Barsel og forældreorlov

Du finder de vigtigste regler i ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” – også kaldet barselsaftalen.

I aftalen finder du bl.a. reglerne om:

• Graviditet
• Barselsorlov
• Adoption
• Omsorgsdage

Du kan se barselsaftalen for ansatte i regionerne, staten og kommunerne i boksene til højre.

Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål til barselsaftalen. Hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge, skal du henvende dig til Udbetaling Danmark (www.borger.dk/barselsdagpenge)

Klik på emnerne nedenfor og få mere at vide

• Behandlinger og undersøgelser
• Meddelelse om graviditet
• Uarbejdsdygtighed før barselsorlov
• Barsel- og forældreorlov med løn og dagpenge
• Forlængelse af forældreorlov
• Udskudt forældreorlov
• Genoptagelse af arbejdet i orloven
• Ferie under barsel- og forældreorlov
• Adoption
• Tilbagevenden efter barsel- eller adoptionsorlov
• Omsorgsdage
• Sædvanlig løn under barsel

www.borger.dk/barselsdagpenge

Barselsaftaler

Regionerne

• Kommenteret barselsaftale
• Protokollat om stedbarnsadoption af en registreret partners barn

Kommunerne

• Kommenteret barselsaftale
• Aftale om fravær af familiemæssige årsager
• Aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov

Staten

• Aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage
• Kommenteret barselsvejledning
• Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Børn og sygdom

Regioner og kommuner 
Barselsaftalen på det regionale og kommunale område indeholder også regler om

• Ulykke og akut sygdom
• Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse
• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år
• Pasning af børn med nedsat funktionsevne
• Pasning af døende i hjemmet

Nedenfor er kort skitseret hovedreglerne – se bemærkningerne til bestemmelserne i de enkelte paragraffer i  gældende aftale.

Ulykke og akut sygdom - § 31 
Man har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at man er til stede øjeblikkeligt.

Nærmere retningslinjer herom kan fremgå af jeres personalepolitik. Efter Sundhedskartellets opfattelse er det almindelig praksis, at tjenestefriheden til månedslønnede gives med sædvanlig løn.

Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse - § 32 
Som forældre til børn under 14 år, har man ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 10 arbejdsdage i alt pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

Der er visse betingelser for tjenestefriheden, se nærmere § 32, stk. 2 i den kommenterede aftale. 

Pasning af alvorligt syge børn under 18 år - § 33 
Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, hvis ellers betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven er opfyldt.

Du skal ansøge herom hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Se Barselsloven

Din arbejdsgiver er berettiget til at modtage dagpengerefusion, når der udbetales løn.

Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v. - § 34
Du har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, som din bopælskommune yder dig tabt arbejdsfortjeneste for, når du i hjemmet forsørger et barn under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis du i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Se Serviceloven ( Lov om social service)

Du skal søge om tabt arbejdsfortjeneste hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn.

Pasning af døende i hjemmet - § 35 
Du kan få bevilget plejevederlag, hvis du passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. Lov om social service § 119Du skal søge om plejevederlag hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Hvis der bevilges plejevederlag, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Din arbejdsgiver får så udbetalt det beløb, som du ellers ville være berettiget til i plejevederlag.

Hvis du benytter retten til fravær, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvornår du forventer at begynde din plejeorlov og den forventede varighed af den. Dette skal du gøre senest samtidig med din indgivelse af ansøgning om plejevederlag til din kommune.

Du skal senest 2 dage efter din nærtståendes død underrette din arbejdsgiver om, hvornår du genoptager arbejdet. Du har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver skal også underrettes hurtigst muligt, såfremt plejeforholdet afbrydes. Du har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.

Barns 1. og 2. sygedag

Reglerne om fravær i forbindelse med pasning af sygt barn findes for de regionalansatte i overenskomstens § 18 og for de kommunalt ansatte i § 12. Begge overenskomster giver forælderen ret til hele eller delvis tjenestefrihed med løn på 1. og 2. sygedag, når barnet er under 18 år, har ophold hos den ansatte, fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet og det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. Der udbetales løn under fraværet men ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

Staten 
På statens område fremgår de samme rettigheder af forældet indsæt i stedet: Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager. 

