Overvågning og kontrolforanstaltning


Spørgsmål:

På min arbejdsplads er vi blevet orienteret om, at man fremover vil overvåge, hvornår vi logger på og af pc’erne, brugen af nøglekort til medicinrum og lokaler med adgangsbegrænsning, samt søgehistorik på internettet på sygehusets computere. Man vil også registrere opkaldshistorikken fra sygehusets fastnet- og mobiltelefoner. Vi har i forvejen vidst, at det registreres, hvem der slår op i journaler og andre elektroniske fortegnelser med begrænset adgang, og det har vi fuld forståelse for, da det jo handler om at sikre patienternes rettigheder. Men de nye tiltag synes vi minder om “Big Brother”, og har svært ved at se er nødvendige. Er det overhovedet lovligt?


Svar:

Arbejdsgivere har som en del af deres ledelsesret lov til at benytte sig af såkaldte kontrolforanstaltninger, og det gælder også de offentlige arbejdsgivere.

Men der er en række betingelser, som skal være opfyldt, og de fremgår for de regionalt ansattes vedkommende af en aftale om kontrolforanstaltninger, som Forhandlingsfællesskabet har indgået med regionerne.

En af betingelserne er, at hvis der indføres kontrolforanstaltninger, så skal der informeres om det mindst 6 uger forud for iværksættelsen. Kontrolforanstaltningerne skal altid være sagligt begrundede i driftsmæssige hensyn og have et fornuftigt formål, og der skal være et rimeligt forhold mellem formål og midler. Arbejdsgiver skal derfor også informere om hvilke overvejelser, man har om de driftsmæssige begrundelser, hvilke oplysninger det konkret er, man vil tilvejebringe med overvågningen, og hvordan man håndterer de oplysninger, man får. Kontrolforanstaltninger kan fx være overvågning af ansattes anvendelse af digitale arbejdsredskaber fx logning af internet, videoovervågning og elektroniske nøglekort, men det kan også være alkoholtest eller urinprøver. Kontrolforanstaltningerne må ikke være krænkende, og de må ikke medføre tab eller nævneværdige ulemper for de ansatte. Hvis formålet med kontrolforanstaltningen ikke kan indfries, hvis der gives forudgående information, eller tvingende driftsmæssige grunde er til hinder herfor, skal ansættelsesmyndigheden informere de ansatte snarest muligt efter iværksættelse af kontrolforanstaltningen samt redegøre for årsagen til, at der ikke kunne ske forudgående information.

Ud over aftalen om kontrolforanstaltninger er der øvrig lovgivning, som sætter grænser for, hvad arbejdsgiver kan registrere. Ligesom det følger af straffelovens bestemmelser om brevhemmeligheden, at arbejdsgiver ikke må læse private e-mails.

Der er også regler om videoovervågning, som sætter yderligere grænser for, hvad din arbejdsgiver må – fx er der særlige krav til skiltning, håndtering og opbevaring af optagelserne.

Når der ønskes indført kontrolforanstaltninger, følger det også af MED-rammeaftalens bestemmelse om pligt til information og drøftelse, at et sådant tiltag skal behandles i MED-systemet.

Det er en god idé, at disse drøftelser især har fokus på, om tiltagene tjener et fornuftigt formål, og om der er balance mellem formål og middel – herunder den betydning tiltagene kan have for det psykiske arbejdsmiljø.

Redigeret oktober 2023