Enhver graviditet rummer en vis grad af uvished eksempelvis tidspunktet for barnets fødsel. Terminsdatoen beregnes almindeligvis ud fra kvindens sidste menstruation og korrigeres ved ultralydsskanning, hvilket giver en sikkerhed på 95 %(+/-5 dage). Men i praksis er det fortsat noget usikkert for parret, som kan forvente deres barn i et tidsrum på hele femuger (GA37-42). I USA vinder det frem at imødekomme denne usikkerhed ved igangsættelse eller elektivt sectio. Selvom ny evidens fremhæver vigtigheden af graviditetens sidste uger for såvel lungernes modning som fosterets hjerneudvikling, har tidligere studier fundet, at mellem 10-15 % af alle amerikanske fødsler før gestationsuge 39 er et resultat af denne elektive trend.
På trods af risikoen for at føde præmaturt er det ufuldstændigt belyst, hvad kvinder forstår og tænker om terminsdatoens usikkerhed. På den baggrund iværksatte forfatterne et interviewstudie. I alt deltog 33 kvinder i både individuelle og gruppeinterviews. Flertallet var kaukasiske, fra middelklassen og med en collegeuddannelse. Gruppen bestod både af gravide og nybagte mødre. Sidstnævnte gruppe kunne både være blevet induceret med eller uden indikation, have født spontant, eller ved sectio med eller uden medicinsk indikation. Åbne spørgsmål strukturerede samtalerne, og gennem den narrative historie udforskede forfatterne kvinderens tanker. De spurgte bl.a.: "Can you tell me a story about how you decided to give birth, whether to wait for your due date or schedule it?" og "Are there any risks for a baby when it is born before 40 weeks?".
Dataindsamling og analyseprocessen foregik parallelt som principperne bag grounded theory foreskriver. Umiddelbart efter at have gennemført et interview blev det transkriberet. Herefter blev nøgleord og -sætning udtrukket og organiseret under overordnede koder (temaer). Arbejdet blev gennemført af flere forfattere, og koderne blev dannet og forfinet gennem diskussion.
Interviewene viste, at kvinderne fortolkede usikkerheden om deres terminsdato på vidt forskellige måder. Mens nogle så usikkerheden som en grund til at afvente spontan fødsel, syntes andre, at det var begrundelsen for at føde før fulde 40 gestationsuger. En mor forklarede sin beslutning om igangsættelse i uge 39: "They usually say that by then they’re pretty developed andeverything". Mens en anden forklarede sin beslutning således: "You know, they say it’s something that the baby secrets that starts the labor process, when their lungs are mature, and so, just let the baby decide". Kvindernes valg var til en hvis grad præget af viden om betydningen af svangerskabets længde og konsekvenser ved tidspunktet for barnets fødsel. Fundamentet for denne viden stammede både fra kommercielle internetsider og familie samt fra deres fødselslæge. Men på trods af kvindens egen viden og egne holdninger opfattede alle lægen som "gatekeeper", der i sidste ende tog beslutning om forløsningstidspunkt og måde.
Ifølge forfatterne vil mennesker altid søge at minimere usikkerhed ved at danne meningsstruktur, hvilket også er tilfældet i forhold til terminsdatoen og usikkerheden om denne. Kvinderne indgår i en forhandling med sig selv og lægen i forbindelse med beslutningsprocessen om terminsdato.
Vos SC, Anthony KE, O’Hair HD. Constructing the uncertainty of Due Dates. Health Commun. 2013;DOI:10.1080/10410236.2013.809501