Spørgsmål:
Jeg har en del natte- og døgnvagter, og har på et tidspunkt læst, at man kan få et helbredstjek, hvis man arbejder om natten. Er det noget, alle jordemødre har ret til? Og hvor foregår sådan et tjek, og hvad indeholder det?
Svar:
Forskning peger på, at arbejde om natten kan øge risikoen for hjerte/karsygdomme, mavesår, kræft (brystkræft og tarmkræft), diabetes (sukkersyge), sen abort eller dødfødsel, tidlig fødsel og forlænget ventetid til graviditet.
Blandt andet denne viden har ført til, at medarbejdere er berettiget til en gratis helbredskontrol, når de udfører eller forventer at skulle udføre natarbejde i 300 timer over en periode på 12 måneder. Arbejdspladsen skal tilbyde helbredskontrollen, inden natarbejdet starter og herefter minimum hvert tredje år.
Det er frivilligt, om man som ansat ønsker at tage imod tilbuddet.
Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter kan – og bør – sammen med ledelsen fastlægge i en lokal aftale, hvordan undersøgelserne skal gennemføres på arbejdspladsen og hvordan de ansatte “inviteres” til kontrollen.
Jordemoderforeningen anbefaler, at arbejdspladsen indgår en aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller en arbejdsmedicinsk klinik.
Helbredskontrol er en screening for gener og symptomer og formålet med en helbredskontrol er at styrke den enkeltes evne til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde. Derfor bør der primært være fokus på vejledning af natarbejderen om søvn, kost, motion og arbejdstidsanbefalingerne. Der er ikke tale om en undersøgelse med eksempelvis blodprøver og røntgen. Aftalen om helbredskontrol dækker alle offentligt ansatte, som arbejder om natten. Definitionen på natarbejdere er:
- ansatte, som normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller
- ansatte, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
Med mindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til 05.00. Arbejder jordemoderen normalt i nattevagt fra eksempelvis kl. 23.00-07.00, har hun seks timer i natperioden (23.00-05.00). Det betyder at hun skal arbejde 50 vagter over 12 måneder, før hun har arbejdet i 300 timer i natperioden. Det er 4,2 nattevagter i gennemsnit pr. måned. Der er ikke i reglerne nævnt noget specifikt om rådighedsvagt. I Jordemoderforeningen anbefaler vi, at rådighedsvagternes natperiode indgår “time til time”, selvom man ikke er kaldt.
Det er vigtigt, at den person, der udfører helbredskontrollen, har viden om sammenhænge mellem natarbejde, arbejdsmiljø og helbredsmæssige konsekvenser. Desuden er det vigtigt, at den enkelte arbejdsplads undersøges af samme person, således at der kan udarbejdes en samlet rapport om arbejdspladsens arbejdsmiljø. På den måde er det muligt afdække gennemgående problemstillinger. Første del af en helbredskontrol kan være et spørgeskema, som natarbejderen besvarer. Resultaterne fra spørgeskemaet danner så grundlag for den forebyggende samtale.
Hvis natarbejderen har helbreds- eller sygdomssymptomer, bør hun henvises til supplerende lægeundersøgelse hos den praktiserende læge. I aftalen om “visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” står der i § 9, at: “natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem”. Derfor er der mulighed for, at natarbejdere med helbredsproblemer pga. natarbejde kan overføres til kun dagarbejde.
Den, der gennemfører helbredskontrollen, har tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger til arbejdsgiveren.
Du kan i øvrigt finde råd og vejleding og Jordemoderforeningens anbefalinger på www.jordemoderforeningen.dk under løn og ansættelse, arbejdsmiljø.
Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 5, 2012