I samme cirkulære finder du også reglerne om barns 1. og 2. sygedag. På det regionale og kommunale område findes disse regler i de respektive overenskomster.

Behandlinger og undersøgelser

Behandling for barnløshed

Regionale og kommunale ansatte har efter Aftale om fravær af familiemæssige årsager ret til fravær fra arbejdet med løn, hvis behovet for undersøgelser og behandlinger for barnløshed beror på et sygeligt forhold, uanset om det er hos dig eller din mand, det sygelige forhold er. Det er en lægelig vurdering, om der er tale om et sygeligt forhold. Det er en forudsætning for ret til fravær med løn, at det er dig, der undersøges og behandles – du har derfor ikke krav på fravær med løn, når det er din mand, der skal undersøges/behandles. Som statsansat er man omfattet af Barselsvejledningens identiske regler.

Når du har ret til frihed med løn, skal du ikke bytte din vagt til en anden dag eller tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt den dag, du skal undersøges eller behandles.

Når en fertilitetsbehandling er igangsat, er du særligt beskyttet mod afskedigelse efter Ligebehandlingsloven. Den særlige beskyttelse efter Ligebehandlingsloven gælder begge forældre - uanset hvem af disse, der er årsagen til barnløsheden. Beskyttelsen indtræder imidlertid først efter, at den egentlige behandling er sat i gang, og gælder der derfor ikke under udredningsfasen.

Vælger arbejdsgiveren alligevel at afskedige dig i behandlingsperioden, gælder reglerne om delt bevisbyrde. Det betyder, at du skal påvise faktiske forhold (fx en tidsmæssig nær sammenhæng mellem arbejdsgiverens kendskab til behandlingen og afskedigelsen), der giver en formodning for, at fertilitetsbehandlingen har været årsag til afskedigelsen. Bevisbyrde for, at afskedigelsen beror på andre forhold, påhviler herefter arbejdsgiveren.

Under fertilitetsbehandlingsforløbet er det efter visse nærmere betingelser muligt for din arbejdsgiver at få refusion efter dagpengelovens § 56.

Graviditetsundersøgelser
Du har ret til at få fri med løn, når du skal til forebyggende graviditetsundersøgelser i din arbejdstid, medmindre dit fravær er uforeneligt med forholdene på arbejdspladsen. Hvornår en sådan situation foreligger, beror på en konkret vurdering, men der skal være tale om særlige forhold, der gør at netop du ikke kan holde fri. 

Aftalerne om fravær af familiemæssige årsager

Regionerne

Aftalen om fravær af familiemæssige årsager 

Kommunerne

Aftalen om fravær af familiemæssige årsager

Staten 

Barselsvejledningen

Uarbejdsdygtighed før barselsorlov

Ret til fravær med sædvanlig løn: 
Du har ret til fravær med sædvanlig løn tidligere end 8 uger før terminsdatoen (førtidig barselsorlov), hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

• Din læge vurderer, at graviditeten har et sygeligt forløb, f.eks. truende abort, svangerskabsforgiftning, bækkenløsning, for tidlig løsning af moderkagen
• Dit arbejde medfører risiko for fosteret, eller
• Din graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer dig i at udføre dit arbejde, og din leder ikke kan tilbyde dig andre passende opgaver.

Betingelserne fremgår af selve barselsloven.

Du har også ret til lønnet fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, f.eks. fostervandsprøve. Det gælder også fravær på grund af graviditetsgener, når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der gør dig uarbejdsdygtig i dit hverv som jordemoder.

Endvidere har du ret til lønnet fravær, hvis du er uarbejdsdygtig på grund af abort (spontan eller provokeret) – så længe uarbejdsdygtigheden varer.

Sygdom under graviditeten, der ikke falder ind under disse situationer betragtes som almindeligt sygdom.

