Der sker også overgreb i det danske sundhedsvæsen 

140 jordemødre og 30 obstetrikere var samlet for at se på kulturen i svangreomsorgen 

Udgangspunktet for dagens debat var, at vi alle går på arbejde for at gøre det bedste, men indimellem kommer vi til at gøre ondt. Baggrunden var det seneste års mediedebat, hvor brugere og fagfolk har fortalt om forhold uden lydhørhed, empati og uden tid. 

Det startede, da Olga Ravn i eftersommeren 2020 skrev om sine oplevelser med at blive mor. Der var oplevelser af ikke at blive set eller hørt og i stedet blive behandlet som endnu en fødende, der skule igennem maskineriet. Forældre og Fødsel og Mødrehjælpen fulgte op og efterlyste beretninger fra andre kvinder om deres erfaringer omkring deres fødsel og det gav tusindvis af skildringer, der giver meget stof til eftertanke. En ophedet debat i medierne om, hvordan læger varetager gynækologiske undersøgelser, blev det, der fik repræsentanter fra Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi til at sætte sig sammen og planlægge en konference om kulturen i svangreomsorgen for at få en konstruktiv debat i gang. 

- Vi går alle på arbejde for at gøre det bedste, men indimellem kommer vi til at gøre ondt, sagde Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, i indledningen. 

- Nogle gange går det for stærkt, og nogle gange begår vi overgreb. Men det er altid vigtigt, at vi ikke blamer, men hjælper hinanden, sagde jordemødrenes formand videre. 

Overgreb i sundhedsvæsnet 

Anne-Mette Schroll, forsknings- og udviklingskonsulent    i Jordemoderforeningen, indledte det faglige program, hvor hun fortalte om resultater fra sin forskning om overgreb i sundhedsvæsnet med særligt fokus på obstetrikken.  

Forskningen viser, at 25 procent af gravide kvinder svarer bekræftende på, at de på et tidspunkt i deres liv har haft oplevelser i sundhedsvæsenet, der kan karakteriseres som overgreb. 1,9 procent oplever overgreb, der kan karakteriseres som fysisk vold eller seksuelle overgreb. Fem procent har oplevet overgreb inden for det seneste år. 

Men hvad er overgreb - hvad dækker det over? 

- Overgreb i sundhedsvæsnet skal forstås i en bred ramme, hvor der er tale om blandt andet både fysiske og psykiske overgreb, forklarede Anne-Mette, der bredt har forsket i reproduktiv sundhed i kvindeliv med vold. 

Dårlig kommunikation, manglende lydhørhed og inddragelse i beslutninger og strukturelle begrænsninger hører til de begivenheder, som patienter oplever som vold. 

Obstetrisk vold er en delmængde af volden i sundhedsvæsnet generelt, men fylder meget i statistikker og i medierne og kan have stor betydning for kvindernes liv og lyst til at få flere børn. 

Også internationalt har der været fokus på obstetrisk vold. Allerede i 00’erne beskrev Lancet vold i sundhedsvæsnet som et kvindeundertrykkende anliggende. Siden har WHO og FN sat fokus på emnet og er blevet fulgt op af bl.a. FIGO og ICM. 

I 2019 satte EU fokus på obstetrisk vold. 

- Husk øjenkontakten med kvinden og hendes partner, vær orienteret i hendes journal og lad være med at se på skærmen, når det ikke er strengt nødvendigt. Og vær lydhør og spørg gerne ind – hvis der er skabt et fortroligt rum, sagde Anne-Mette på spørgsmålet om, hvordan og hvor vi umiddelbart kan sætte ind.  

Erfaringer fra filmbranchen 

Christina Rosendahl har som formand for Danske Filminstruktører arbejdet for at komme dårligt arbejdsmiljø og overgreb til livs.  

Det fortalte filminstruktøren om på den fælles temadag om kulturen i svangreomsorgen. 

Dårligt arbejdsmiljø og en sexistisk kultur kommer blandt andet af uklare normer og værdier og manglende ledelse med uklare krav.  

Christina talte om ’bystanderen’, der ikke selv begår et overgreb, eller bliver udsat for det, men ser og observerer det. Det kan være svært for ’bystanderen’ at bryde ind i overgrebet og hvis det får lov til at forløbe, kan det være med til at forstærke accepten af en usund kultur.  

I filmbranchen har man identificeret svagheder, der gør det mere kompliceret at ændre en kultur: Hvis der er tradition for ikke at tale men i stedet forblive tavs, hvis man er bange for at blive ekskluderet, hvis der er mange løst ansatte og tilknyttede og hvis der øverst i hierarkiet er mange kendte mennesker. 

MeToo-bølgen startede den 15. oktober 2017, da den amerikanske skuespiller Alissa Milano lagde et tweet ud, hvor hun startede en global diskussion. Hendes ide var at skabe et forum, hvor kvinder uden at gå i detaljer kunne fremsætte påstande om seksuelle krænkelser begået af mænd i den amerikanske filmindustri. 

- Hvor lang tid tager det at blive bevidst om, at man har været udsat for et overgreb? Vi har erkendt, at det kan tage mange år. Det er det samme som hos jer, hvor negative oplevelser under fødslen kan komme frem år efter fødslen, sagde Christina, der opfordrede til at man undgår en krænker-offer retorik. 

- Det hindrer en debat og en udvikling, der går mod en kultur, der rummer alle lige”. 

Filmbranchen har brugt rigtig mange penge på mediehåndtering i de mange sager om krænkelser i branchen. 

- Vi vil hellere have fokus på kulturændring i branchen i stedet for fokus på retssager og skandaler, forklarede hun. 

Det er et følsomt emne at tale om 

Ifølge regionernes tilfredshedsundersøgelse er 85 procent af kvinderne tilfredse med deres forløb i svangreomsorgen.  

Men hvad med de sidste 15 procent, spurgte Mie Ryborg-Larsen, formand for Forældre og Fødsel, på fællesmødet om kulturen i svangreomsorgen. 

- Det er et følsomt emne at tale om. Der er dygtige og dedikerede medarbejdere på fødeafdelingerne, men besparelser har gjort, at der mangler tid og rammer til at gøre arbejdet ordentligt, sagde Mia. 

Men en ting er økonomi og rammer. Noget andet er kultur og praksis, hvor kvindens behov negligeres og hvor informationen er sparsom. 

Manipulation er også i spil mellem kvinden og fødselshjælperen.  

- I en af de beretninger, vi har fået i Forældre og Fødsel, beskriver en kvinde, at hun bliver lovet en fødestue, hvis hun får taget vandet. Hvis ikke, så kunne jordemoderen ikke love, at de kunne tilbyde en jordemoder og en stue, fortæller Mie.  

- Det er menneskeligt at fejle og professionelt at erkende det, konkluderede hun. 

Hvad kan være med til at udbedre forholdene?

- At man kender sin jordemoder og så en efterfødselssamtale. Og fødselsforberedelse, var hendes bud.