Ingen jordemodertjek …bare ærgerligt?Uansvarlige regioner 28-04-08
”Jeg er meget glad for, at det var os som jordemødre, der tog ansvaret på os og meldte ud, før vores strejke på konsultationsarbejdet fik alvorlige konsekvenser. Jeg synes derimod, at det er en skandale, at vores arbejdsgivere slet ikke har set det som en større trussel mod vores samfunds sundhed, at vi strejkede på konsultationsarbejdet. Dette indgreb fra vores egen side i konflikten viser, at vi ikke kan undværes, og at vi ikke ønsker/behøver lig på bordet for at cementere vores vigtighed i samfundet. Vores strejkevåben har vi stadig i lige så begrænset omfang, som vi altid har haft.”
Line Hundebøl Nielsen, Aalborg
En falliterklæring 28-04-08
”Kære Line. Jeg er dybt uenig med dig. At Jordemoderforeningen har anbefalet, at konsultationerne igen åbner, er en falliterklæring og en fejlagtig tro på, at vi er uundværlige. Vi er da åbenbart de eneste, der mener, at vi ikke kan undværes. Der er faktisk kun meget få henvendelser fra gravide, der ikke føler sig trygge, og vores modpart i forhandlingerne mener tilsyneladende, at vi ikke er vigtige nok. Så må de jo finde ud af det på den hårde måde.
Både du og jeg og alle andre jordemødre, læger og andre ansvarlige ved, at IUGR og præeclampsi (blot for at næve noget) kan opstå pludseligt og dermed koste liv. Dette sker til hverdag ved et fuldt beredskab, så hvorfor skulle det ikke ske nu. Jeg siger ikke dette, fordi jeg er ligeglad med de ufødte eller kvinderne. Jeg fastslår bare kendsgerningerne for vores daglige virke.
Der er i dag et servicetilbud til borgerne, der ikke bliver opfyldt – ærgerligt – men når man ikke vil betale ordentligt for den service, kan man ikke få jordemødre til at udføre dette stykke livsvigtige arbejde.”
Susanne Krogh, Kolding
Ledelsens ansvar — ikke vores 28-04-08
”Lad mig slå fast, at selvom vi som jordemødre har sympati for de gravide, så ligger hovedansvaret for behandlingen af de gravide hos hospitalsledelsen, regioner og regering.”
Tone Nehammer, RigshospitaletSolidaritet med hvem?Interesseorganisation for gravide haves — fagforening søges 28-04-08
”Aldrig før, i de 30 år jeg har været medlem af en fagforening, har jeg været i tvivl om nytten af dette medlemskab. Det er jeg nu. Jeg og alle mine fantastiske jordemoderkolleger, yder hver dag en omsorg for de gravide og fødende, som rækker langt ud over den løn, vi får for vores indsats.
Jeg har ikke brug for at blive belært af min fagforeningsformand om, hvad omsorg for vores brugere vil sige. Jeg har brug for omsorg fra Jordemoderforeningen, hvilket vil sige, at de holder fokus på at skaffe mig bedre løn og ansættelsesforhold. Jeg vil hermed opfordre Lillian Bondo og resten af hovedbestyrelsen til at stille op til bestyrelsen for Foreningen Forældre og fødsel. Der vil jeg tro, jeres indsats vil blive påskønnet.”
Lene Barsøe, Glostrup
En spændende tanke 29-04-08
”Tænk, hvis man kunne forhandle OK, bare os jordemødre alene. Tror nemlig som sådan ikke, at det ville være et problem at give 1200 jordemødre en god slat mere i løn. Nej, problemet kommer først, når 60.000 sygeplejersker og andre forlanger det samme, fordi de tilfældigvis har siddet på skolebænken i ligeså lang tid som os. Har diskuteret utallige gange med min mand, hvorvidt vi ville stå stærkest ved at være en del af sundhedskartellet, og tror desværre jeg må give ham ret: vi forsvinder i mængden. Så måske ville vi i virkeligheden stå stærkere, hvis vi bare var os? Det ville kræve mere ”rugbrødsarbejde” af os alle, samt at tingene ikke bare bliver ved snakken i vagtstuen. Vi ville have brug for en markant leder, som efter min mening ikke nødvendigvis skal være en jordemoder, og ja, måske skulle vi også hyre en spindoktor.”
Line Brandt Wilhelmsen, HillerødKlog eller uklog strategi?Hvad sker der for dig, Lillian? 28-04-08
”Vi er ved at gå til af raseri og frustration over din udtalelse i tv i går aftes. Vi føler os kuppet, fuppet og gjort til grin for nationen. Efter 10 dages strejke var vi klar til at stramme skruerne, og så hører vi ved gud, at vi ikke længere kan strejke på konserne, fordi det er for farligt.