Forlængelse af barselsorlov

Du kan vælge at forlænge din orlov ud over de 32 uger med 8 eller 14 uger til 40 eller 46 uger – dit barn er så hhv. 54 eller 60 uger gammelt. Dine dagpenge vil blive nedsat i hele perioden, så der samlet bliver udbetalt, hvad der svarer til 32 ugers dagpenge.

Se uddybende bemærkninger i den kommenterede barselsaftale, § 10, stk. 2.

Du skal give din arbejdsgiver besked om orlov og forlængelse af orloven senest 8 uger efter fødslen.

Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov - se under udskudt forældreorlov. 

Udskudt forældreorlov

Du kan vælge at udskyde din forældreorlov fra den 14. uge efter fødslen.

Du kan vælge at udskyde din forældreorlov på to forskellige måder:

1. Retsbaseret udskydelse
2. Aftalebaseret udskydelse

1. Retsbaseret udskydelse
Den ene mulighed er det, der kaldes ”retsbaseret udskydelse”. Det har du krav på, og din arbejdsgiver kan derfor ikke nægte dig denne udskydelse, hvis du fremsætter ønske herom. Du kan udskyde din orlov mellem 8 og 13 uger. Den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode, og inden dit barn er fyldt 9 år.

Du skal give din arbejdsgiver besked senest 8 uger efter fødslen, hvis du vil gøre brug af den retsbaserede udskydelse af orloven. Du er ikke forpligtiget til at oplyse, hvornår den udskudte orlov bliver afholdt.

Når du vil gøre brug af den udskudte orlov, skal du med 16 ugers varsel underrette din arbejdsgiver om, hvornår du vil holde den udskudte orlov. Den udskudte orlov skal afholdes i en sammenhængende periode.

Hvis du afbryder den udskudte orlov, fortaber du retten til yderligere orlov. Orloven kan således ikke afbrydes for at afvikle omsorgsdage eller afspadsering for derefter at genoptages.

Hvis du fratræder dit job, inden du har udnyttet den retsbaserede udskudte fraværsret, bevarer du retten overfor en ny arbejdsgiver.

Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov.

Læs mere under Forlængelse af forældreorlov

2. Aftalebaseret udskydelse
Den anden mulighed er ”aftalebaseret udskydelse”, hvor du efter aftale med din arbejdsgiver kan udskyde op til 32 uger efter barnets 14. uge. Den udskudte orlov skal holdes inden barnet er fyldt 9 år. Du behøver ikke at afholde den aftalebaserede udskudte orlov samlet.

Udskydelse af orloven kræver, at du indgår en aftale herom med din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan frit vælge, om han/hun vil indgå sådan en aftale – du har således ikke en lovmæssig ret til at få udskudt orlov under 8 uger eller over 13 uger.

En evt. aftale om aftalebaseret udskydelse skal være indgået senest 8 uger efter fødslen.

Medmindre I har aftalt et andet varsel, skal du underrette din arbejdsgiver med et varsel på 8 uger om, hvornår du holder orloven samt længden af den - den kan holdes "drypvis".

Hvis du fratræder dit job, inden du har udnyttet den aftalebaserede udskudte orlov, skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk har ret til at afholde den hos den nye arbejdsgiver. Overførsel af aftalebaseret orlov kræver, at du indgår en aftale herom med din nye arbejdsgiver.

Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov.

Læs mere under Forlængelse af forældreorlov

Genoptagelse af arbejdet i orloven

Du kan efter aftale med din arbejdsgiver genoptage arbejdet i dagpengeperioden. Dette kan ske på to måder:

Arbejdet genoptages i op til 80 % af den arbejdstid, du var ansat på før orlovens begyndelse – som fuldtidsansat vil det sige op til 29,6 timer.

Genoptagelsen indebærer, at du hverken kan forlænge fraværsretten (orloven), dagpengeretten eller perioden med løndækning.

