Orlov under kandidatuddannelse


Spørgsmål:

Jeg arbejder i dag som fuldtidsansat jordemoder på et hospital, men har overvejet at læse kandidat. For at supplere min SU, kan jeg få weekendvagter på en fertilitetsklinik. Har jeg krav på orlov fra hospitalet? Kan man blive afskediget, mens man er på orlov? 


Svar:

Du har kun krav på orlov, hvis orloven skyldes, at du skal på barsel, hvis du har borgerligt ombud (hverv, som er pålagt af det offentlige), hvis du eller din ægtefælle udstationeres i udlandet af den danske stat, eller hvis du skal arbejde i Grønland. 

Hvis du ønsker orlov for at studere, har du altså ikke krav på orlov, men du og din arbejdsgiver kan lave en frivillig aftale. 

Aftalen om frivillig orlov skal udformes, så den tager stilling til de situationer, der kan opstå under orloven. I nogle regioner eller på andre større arbejdssteder, har man udformet retningslinjer omkring aftalt orlov. Så skal I gå frem efter disse retningslinjer. 

Andre steder er der ikke retningslinjer. Så er det væsentligt, at din aftale tager stilling til især følgende forhold: Hvor længe løber orloven? Kan du bringe orloven til ophør før tid? Hvordan med din ferie? Hvad skal der ske, hvis du bliver opsagt i din orlov? 

Du kan læse mere om, hvilke de konkrete forhold aftalen kan/bør berøre på her på hjemmesiden

Når du holder denne form for selvvalgt uddannelsesorlov orlov, er du ikke særligt beskyttet mod afskedigelse – dog kan der være særlige forhold forbundet til graviditet og barsel der ændre dette. Da du er på orlov, vil det betyde, at du ikke får løn i dit opsigelsesvarsel. Du skal derfor overveje, om du vil have ret til at genindtræde i stillingen under opsigelsesvarslet, hvis du bliver opsagt. Skal du under orloven passe andet arbejde, har du måske ikke mulighed for at genindtræde i stillingen. I så fald skal du sikre dig, at du frit kan vælge eller fravælge muligheden for at genindtræde.

Redigeret oktober 2023