Først meldte Jordemoderforeningen sig, i lighed med ti andre organisationer, ud af forhandlingsfællesskabet KTO for at gå sammen i Sundhedskartellet, der antalsmæssigt er domineret af sygeplejersker og har en sygeplejerske som formand. På sidste møde i Jordemoderforeningens hovedbestyrelse blev det besluttet at søge om optagelse i Danske Sygeplejerskers A-kasse, der fra 1. oktober tager navneforandring til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. På samme møde blev der givet grønt lys til at tage imod en invitation fra Dansk Sygeplejeråd om, at Jordemoderforeningen lejer sig ind på DSRs nye adresse. Hvis alt går, som forhandlingerne i skrivende stund tyder på, så tager Jordemoderforeningen imod tilbuddet om at flytte ind i sygeplejerskernes nyindrettede lokaler på Kvæsthusbroen ved Københavns Havn. Inden beslutningen om flytning bliver endelig truffet, skal de sidste brikker omkring økonomien falde på plads. De samlede driftsomkostninger må ikke overstige foreningens nuværende omkostninger, har hovedbestyrelsen besluttet.
Tidsskrift for Jordemødre har spurgt Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, om hvilke overvejelser, der ligger bag det udvidede samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Er Jordemoderforeningen på vej mod en fusion med Dansk Sygeplejeråd?
Nej da!.
Hvad er så baggrunden for at flytte sammen med DSR og for at flytte A-kasse?
Det hele startede da DSR foreslog organisationerne i Sundhedskartellet, at man flyttede sammen i de bygninger, som DSR har købt og er i gang med at sætte i stand. Det satte gang i nogen tanker om fordelene ved et tættere fællesskab mellem flertallet af sundhedsorganisationerne. Da det kom til stykket, var det kun os og Danske Bioanalytikere, dbio, der ønskede at flytte sammen med DSR, men alligevel valgte vi at fortsætte med at undersøge betingelserne for en sammenflytning og økonomien i det. Det gjorde vi, fordi vi søger i retning af et fællesskab. Og da DSR og dbio er de faggrupper, vi ligner mest, fordi vi i stort omfang alle er ansat i amterne og fordi mange i de faggrupper arbejder i skiftende vagter, ser vi det som en styrke at rykke tættere sammen med dem. Vores endelige beslutning om flytning er stadig (20.9.04) afhængig af om dbio også beslutter sig for at flytte.
Hvad angår skift af A-kasse, så er det naturligt at søge hen i en A-kasse, der har et specielt kendskab til sundhedsområdet. Det handler ikke om utilfredshed med FTF-A.
Samarbejdet mellem sygeplejerskerne og jordemødre ude på afdelingerne er ikke altid lige let. Tror du, at det kommer til at smitte af på arbejdspladserne, at DSR og DADJ centralt flytter sammen?
Jeg er ikke uvidende om, at der er konflikter mellem jordemødre og sygeplejersker rundt omkring, men jeg tror, at et øget samarbejde kan være med til at mane nogle af fjendebillederne i jorden. Der er i hvert fald ikke noget, der bliver bedre, hvis man ikke taler sammen. Den fælles rapport om jordemødres og sygeplejersker uddannelsesmæssige baggrund for at varetage opgaverne inden for svangre-, fødsel- og barselområdet, som DSR og DADJ udarbejdede i foråret 2003, er et eksempel på, at der kommer noget frugtbart ud af et samarbejde. Det handler i høj grad om at respektere hinandens kompetencer og om at anerkende, at der er brug for begge faggrupper og at der skal være rum for lokale løsninger, uden at man går i krig på grund af det.
Hvis samarbejde allerede kan lade sig gøre uden fælles adresse, hvorfor er det så så vigtigt at flytte sammen med DSR og dermed risikere at sende signaler om tættere relationer, end der reelt er?
Danske Bioanalytikere har længe ønsket det øgede samarbejde i naboskab med DSR. Det gør, at der uden dbio vil blive ændrede forudsætninger for vores nuværende lejemål; det er realistisk at skønne, at det uden dbio bliver dyrere for de tilbageværende at holde huset kørende. Hvis vi både kan opnå tættere naboskab med en vigtig partner i forhandlinger og i udvikling af sundhedspolitik og uddannelsestilbud i Danmark, og samtidig opnå et fordelagtigt lejemål i meget tæt fællesskab om praktiske spørgsmål med dbio, så ser jeg kun en vinder/vinder situation.
Vi vil fortsat være repræsenteret af andre medlemmer af Sundhedskartellet end DSR i for eksempel FTFs forretningsudvalg, hvor Fysioterapeuternes formand "tegner" de små organisationer fra nuværende Nørre Voldgade fællesskab, ligesom andre poster i det faglige system er fordelt på forskellige af organisationerne med mailgrupper og formøder som et fælles redskab.
Og så funderer jeg også over, hvor meget det påvirker omverdenens opfattelse af os, hvor vi bor? Vi har ikke indtryk af, at der er en opfattelse af, at vi ikke er selvstændige, fordi vi i dag bor sammen med fem andre organisationer, hvoraf de fire er væsentligt større end os? Vi har jo ikke tænkt os at udvikle et brevhoved, der siger: Den lille bitte afhængige jordemoderforening, der bor hos de almægtige sygeplejersker…
Vi er den forening, som vi hele tiden har været!