For ansatte, der har forlænget fraværet ud over de 32 uger efter barnets 14. uge – eller udskudt orloven – giver bestemmelsen mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet.

Arbejdet genoptages delvist. Ved en sådan genoptagelse forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid, arbejdet genoptages – i perioden med løndækning.

Delvis genoptagelse kan ske i fraværet i de første 14 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter.

Du får løn for de timer, arbejdet er genoptaget, og dagpenge for de timer, du holder orlov. Retten til fravær og sædvanlig løn forlænges med den tid, arbejdet genoptages.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for antallet af timer, som arbejdet genoptages med, men som minimum skal der afholdes 1 times orlov pr. uge.

Delvis genoptagelse af arbejdet kræver, at du eller din partner ikke har valgt at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 40 uger eller 46 uger – eller udskudt den.

Vær opmærksom på, at du ikke kan genoptage arbejdet i de første 2 uger efter fødslen i de 2 nævnte situationer.

Ferie under barsel og forældreorlov

Hovedferie 
Når du holder barselsorlov, er du forhindret i at holde din ferie. Er der ikke mulighed for, at du kan nå at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september), har du ret til at få udbetalt ferie med løn eller feriegodtgørelse efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets udløb 30. april.

Restferien skal afholdes inden ferieårets udløb den 30. april. Hvis du fortsat på grund af barselsorloven ikke kan nå at holde restferien – eller dele heraf – inden 30. april - udbetales løn eller feriegodtgørelse for den resterende restferie ved ferieårets afslutning. Det er en betingelse for udbetaling, at barselsorloven afskærer dig fra at holde ferien. Udbetaling kan finde sted, når det er godtgjort, at ovenstående forhold er til stede og senest ved ferieårets udløb.

6. ferieuge kan du under alle omstændigheder få udbetalt ved ferieårets afslutning.

Overførsel af ferie 
I stedet for udbetaling kan du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om, at du overfører ferien til næste ferieår.

I bør angive i aftalen, hvor meget ferie, der overføres, og hvornår eller hvordan den overførte ferie skal afholdes. Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du vil have hjælp til at indgå en sådan aftale.

Du har mulighed for at holde din ferie, hvis du afbryder din barselsorlov efter reglerne om udskydelse af orloven. Du kan dog ikke afbryde din orlov, hvis du har valgt at forlænge den.

Læs mere om barselorlov og ferie

Adoption

Der er forskellige regler for fravær ved adoption afhængig af, om barnet skal afhentes i udlandet eller i Danmark.

Afhentning i udlandet 
Hvis du opholder dig i udlandet for at modtage et barn, har du ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 4 uger før modtagelsen. Fraværet med løn kan forlænges i op til 4 uger, såfremt forlængelsen af opholdet ikke skyldes dig.

Retten til fravær med løn gælder fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages for at hente barnet.

Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt, dvs. det tidspunkt, hvor du kan rejse ud af landet med barnet.

Dokumentation for krav vedrørende tidspunkt og varighed af ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren.

Din arbejdsgiver skal underrettes hurtigst muligt om tidspunktet for afrejsen samt om forventet hjemkomst.

Afhentning i Danmark 
Hvis du skal modtage et adoptivbarn i Danmark, har du ret til fravær i op til 1 uge før modtagelsen – hvis barnet ikke allerede har ophold hos dig. Du skal opholde dig sammen med barnet i perioden (udslusningsperioden).

Den dag, hvor barnet bringes til dit hjem, medregnes i perioden for modtagelsen.

Retten til fravær med løn kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, der ikke kan tilregnes dig.

Din arbejdsgiver skal underrettes snarest muligt om tidspunktet for fraværet og længden heraf.

Orlov – fravær med løn i indtil 14 uger 
Du har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at du i en periode skal være i hjemmet.

Fraværet med sædvanlig løn kan kun holdes af en af adoptantforældrene ad gangen i indtil 14 uger fra modtagelsen af barnet – bortset fra 2 sammenhængende uger, der placeret indenfor de første 14 uger efter modtagelsen. Disse 2 uger, kan efter aftale med arbejdsgiveren afholdes som ikke-sammenhængende perioder, hvis forældrene ønsker det.

