at blive machoagtig i uhensigtsmæssig forstand, fortæller arbejds- og organisationspsykolog Troels Gottlieb.

JordeMODER og brandMAND

Troels Gottlieb er psykolog og ph.d. med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Han er enig med Cecilie Nørgaard i, at det starter tidligt, når små drengebørn ender med at blive maskiningeniører og ikke jordemødre:

– Vores traditionelle forståelse, af hvad det vil sige at være henholdsvis mand og kvinde, hænger fortsat i vores kultur i en grad, så visse fag falder helt uden for en lille drengs univers. Det er simpelthen ikke en del af hans mulighedsrum, at han en dag kan blive jordeMODER. Nej, han skal da være brandMAND. Ingen forventer anderledes af ham og under juletræet ligger politikostumer og ikke sygeplejerskekostumer til ham.

Cecilie Nørgaard er af helt samme opfattelse:

– Det kan forekomme banalt, men det er ragende vigtigt det her: Sproget, og det vi hele tiden italesætter, handler om, hvem du er, hvad du kan blive, hvad du kan tillade dig at drømme om, og hvem du kan forelske dig i. Vi genfortæller igen og igen og igen en forestilling om barnet knyttet til køn, og om hvad og hvem det kan blive. Det er som perler på en snor; det enkelte eksempel betyder ikke så meget, men summen af dem har en enorm indflydelse og betydning.

Derudover er det ifølge Troels Gottlieb ganske naturligt, at nogle fag tiltrækker flere mænd og nogle fag tiltrækker flere kvinder.

– Kvinder er i gennemsnit mere empatisk orienterede end mænd, mens mænd i gennemsnit er mere optagede af teknik og systemer – uagtet om det er biologisk eller kulturelt skabt. Det ved vi fra forskning lavet af fx professor i udviklingspsykopatologi Simon Baron-Cohen og studier som fx Gender differences in personality traits across cultures.

Troels Gottlieb er cand.
Psych og ph.d. i personlighed &
ledelseseffektivitet.
Han er specialistgodkendt i
arbejds- og organisationspsykologi.
I dag er han partner
i ’Gottlieb & Klewe – Erhvervspsykologisk
Rådgivning’
Cecilie Nørgaard er uddannelses-
og kønssociolog.
Hun er indehaver af firmaet
’Mangfold’ og blandt andet
forfatter til bogen ’HAN HUN
HEN – opdrag til ligestilling
og mangfoldighed’ (Gyldendal,
2021).

Mange jobs rummer både fokus på mennesker og systemer. Men visse fag synes mere entydigt at kalde på en udpræget interesse for det ene frem for det andet. Og der er bare flere kvinder end mænd, der besidder et så udpræget menneske- engagement, som det helt ekstreme nærvær, der skal slås til i mødet med en fødende kvinde. Og der er flere mænd end kvinder, som er udpræget systemorienteret. Det er i ekstremerne, og når vi ser på store grupper af mennesker, at man kan se tendenserne. Og der er det tilfældet, at nogle fag vil tiltale de fleste kvinder mere. Det handler jo også om, at vi som individer har en trang til at arbejde med noget, som, vi kan mærke, falder os naturligt, og hvor vi uden at skulle anstrenge os synderligt, vil lykkes med det, vi laver.

Diversitet giver flere samtaler

Men hvert år er der jo kvinder nok, der gerne vil uddanne sig til jordemødre. Så ville det i det hele taget gavne faget, at der kom flere mandlige jordemødre? Med andre ord: Er det overhovedet et problem med en såkaldt monokultur blandt jordemødre?

Ikke nødvendigvis, men det kan det være, er eksperterne enige om. Ifølge dem er der nemlig en stor sammenhæng mellem diversitet i medarbejdergrupper og alt lige fra et godt arbejdsmiljø til de bedste resultater.

– Det er bedst at ligne hinanden mindst muligt, for så kan man udfordre hinanden mest i normer, kulturer og strukturer. Så er der ikke ligeså god grobund for bias, for når man gør noget og efterfølgende må forklare: ‘Jeg gjorde det her, fordi …’ så kan man tale om, hvorvidt det i virkeligheden var bedre på den måde. Når alle ligner hinanden meget i en medarbejdergruppe, så stopper de samtaler, og automatpiloten sætter ind. Og så opstår der større risiko for en gruppetankegang. Når nogen på arbejdspladsen afviger fra flertallet, hvad enten det drejer sig om, at de har en anden seksualitet, hudfarve, uddannelse eller køn, så giver det større potentiale for nye perspektiver – og det giver i sidste ende en mere inkluderende kultur og et bedre output. For det man altid har gjort, er ikke altid det bedste, forklarer Cecilie Nørgaard. Hun bakkes op af Troels Gottlieb:

– Data tyder på, at diversitet – der typisk refererer til et mix af køn, alder og etnicitet i medarbejdergruppen – følges ad med en god bundlinje. Det er et sindssygt kompliceret forskningsfelt, og estimaterne skal tages med et gran salt. Men eksempelvis udgav danske ISS i 2016 rapporten A diverse leadership yields higher earnings. På baggrund af data fra over 6000 ledere og 300 virksomheder konkluderer de i rapporten, at virksomheder med de mest diverse ledelser i gennemsnit har over 12 procent bedre profit end virksomheder med de mindst diverse ledelser. Og i et andet globalt studie på tværs af over 20.000 virksomheder og 90 lande, lyder estimatet, at profitable firmaer uden kvinder i ledelsen, kan realisere en 15 procent øget profit ved at nå op på 30 procent kvindelig repræsentation i ledergruppen.

Balance mellem kønnene er relevant

Det var de hårde bundlinjetal fra globale rapporter. Men Troels, der har arbejdet i 15 år som ledelses- og organisationsudviklingskonsulent, og som igennem en årrække har været konsulent på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har også set samme tendens i sit daglige arbejde.

– Jeg har oplevet igen og igen, at de sygeplejeenheder, hvor der som minimum var et par mænd, var at foretrække frem for de rene kvindegrupper. Der er meget omsorg og empati i de rene kvindegrupper, men jeg oplevede, at de af og til havde svært ved at se på sagen, systemerne osv. Jeg har set en tendens til, at man bliver passet bedre på af kvindelige kolleger, hvis man fx er stresset, men for organisationen og patienterne er det ikke altid godt. Omvendt så det ofte skidt ud i portørgrupperne kun med mænd, hvor ingen turde vise tegn på at have det skidt, fordi det var lig med svaghed. Det er jo heller ikke godt for hverken medarbejder, patient eller organisation. Derfor er balancen relevant, fortæller Troels Gottlieb og understreger endnu engang i løbet af interviewet, at det jo er gennemsnitsegenskaber og tendenser, han taler om, og at der findes masser af kvinder med sans for teknik og systemer og mange mænd, der ikke ser følsomhed som et svaghedstegn.

Kvinder får lavere løn

Et helt andet aspekt, som flere af eksperterne påpeger ved de meget en-kønnede fag, er betydningen for lønnen.

– Når der er mange kvinder i et fag, så betyder det lavere løn. Det er meget velundersøgt, siger Cecile Nørgaard.

Malene Rix, der er selvstændig forhandlingsrådgiver og blandt andet laver lønforhandlingstræning, er helt enig:

Malene Rix er selvstændig
forhandlingsrådgiver. Hun
har blandt andet lavet
forhandlingstræning for
Jordemoderforeningens
tillidsrepræsentanter og er
forfatter til bogen ’Når kvinder
forhandler’.

– Jordemødre ville være højere lønnede, hvis de primært var mænd, det er der ingen tvivl om. Og det handler ikke om, at kvinder er dårligere til at forhandle end mænd, for det er de slet ikke. Det handler om, at mænd har haft retten til at kæmpe benhårdt for deres løn igennem mange år. Så det har de gjort, fordi det har føltes naturligt. Men der har ikke været de samme vilkår for kvinder, så derfor har det ikke føltes lige så naturligt for dem. Det er derfor nødvendigt, at det generelt bliver mere forventeligt, at kvinder naturligvis forhandler løn ambitiøst på egne vegne, ligesom mænd gør, siger hun. Alene det at få flere mandlige kolleger vil derfor typisk trække kvindernes løn op, forklarer Malene Rix:

– Det er sådan, at mænd generelt føler sig mere inviterede og berettigede til at forhandle om deres løn. Og de vil ikke møde så stærk en modstand, når de kræver en højere løn. De vil blive mødt med en holdning a la: ‘Selvfølgelig kræver de da noget for at udføre deres arbejde, det er helt naturligt,’ som kvinder meget sjældent møder. Mændenes tilgang og den måde de bliver mødt, vil naturligt smitte af, så når der kommer flere mænd ind i et klassisk kvindefag, så vil synet på lønnen tit ændre sig, så mændene trækker kvindernes løn op. Om end det selvfølgelig ikke sker på én dag.