– Vi stoler på, at arbejdsgiverne også er interesserede i at indgå en overenskomst,som begge parter kan være tilfredse med, siger Lillian Bondo. Tidsskriftet har sat formanden stævne til et dobbeltinterview med foreningens næstformand Kit Dynnes Hansen om de forestående overenskomstforhandlinger.
– Arbejdsgiverne er økonomisk pressede, og det kan friste dem til at bruge den eksisterende overenskomst helt ud til grænsen, og det har vi svært ved at leve med, siger formanden og lægger dermed op til, at aftalesættet kigges efter i sømmene, og at der luges ud i de muligheder, som mere tiltaler arbejdsgivernes behov for fleksibel arbejdskraft, end det tilgodeser arbejdsmiljøet og jordemødrenes behov.
Ideen om at give overenskomstparagrafferne et brush-up frem for at stille omkostningstunge krav til lønnen er det pragmatiske men måske nødvendige forslag til, hvordan kravene til de kommende overenskomstforhandlinger skal sættes sammen. Et andet scenarie går ud på at udsætte forhandlingerne, til der igen er noget at forhandle om. Alle muligheder står åbne i den aktuelle situation og organisationerne i Sundhedskartellet er parate til hele tiden at revurdere strategien.
– Situationen er helt anderledes denne gang end i 2008. Den økonomiske ramme, vi har udsigt til at skulle forhandle inden for, er betydeligt mindre end sidst. Oveni kommer, at reguleringsordningen (se faktaboks) udmønter negativt her i oktober 2010, så vi på forhånd i 2011 ”skylder” måske op til 1,4 procent som betingelse for ikke at få en egentlig lønnedsættelse i oktober 2010. Det betyder, at vi skal være indstillede på at undersøge mulighederne, der for eksempel kunne være en udsættelse af forhandlingerne, eller en forholdsvis enkel fornyelse, så vi starter uden gæld i 2012 og så går mere traditionelt og grundigt til værks i forhandlingerne. Men der er som bekendt to parter og mange interessenter ved overenskomstforhandlingerne, så vi er ikke alene om eventuelt at beslutte en alternativ løsning, siger Lillian Bondo.
Kreative krav
Både formand og næstformand forventer altså lønstigninger langt under de 13,3 procent,som var resultatet sidste gang, og det kalder på kreativ tænkning, når der skal stilles forslag til krav til fornyelse af overenskomsten. Det kunne handle om nye måder at organisere arbejdet og større indflydelse på, hvordan man sikrer kvaliteten i de ydelser,jordemødre leverer. Tryghed i ansættelsen er også områder, som man kunne stille krav til.
– Vi står i en situation, hvor fyringer har skabt utryghed om, hvor sikkert et job i det offentlige er. Samtidig har vi et stigende antal ledige jordemødre og en del, der mod deres egen vilje er ansat på deltid eller i vikariater. Jeg kunne forestille mig, at vi i overenskomsten blev mere sikret i vores ansættelse og i retten til job på fuld tid, siger Kit Dynnes Hansen.
– Lad os bruge anledningen til at kigge overenskomsten efter i sømmene og stramme den op, hvor det er tiltrængt – det gælder ikke mindst arbejdstidsreglerne. Vi ser en skærpelse fra arbejdsgivernes side i udnyttelsen af overenskomstens muligheder, og vi oplever eksempler på, at aftalerne administreres uden for normerne af anstændighed. Det kan vi benytte denne lejlighed til at sætte fokus på, siger Kit Dynnes Hansen.
Medlemmerne opfordres også til at tænke i professionsrettede krav, der kan skabe øget kvalitet og arbejdsglæde.
– Vi ved, at der kommer skår i arbejdsglæden, når vi ikke får mulighed for at udføre vores arbejde efter god faglig standard. Jeg vil opfordre alle, tillidsrepræsentanter, regionsformændene og alle andre medlemmer, til at formulere og diskutere krav, der giver jordemødre indflydelse på den faglige tilrettelæggelse, så vi kan levere ydelser af høj standard. Andre muligheder er at stille krav om frihed til uddannelse, til supervision og støtte fx efter traumatiske forløb, siger Lillian Bondo.
Formandskabet ser også et behov for, at jordemødrene får mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden og dermed et mere fleksibelt arbejdsliv, der passer ind i den enkeltes privatliv.
– Arbejdsgiverne kræver fleksibilitet af os, men vi vil også have valgmuligheder. Hvad med at stille krav om andre måder at tilrettelægge vores arbejde på: Livsfasemodellen, timebankideen og minicenterordninger, siger Lillian Bondo.
Hvad med ligelønnen?
Kampen for lige løn for lige arbejde og uddannelsesniveau er ikke aflyst, lover formandskabet. Den debat, som det lykkedes Sundhedskartellet at sætte i gang omkring ulighed i løn mellem kvinder og mænd ved sidste overenskomstforhandling, skal holdes ved lige, og det sker gennem en række aktiviteter blandt andet i forbindelse med offentliggørelsen af Lønkomissionens rapport i slutningen af maj. Det forventes, at rapporten kan dokumentere en væsentlig ulighed i lønnen og det bestyrker opfattelsen af, at problemet ikke kan løses alene ved forhandlingsbordet.
– Kampen for ligeløn føres på flere planer, og den er i høj grad politisk. Den blev styrket ved OK08, og den vil række mange år frem. Der skal politisk vilje til, og så kræver det nye forhandlingsstrukturer og fællesskab mellem professionsforeningerne at få udlignet forskellene, siger Lillian Bondo.
Elektronisk indsamling af krav
En ting er sikkert: To overenskomstforhandlinger er ikke ens.
– Vi har en overenskomst, der udløber til foråret 2011 og den nye kommer ikke til at ligne den forrige eller den forrige igen. Vi ved ikke, hvor arbejdsgiverne står, eller om de vil udnytte den økonomiske krise til at stramme yderligere op, siger Lillian Bondo.
Indsamlingen af krav til OK11 starter 1. maj og slutter 15. juni. Du kan læse mere om kravindsamlingen her. Alle medlemmer kan stille forslag til krav.