Perioden kan ikke udskydes – bortset fra de tilfælde, hvor barnet indlægges på hospital.

Orlov – fravær efter 14. uge 
Du har ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger efter den 14. uge.

I perioden har kvindelige adoptanter ret til fravær med sædvanlig løn i 6 uger. Mandlige adoptanter har ret til 7 ugers sædvanlig løn. Der er herudover ret til yderligere 6 ugers fravær med sædvanlig løn – som kan deles, hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen.

Adoptivforældre har i øvrigt samme mulighed for fleksibilitet i forhold til udskydelse og forlængelse af orloven som biologiske forældre.

Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption 
Din arbejdsgiver skal underrettes om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Dette skal så vidt muligt ske med et varsel på 3 måneder.

Tilbagevenden efter barselsorlov

Du har som udgangspunkt ret til at vende tilbage til den samme stilling efter din orlov. Der kan dog være tilfælde, hvor din arbejdsgiver – af saglige grunde – kan ændre stillingsindholdet eller vilkårene, som du må tåle. Ændringen kan eksempelvis være på grund af nødvendige generelle omstruktureringer på arbejdspladsen.

Den ændrede stilling skal dog være en tilsvarende eller en lignende stilling i overensstemmelse med dit ansættelsesbrev/ansættelsesforhold. Såfremt du oplever at komme tilbage efter endt orlov til en ringere stilling eller vilkår, bør du drøfte dette med din tillidsrepræsentant.

Omsorgsdage

Som biologisk forældre, registeret medmoder, adoptivforældre, plejeforældre eller indehaver af forældremyndigheden har du ret til 2 omsorgsdage med løn pr. kalenderår pr. barn. Retten gælder til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7. år. Såfremt din mand er ansat i det offentlige (region, kommune, stat), har også han ret til 2 omsorgsdage pr. barn.

Omsorgsdagene kan afholdes som hele eller halve dage.

På det regionale og kommunale område har man tilkendegivet, at man på arbejdspladsen skal drøfte – eller aftale – hvordan omsorgsdagene skal afvikles. Spørg derfor din tillidsrepræsentant, om der er indgået en aftale på din arbejdsplads. Hvis ikke der er enighed på din arbejdsplads om afviklingen af omsorgdagene, kan arbejdsgiveren fastsætte, hvordan de skal afvikles inden for de aftalte rammer.

På statens område har man ikke en tilsvarende tilkendegivelse.

For alle områderne gælder det, at omsorgsdage ikke kan opspares, hvorfor ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født, kan dog overføres til det følgende kalenderår. På samme måde overføres omsorgsdage, som man er forhindret i at holde, fordi man holder barselsorlov i et helt kalenderår, til det følgende år. Også omsorgsdage, som ikke kan afholdes, fordi man er på barsel med et andet barn, overføres i den situation.

Man skal varsle afholdelse af omsorgsdagen så tidligt som muligt.

Bliver man syg før begyndelse af en varslet omsorgsdag, udskydes afholdelsen til senere. Sygdom under omsorgsfraværet medfører derimod ikke udskydelse.

Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager

Regioner og kommuner 
Barselsaftalen på det regionale og kommunale område indeholder også regler om

• Ulykke og akut sygdom
• Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse
• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år
• Pasning af børn med nedsat funktionsevne
• Pasning af døende i hjemmet

Nedenfor er kort skitseret hovedreglerne – se bemærkningerne til bestemmelserne i de enkelte paragraffer i Aftale om fravær af familiemæssige årsager.

Ulykke og akut sygdom - § 33 
Man har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at man er til stede øjeblikkeligt.

Nærmere retningslinjer herom kan fremgå af jeres personalepolitik. Efter Sundhedskartellets opfattelse er det almindelig praksis, at tjenestefriheden til månedslønnede gives med sædvanlig løn.

Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse - § 34 
Som forældre til børn under 14 år, har man ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage i alt pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

Der er visse betingelser for tjenestefriheden, se nærmere § 34, stk. 2 i den kommenterede aftale. 

Pasning af alvorligt syge børn under 18 år - § 35 
Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, hvis ellers betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven er opfyldt.

Du skal ansøge herom hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Se barselsloven

Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn.

Din arbejdsgiver er berettiget til at modtage dagpengerefusion, når der udbetales løn.

Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v. - § 36 
Du har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, som din bopælskommune yder dig tabt arbejdsfortjeneste for, når du i hjemmet forsørger et barn under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis du i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Du skal søge om tabt arbejdsfortjeneste hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Se Lov om social service

Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn.

Pasning af døende i hjemmet - § 37 
Du kan få bevilget plejevederlag, hvis du passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. § 119 i Lov om social service 

Du skal søge om plejevederlag hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).

Hvis der bevilges plejevederlag, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Din arbejdsgiver får så udbetalt det beløb, som du ellers ville være berettiget til i plejevederlag.

Hvis du benytter retten til fravær, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvornår du forventer at begynde din plejeorlov og den forventede varighed af den. Dette skal du gøre senest samtidig med din indgivelse af ansøgning om plejevederlag til din kommune.

Du skal senest 2 dage efter din nærtståendes død underrette din arbejdsgiver om, hvornår du genoptager arbejdet. Du har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver skal også underrettes hurtigst muligt, såfremt plejeforholdet afbrydes. Du har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.

Staten 
På statens område fremgår de samme rettigheder af Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager. I samme cirkulære finder du også reglerne om barns 1. og 2. sygedag. På det regionale og kommunale område findes disse regler i de respektive overenskomster.

Sædvanlig løn under barsel

I den periode hvor du får løn fra din arbejdsgiver i din barsel, har du krav på ”sædvanlig løn”. Du kan læse mere om hvad sædvanlig løn betyder her.

Orlov ved borgerligt ombud

Skal du varetage hvervet som valgstyrer eller tilforordnet ved det kommende kommunalvalg, betragtes dette som borgerligt ombud. 

Borgerligt ombud er hverv, som er pålagt af det offentlige, og som man har pligt til at varetage. Det gælder hverv som nævning, kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester — men også, hvis man er valgstyrer eller tilforordnet.

Offentligt ansatte har ret til tjenestefrihed (uden løn) til varetagelse af borgerligt ombud i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af hvervet.

Hvervet som valgstyrer eller tilforordnet betragtes som ulønnet, og der er ikke lovgivningsmæssigt hjemmel til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Nogen steder gør man det dog alligevel.

Orlov til arbejde i Grønland / Udstationering

Du har ret til at få fri fra dit arbejde, hvis du skal udføre ulandsarbejde eller får en stilling i Grønland. Du har også ret til at få fri, hvis fx din ægtefælle/samlever udsendes til tjeneste i udlandet eller får en stilling i Grønland.

Anden orlov

Du har i visse tilfælde krav på orlov fra dit arbejde. F.eks. hvis du skal på barsel, har borgerligt ombud eller hvis du eller din ægtefælle/samboer bliver udstationeret af den danske stat.

I andre tilfælde har du ikke et direkte krav på orlov, men har mulighed for at aftale orlov med din arbejdsgiver. Det kan f.eks. være orlov til at prøve kræfter med et andet job, orlov til studier, der ikke er arbejdsrelateret uddannelse, eller orlov til noget helt andet. I sådanne tilfælde kræver orloven at der indgås en aftale mellem dig og din arbejdsgiver om orloven.

 Nogle større arbejdssteder har udfærdiget aftaler om orlov, i så fald er det disse aftaler I skal bruge. Hvis din arbejdsgiver ikke har udformet aftaler kan du nedenfor finde inspiration til, hvilke forhold I bør tage stilling til i en frivillig aftale om orlov. 

Orlov fra arbejde - hvad skal du være opmærksom på i en aftale?