Mandag
Mødetiden på studiet i Glostrup er klokken 7, da rekvisitøren gerne vil gennemgå nogle af de rekvisitter, der skal bruges på dagens optagelser. Ord som epistampon, pean, sectio, sutureringssæt og alle de andre begreber og ord, som vi jordemødre har i vores forståelsesverden, er som at tale russisk for rekvisitøren.
På settet skal skuespillerne i dag lave en scene, hvor den fødende skal have en epidural. Kunsten er at få det til at se ægte ud, men skuespilleren, der spiller anæstesilæge, har aldrig haft hospitalshandsker på før.
| En uge med |
|---|
| Tidsskrift for Jordemødre bringer uge-dagbøger med jordemødre eller studerende, der fortæller om de udfordringer, dilemmaer og oplevelser, som de står over for. Hvis du vil fortælle om en uge i dit ( jordemoder) liv så kontakt redaktør Anne-Marie Kjeldset på amk@jordemoderforeningen.dk |
Det ender i et grineflip over, at han kun får dem halvt på hver gang, vi har en optagelse, og de sidder på hans hænder som en slatten hanekam. Jo mere han stresser og forsøger at tage dem hurtigt på, jo mere svedige håndflader får han, jo sværere bliver det, og jo mere griner vi. Tænk at en hverdagsting for os, kan blive en kamp for en skuespiller.
Jeg har en deadline på at fakta-tjekke et afsnit på manuskriptplanen, så jeg læser afsnit 2+3 og kommer med kommentarer til, hvor den fiktionelle verden stikker af i forhold til vores jordemodervirkelighed. Nogle gange er der ting, jeg kommenterer på, der kommer tilbage fra manusforfatterne med en note: ‘det ved vi godt er faktuelt forkert, men vi går med det alligevel’.
Tirsdag
Sover lidt længe, da jeg skal på nattevagt på Herlev Hospital.
I dag ved jeg, at optagelserne på studiet mest er scener med dialog om hverdagsting, der ikke er fagspecifikke. Alligevel har jeg telefonen ved min side, da de ringer ofte med små spørgsmål om, hvordan de skal løse en situation, så man tror 100 procent på det. Det er lidt ligesom at være på kald som jordemoder. Ofte kan deres spørgsmål løses ved en simpel forklaring, nogle gange må de sende et billede, for at jeg kan sige godkende, at det er den rigtige dims til den givne situation. Enkelte gange må jeg køre derud.
Onsdag
Sover ikke ret meget efter vagten. Skal møde på studiet klokken 10, hvor der er gennemgang af næste afsnit med TV2. Her skal alle afdelinger være med, og hver en handling og hver en replik i et afsnit gennemgås minutiøst. Det kaldes et paramountmøde. Her samles alle cheferne for de forskellige kreative afdelinger på en filmproduktion, for at være sikker på, hvem der har ansvaret for at forberede hvad. Når vi først står og skal optage, er det for sent at opdage, at en idé ikke kunne lade sig gøre. TV-holdet har lånt alle tekniske faciliteter til overvågning som fx et STAN apparat, en Panda til sechers bord, badekar fra Fjordblink, flotte nye teknologiske doptoner osv. Udfordringen er bare – de har ingen medico-afdeling! Det er rekvisitørerne, der skal få det til at virke og se rigtigt ud. Det er en kæmpe udfordring.
Torsdag
Sov virkelig tungt i nat, og indhentede den manglende søvn. Blev vækket af en SMS fra Herlev, hvor der blev spurgt til, hvornår buret bliver tømt. TV-holdet har en aftale med fødegangen på Herlev Hospital, at vi er ‘konsulenter’. Jeg er bindeleddet, og koordinerer fx, at TV-holdet kan få al vores tomme emballage til at fylde skabe op med, så det ser ud som et rigtigt skab. Det vil blive al for dyrt at gøre det med indhold. Det kræver, at vi ikke folder kasserne sammen, som vi plejer, og derfor har vores sosu-gruppe, puttet al emballage i bure med skilte på – MÅ IKKE TØMMES, bliver afhentet af TV-holdet.
Bruger resten af dagen på at få styr på hvilke jordemødre og -studerende, der har meldt sig på et opslag i Facebook-gruppen, som statister til næste uge.
Den første levende baby på set var søn af en tidligere kollega til mig, der netop havde fået sit andet barn. Hun reagerede på et af de mange opslag, jeg ugentligt laver i ‘Jeg er jordemoder’ på Facebook, hvor jeg efterlyser gravide, jordemødre og baby’er. Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle have så mange jordemødre med som statister som muligt. Vi får det til at se ægte ud, og skal ikke instrueres, som en almindelig statist skal. Det tager meget tid for en instruktør bare at få skuespillerne til at hvile i et fag, de ikke kender – og foran et kamera. Hvis der også skulle bruges tid på statisterne, vil det tage for lang tid. Vi var spændte den dag, vi skulle lave en fødsel, For vi kan komme langt med en baby af silicone, men intet slår den ægte vare – heller ikke på TV. Og lille tre uger gamle Ebbe Olsen var en stjerne. Han græd kun, når han skulle, og var ellers tryg, stille og rolig under hele optagelsen. At han så spillede en nyfødt pige, var der ingen, der tog så tungt. Vi må klippe uden om der, hvor man ser ’tappen’.
Fredag
Møder på set klokken 7. Er med til at introducere skuespillerne til dagens scene fra starten, sammen med instruktøren. Vi får i fællesskab scenen til at fungere med de begrænsninger, der er. Skuespillerne har altid mange spørgsmål om, hvordan man gør helt almindelige ting på en fødestue, som for mig er helt banale. Hvordan holder man hænderne på hovedet, når baby bliver født? Hvordan tørrer man baby af på brystet af mor? Siger man virkelig ’pres’ hele tiden? Alle hovedskuespillerne har været med i en vagt på Herlev. De har set og hørt mine kolleger i aktion, og hvordan vi taler til hinanden og patienterne, hvordan vi går, står og gør vores ting. Men et er at have set på os på arbejde, noget andet er selv at skulle ligne en, der har helt styr på det. Skuespillerne oplever, at det har været utrolig givende at være med i en vagt, men der skal øves meget for at få vores helt basale gøremål til at ligne, at man har gjort det i mange år.
Lørdag
Har vagt på Herlev og flader ud efter en travl uge. Ser en serie på Netflix, hvor der er en fødsel. De har ikke handsker på!!!! – Tja, de havde haft brug for en som mig til at fakta-tjekke. Læser i manuskriptet, hvad vi skal lave i næste uge. Endnu en fødsel med baby, kunstigt blod, fosterfedt og fostervand. Det bliver sjovt at få til at lykkes.