Har vi i virkeligheden indrettet det uhensigtsmæssigt, når vi tilbyder de nye familier at blive et par døgn efter fødslen og dermed udskyde tidspunktet for, hvornår de skal ud i det store samfund og hjem i egne omgivelser? Kunne de ressourcer, der bruges på et par dages indlæggelse, bruges bedre på anden vis til gavn for mor, barn og far – og måske til gavn for økonomien?
Det spørgsmål stillede en gruppe jordemødre på Skejby Sygehus sig i foråret 2011, samtidig med at det stod klart, at afdelingen kunne komme til at mangle sengepladser. Det næste spørgsmål som jordemødre og ledelse stillede sig, var, hvad et godt alternativ til indlæggelse kunne være for de førstegangsfødende.
– Det handlede om at undersøge, hvordan man kunne sammensætte et tilbud, der understøtter de kommende og nye familier i at bruge deres egne ressourcer og kompetencer bedst muligt samtidig med, at vi udnytter systemets ressourcer mest hensigtsmæssigt, siger Hanne Damgaard, jordemoder og projektleder ved fødeafdelingen på Århus Universitetshospital tidligere Skejby Sygehus.
Filosofien bag det projekt, som det blev besluttet at gennemføre for at undersøge alternative tilbud til de kommende og nye familier, hedder patient empowerment, der er en del af sundhedsfremmebegrebet.
– Vi ville arbejde ud fra en ide om, at vi hellere ville give familierne en fiskestang, så de selv kan fange fisk end vi vil give dem fiskene, siger Hanne Damgaard.
– Samtidig ville vi undersøge ressourceforbruget i en ny organisering af tilbuddet til de gravide og barslende, hvordan fik vi mest kvalitet for pengene og hvordan det rent logistisk skulle lægges til rette for at fungere.
Individuel tilgang nødvendig
Den ny organisering, som projektet skulle undersøge, kom til at bestå af et tilbud om fødsels- og forældreforberedelse, der forbereder til ambulant fødsel samt af to besøg af en jordemoder i dagene lige efter fødslen, en døgnåben telefonisk hotline til en jordemoder i den første tid samt en samtale med jordemoderen i forbindelse med hørescreening på sygehuset cirka ti dage efter fødslen. De århusianske gravide får ikke under almindelige omstændigheder tilbud om fødselsforberedelse, men om indlæggelse i to døgn efter fødslen, hvis man er førstegangsfødende. Flergangsfødende skal som udgangspunkt føde ambulant. Der er ikke tilbud om opfølgende besøg ved jordemoder til denne gruppe.
Alle førstegangsfødende med et forventet ukompliceret forløb og forventet fødsel indenfor projektperioden (11 uger i efteråret 2011) – i alt 170 gravide, fik tilbud om deltagelse. 51 ønskede at deltage.
Tilbuddet om forældre- og fødselsforberedelse blev tilrettelagt med fire sessioner, hvor en var helliget fødslen, mens resten handlede om amning, om fysiske og psykiske forandringer og reaktioner hos både mor og far efter fødslen samt om omsorgen for det nyfødte barn. Familierne kunne på ethvert tidspunkt ombestemme sig og alligevel vælge at være indlagt et par dage efter fødslen.
Tre jordemødre blev tilknyttet projektet og tog sig af forældre- og fødselsfor beredelse, barselbesøg og telefoniske henvendelser fra de deltagende kvinder.
Projektet er afsluttet og en evalueringsrapport er under udarbejdelse. Hanne Damgaard håber på, at rapporten bliver færdig i løbet af en måned.
– Det, vi har fået ud af projektet, er praksiserfaring mere end det er statistik. Vi er blandt andet blevet klogere på, hvilke udfordringer vi har i forhold til tilrettelæggelse af forældre- og fødselsforberedelsen, så den bliver brugbar for alle deltagere og motiverer og ruster familierne til at føde ambulant. Der er helt sikkert et stort behov for fødselsforberedelse – de gravide og deres partnere var meget motiverede og engagerede i undervisningen og deltagernes evaluering viser, at de generelt var glade for den viden, de fik. Forskellige former for gruppediskussioner, der indgik i undervisningen, blev modtaget mere blandet. Nogle var meget begejstrede og ville gerne have mere af den slags og for andre gav det ikke så meget mening. Det blev tydeligt, at det er svært at lave en one-fits-all-model. Man er nødt til at differentiere, hvis det skal være rigtig godt, siger Hanne Damgaard.
17 familier ud af projektets 51 deltagende endte med at føde ambulant. De resterende deltagere havde behov for indlæggelse på grund af komplikationer hos mor eller barn. Set på baggrund af hidtidig praksis og en meget stram visitering til ambulant fødsel, er dette antal forventeligt, forklarer projektlederen.
Vaner og signaler
Kvindernes ønske om at føde ambulant, hvis omstændighederne taler for det, afhænger muligvis også af vane og af hvordan fagfolk omtaler muligheden.
– Vi er vant til ambulante fødsler hos flergangsfødende, men ikke hos de førstegangsfødende. Vi har gennem mange år med vores tilbud om at være indlagt et par døgn efter fødslen, sendt et signal om, at det nok er det bedste og det laver man ikke bare lige om på, siger Hanne Damgaard.
Og de signaler, som de professionelle sender gennem anbefalinger og tilbud, er med til at definere overfor de gravide, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert – eller farligt.
– Vi sender et forkert signal ved kun at tilbyde barselomsorg under indlæggelse. Det risikerer at blive et signal til forældrene om, at det her kan I ikke finde ud af selv. Når vi som jordemødre kommer ud i hjemmene i stedet for, så er der mere opmærksomhed på barnet, på moderen, hele familien – og mindre på os. Det, som er vores mål, er at familierne går fra at være yderestyrede til at være indrestyrede og at vi fungerer som konsulenter for dem, siger Hanne Damgaard.