Vi sidder p.t. otte jordemødre i vagtværelset, der alle overvejer at melde os ud af foreningen. Nattevagterne er gået hjem med samme melding, og det er ingen hemmelighed, at der var telefonstorm i går efter udsendelsen. Vores tillidsmand vidste ingenting, og der var dyb uenighed: Strejker vi eller hvad? Klinikchefen hilste os velkommen tilbage på arbejde til morgen, og var fuld af undren over, at du havde cuttet os af på den måde. Det er vi også. Er det ikke bare derfor, at kvinder aldrig får mere i løn – vi er vores egen værste fjende, når vi giver op ved første lejlighed. Vi er så frustrerede, så det halve kan være nok”.
Christina Falck Gansted, Agnete Nørrelund, Annelouise Vestergaard, Kristine Sylvan, Anette Lunøe, Lone Søndergård, Rigshospitalet
Ren taktik 29-04-08
”Jordemødre viser – i modsætning til arbejdsgiver – stor ansvarlighed i denne situation. Det er i mine øjne ikke afmagt og slet ikke at kaste håndklædet i ringen men derimod at udnytte pressen og kommunikere et budskab, som vi ellers aldrig havde fået ud. Nu fik vi i selveste prime time fortalt, at jordemødre er uundværlige, jordemødre får en elendig løn, jordemødre kan ikke strejke p.g.a. deres arbejdes karakter.
Flot at vi har holdt næsten to uger, og flot at vi nu tager en ansvarlig konsekvens af strejkens varighed. Vi har hermed kommunikeret, at vi både er parate til at kæmpe og er en ansvarlig faggruppe, der er værd at investere lønkroner i. Jeg vælger at se vores fagforenings udmelding som ren taktik og ikke en kovending.” Signe Landorph, Glostrup
Forebygger dårlige historier 29-04-08
”Den politiske strategi har flere forklaringer: 1) vi forebygger dårlige historier om jordemødrene. Hvis en dårlig historie under konflikten skulle ende på EkstraBladets forside, ville det blive umuligt at argumentere for en meget højere løn til jordemødrene. 2) hvis udvidelsen af nød-konserne resulterer i, at mange (flere) afdelinger må undtages fra konflikten, bliver der tydeligt fokus på rekrutterings- og fastholdelsesproblemet. Sundhedskartellet har den fordel af dette, at det så ikke bare er 29 medicinske afdelinger på landets sygehuse, men et helt fagområde, som ikke kan få personale nok, fordi det offentlige sygehusvæsen er en så uattraktiv arbejdsplads.”
Susanne Andersen, Region Sjælland
Ansvarlighed som strategisk virkemiddel 28-04-08
”Jeg er enig i, at strategien havde været på sin plads at drøfte før strejkeopstart, selv om man ikke forventede en så langvarig strejke. Men jeg er også enig med hovedbestyrelsen i, at det er nu, vi må signalere ansvarlighed som et strategisk virkemiddel overfor region og politikere.
Lige nu pågår der et stort arbejde med at udfærdige nye fødeplaner i regionerne, og jeg håber, at vi med dette signalerer, at vi ved, hvad der er den nødvendige sundhedsfremmende indsats, som ikke må blive laveste fællesnævner. Alt i alt mener jeg, vi kan bruge opgraderingen af beredskabet til at skabe respekt og udnytte denne.
Gitte Valeur, SvendborgHva’ med kommunikationen?Forkert prioritering 28-04-08
”For det første forstår jeg slet ikke, at Jordemoderforeningen finder det vigtigere at informere offentligheden i stedet for sine egne medlemmer. Det er bare ikke i orden at afblæse en strejke i TV-avisen. Man føler sig da noget dum, når det er en patient, der informerer en om strejkens ophør…
For det andet forstår jeg ikke dette holdningsskift. Hvad er der nyt? Man må da have forudset denne situation. Lige nu har vi bare sprællet lidt i nettet til ingen verdens nytte, og vi har samtidig offentligt meldt ud at vi ikke har noget våben i denne kamp. I lyset af det er det meget svært at forestille sig, at der nogensinde kommer nogle markante ændringer i vores arbejdsforhold.”
Julia Kadin, Frederiksberg
Føler mig forrådt 29-04-08
”Nu behøver man jo ikke nødvendigvis at udmelde til modparten, hvor længe man finder en strejke ansvarlig. Men vi burde have diskuteret det i kredsene, og hovedbestyrelsen burde have tænkt en tanke længere end 1-2 uger. Det er det, I sidder der for og får penge for.
Det lugter langt væk af en strategi, der allerede var lagt, inden strejken var en realitet, men som hovedbestyrelsen bare ikke ville kommunikere ud til medlemmerne med fare for, at vi så slet ikke ville kunne mobilisere noget, der bare lignede kampgejst. Og det er nok det, der trikker mig mest – jeg føler mig forrådt og mener, I sætter spørgsmålstegn ved min og andre jordemødres intelligens.
