Administrationsform afgør RADS beslutning

Et fagudvalg under Danske Regioner anbefaler oral misoprostol ved igangsættelser. Dermed anbefales et lægemiddel, der ikke er markedsført i Danmark. Sundhedsstyrelsen tager anbefalingen til efterretning.
Lægemiddelindustrien undrer sig.

• Debatten om hvilket præparat, der er det bedste til at sætte fødsler i gang med, om hvordan det skal gives og i hvilke doser, har bølget frem og tilbage i årevis.

Den var medvirkende til, at sundhedsministeren sidste år bad Sundhedsstyrelsen
om at lave en handlingsplan på området, ligesom det motiverede Danske Regioner
til at se nærmere på de lægemidler, som fødeafdelingerne bruger, når fødslen skal
skubbes i gang medicinsk.

Nu er et fagudvalg under RADS, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin under Danske Regioner, kommet med en behandlingsvejledning, der vil blive læst med interesse i Sundhedsstyrelsen. Af vejledningen fremgår det, at fagudvalget anbefaler oral misoprostol 25 mikrogram hver anden time – med max 200 mikrogram pr. døgn.

Dermed anbefaler udvalget et præparat,  der ikke findes godkendt til formålet på det danske marked. Når der alligevel i dag bruges oral misoprostol til igangsættelse af fødsler på danske fødeafdelinger, så skyldes det, at fødeafdelingerne kan få en såkaldt udleveringstilladelse til præparatet Angusta. Angusta, der indeholder misoprostol og er godkendt i Indien til igangsættelse af fødsler, importeres til Danmark.

– Ja, det er usædvanligt at gå ind og anbefale et ikke godkendt præparat, når der findes præparater på markedet, der er godkendt til brugen, erkender overlæge Morten Hedegaard, der har været formand for fagudvalget og i den egenskab sidder med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe omkring igangsættelse.

– Det, vi har fokuseret på, er den videnskabelige evidens, som der findes for medicinsk
igangsættelse og ikke på, hvorvidt præparaterne er godkendt, siger Morten Hedegaard.

Brug af ikke godkendte præparater

Internationalt er der stor diskussion omkring brug af ikke godkendte præparater,
når der findes godkendte alternativer. På det danske marked findes der tre præparater, der er godkendt til igangsættelse af fødsler. Pfizer har i mange år haft Minprostin på markedet, der er et dinoprostonpræparat til vaginal brug og Ferring har et tilsvarende præparat, Propess, med virkemidlet dinoproston, men med en administrationsform, der gør, at det
afgives langsomt – slow relrease.

Endelig så markedsfører Ferring lægemidlet Misodel, et vaginalindlæg, der indeholder
misoprostol, og ligeledes har en slow release administrationsform.

Misodel blev godkendt i 2013 efter en decentral godkendelsesprocedure i EU og dermed også i Danmark.

Det anbefales generelt fra myndigheders side – både i Danmark og i EU – atbruge godkendte lægemidler. Dels af hensyn til patientsikkerheden, men også af hensyn til medicinalfirmaernes indbyrdes konkurrence på markedet.

Det er lægemiddelproducenterne, der står for afprøvning og anden forskning, der kan
føre frem til en godkendelse af et lægemiddel. Det er ligeledes producenterne, der
bærer de økonomiske omkostninger. Muligheden for at opnå patent i en årrække på
et præparat og dets administrationsform er en vigtig parameter for senere indtjening
på lægemidlet.

En myndighed kan ikke tvinge en lægemiddelproducent til at få godkendt et særligt
præparat. Således vil det heller ikke være muligt at pålægge en lægemiddelproducent
for eksempel at føre et oralt misoprostolpræparat til godkendelse til obstetrisk
brug uanset, at der måtte være evidensbaserede faglige begrundelser for behovet
for et sådant lægemiddel.

Administrationsformen
Hvad er det så, der gør, at fagudvalget ikke anbefaler det godkendte misoprostolpræparat,
der allerede findes på det danske marked? Forklaringen skal, ifølge Morten Hedegaard,
findes i administrationsformen.

– Talrige undersøgelser viser, at virknings- og bivirkningsprofilen taler for, at oral administration af misoprostol er det bedste ved igangsættelse af fødsler, siger
Morten Hedegaard og henviser til to Cochrane review, der har været udgangspunktet
for fagudvalgets anbefalinger. RADS finder således, at oral misoprostol i lav dosis
reducerer risikoen for hyperstimulation med CTG-forandringer og lav Apgar-score
sammenlignet med vaginal misoprostol.

Morten Hedegaard medgiver imidlertid, at der ikke findes undersøgelser, der sammenligner oral brug af misoprostol med vaginal brug af misoprostol med slow release.
Men det er overlægens bud, at oral misoprostol under alle omstændigheder vil være den
vaginale administrationsform overlegen.

– Der findes ét studie, der blandt andet har undersøgt bivirkningsprofilen ved brug af
vaginal slow release misoprostol, og det viser relativt mange bivirkninger sammenlignet
med bivirkningsprofilen ved oral brug påvist i andre studier, siger Morten Hedegaard.

– Problemet er selvfølgelig, at man på den måde sammenligner resultater fra to studier
– vi foretager altså en indirekte sammenligning – og det skal man være forsigtig
med, erkender Morten Hedegaard.

Lægemiddelproducenten
I lægemiddelfirmaet Ferring, producenten bag Misodel, undrer man sig over, at Misodel
– som det eneste godkendte misoprostolpræparat i Danmark til igangsættelse af
fødsler – ikke bliver rutinemæssigt anbefalet i behandlingsvejledningen fra RADS.
I følge firmaet er der ikke dokumentation for, at oral administration af misoprostol
skulle give færre bivirkninger end de godkendte alternativer, der alle er til vaginal
administration.

– Hvis man går ned i de data, der ligger under konklusionerne i de to Cochrane review,
som RADS anbefalingen bygger på, så fremgår det ikke, at oral administration
er bedre end de godkendte alternativer, siger Johan Mastrell, der er administrerende
direktør hos Ferring. De to review lider, ifølge direktøren, af flere svagheder. Det er
blandt andet kun en mindre del af de inkluderede studier, der er dobbeltblindede og
studierne sammenligner lægemidler med mange forskellige doser.

– Vi har brugt otte år på at få bekræftet rette dosis for effekt og bivirkningsprofil
før, vi fik godkendt Misodel til igangsættelse af fødsler. Jeg synes, at det er en drastisk
konklusion, som RADS drager, nemlig at alle kvinder skal sættes i gang med
et oralt misoprostolpræparat, når vi har et godkendt præparat med det samme stof til
vaginal brug, siger Johan Mastrell.

Men hvis fagfolk mener, at evidens og erfaring i dag viser, at et oralt præparat er at foretrække, kunne Ferring så overveje, at gå ind i arbejdet med at få godkendt et sådant lægemiddel?

– Nej, men hvis andre har lyst til at arbejde med at finde den rette dosis til oralt brug og
dokumentere det, så er det op til dem, siger Johan Mastrell.