Fastholdelsesplan

Fastholdelsesplan

Hvis du er – eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger – kan du anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan for dig.

Fastholdelsesplanen skal være skriftlig og udarbejdes i fællesskab.

Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage – helt eller delvist – på arbejdspladsen. Og samtidig kan den sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen.

Den kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med sygefraværssamtalen.

Hvis der udarbejdes fastholdelsesplan, skal du medbringe den til din førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen.

Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lave en fastholdelsesplan, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde dig.

Fastholdelsesplanen kræver ikke din læges medvirken – i modsætning til mulighedserklæringen.