Desuden er jeg virkelig rasende over, at jeg og sikkert også mange andre jordemødre, ikke blev gjort bekendt med dette holdningsskift, inden det kom frem i offentligheden.”
Susanne Krogh, Kolding
Få en spindoktor 29-04-08
”Hvor er det skuffende at blive overhalet indenom af foreningen, og ØV, hvor ville jeg hellere bruge energi på at være synlig på gaden, men alt det her gør det meget svært at forklare nogen noget som helst. Få jer en spindoktor. Strejkekassen kan vel betale.”
Kristine Dyre, Hvidovre
Jeg støtter hovedbestyrelsen 30-04-08
”Jeg drikker ikke kaffe, men havde da lige et problem med aftenteen, da Lillian var på skærmen. Men da et nært familiemedlem, som har arbejdet blandt politikere i mere end 25 år, sms’ede følgende besked: ”Lillian var bare rigtig god! Hun kunne nok ikke have gavnet jeres sag bedre,” tænkte jeg: OK, hvad var det lige, hun sagde?
Det, jeg opfattede som hovedbudskabet, er, at vi er ansvarlige og uundværlige. Lige det der kendetegner en profession.
At det så ikke kom tydeligt nok frem, at det drejede sig om genforhandling af nødberedskab og ikke om at gå ud af konflikten, er mindre væsentligt”.
Bente Buch, HillerødAvantiTak for orientering – flere fælles initiativer 30-04-08
”Rart at du, Lillian, tog dig tid til at komme forbi Hvidovre i dag for at orientere os. Og godt med den orientering du har skrevet.
Jeg føler mig mere hørt og forstået nu. Synes fortsat, at hovedbestyrelsen tog en forkert beslutning og vinkel – og vi skulle være gået i pressen med en anden vinkel efter orientering af medlemmerne om den ændrede kurs. Det var du vist enig i i dag.
Med det du har sagt og skrevet i dag, har jeg nu energi til at kæmpe videre for vores sag”.
Kristine Dyre, Hvidovre
Spis brød til 30-04-08
”Ønsker man Lillians afgang som formand, fordi man generelt er utilfreds med hendes indsats på formandsposten? (I så fald er man absolut i sin gode ret til at fortsætte kritikken – og evt. stille op selv?) Eller ønsker man hendes afgang pga. den fejl, hun selv omtaler som en ”basal kommunikationsfejl” søndag aften? Hvis det sidste er tilfældet, er det ikke berettiget at forlange hendes afgang som formand. Vi lever alle dagligt med det pres, at vi ikke må fejle i vores vurderinger, fordi konsekvenserne er så store — og vi ved alle godt, at vi i sidste ende bare er mennesker, der forsøger at passe på andre mennesker, og at fejl uundgåeligt vil kunne ske i den konstellation”.
Katja Schrøder, freelance
Solidaritet og kampgejst 30-04-08
”Vi har hele tiden vidst, at det ville blive svært, fordi vores strejkevåben er så svagt. Derimod er det vigtigere, at vi lærer af eventuelle fejl og kommer videre. Vi har brug for medierne, men de er ikke nemme at styre. De har deres egen dagsorden og bruger også os til at sælge deres produkt. Godt at du ikke er løbet skrigende bort endnu, Lillian!
Det allervigtigste er, at vi fortsat står sammen, i Jordemoderforeningen og i Sundhedskartellet, og holder fokus på sagen. En flok kvinder, der ikke kan holde sammen, når tingene bliver lidt seje, opnår da slet ikke noget. Derfor er det heller ikke smart at true med at melde sig ud.
Vil selv helst blive ved med at strejke, selvom det lige nu foregår med en vanlig arbejdsuge. Vi har faktisk dækket ekstra vagter til almindelig timeløn for at kunne strejke. Er vi så dumme eller idealistiske? Arbejdsgiverne må gnide sig i hænderne af fryd over denne offervilje!”
Dorthe Svane, Esbjerg
Rødglødende debat
I næsten tre måneder var der stille på Jordemoderforeningens interne debatforum på nettet. Fra Jette Poder gav bolden op med en velkomstmail den 4. februar til søndag den 27. april, hvor foreningsformand Lillian Bondo gik på skærmen i DR 21 Søndag, var der alt i alt 27 debatindlæg primært omkring lønkravet på 15 procent. Men fra og med den famøse søndag skete der to ting: Dels væltede det ind med rødglødende debatindlæg i døgnene efter, dels gled lønspørgsmålet helt i baggrunden til fordel for diskussioner om konfliktstrategi og strejkens omkostninger, om krisekommunikation og en anden faglig organisering. Vi bringer her et redigeret udpluk af debatten.