I Norge har vi et meget stærkt og velfungerende netværk af ammehjælpere, tilknyttet Ammehjelpen, der svarer til ammerådgivningen i Forældre og Fødsel. Ammehjælperne svarer på generelle spørgsmål som f.eks. for lidt mælk, ømme brystvorter, tilstoppede mælkegange, børn som bider under amning osv. På ammeambulatoriet skelner vi mellem generelle ammeproblemer, som vi henviser direkte til Ammehjelpen eller til sundhedsplejersken og alvorlige medicinske ammeproblemer, som vi så følger op på ammeambulatoriet. I Norge ammer 99 procent af alle kvinder, når de forlader barselafdelingen. Når barnet er tre måneder ammes over 80 procent. Tidligere førte ammeproblemer ofte til at kvinderne sluttede med at amme. Nu er tendensen, at de søger råd, hvis de får problemer. Ønsket om at amme er meget stærkt hos norske kvinder, og som ammehjælper og jordemoder med amning som speciale, ser jeg hvor meget kvinderne faktisk er villige til at gå igennem for at gennemføre amningen.
De mest almindelige ammeproblemer
Flertallet af dem, der henvender sig til os, kommer i løbet af de første fire uger efter fødslen. Som regel har de haft problemer med amningen hele tiden. Mange kommer p.g.a. brystbetændelse, som enten ikke er blevet behandlet, eller som er blevet fejlbehandlet. Ubehandlet eller fejlbehandlet brystbetændelse kan føre til brystabcesser som evt. da må behandles kirurgisk. Mange kommer til os p.g.a. ømme brystvorter, som ikke viser tegn til bedring på trods af alle mulige gode råd. Ofte skyldes ømheden en lokal bakteriel infektion af brystvorten. Både brystbetændelse, abcesser og ømme brystvorter skyldes oftest infektion med gule stafylokokker. Systemisk behandling efter bakteriedyrkning med resistensbestemmelse er som regel nok til at løse problemet. I tillæg er det nødvendigt at observere ammesituationen, for at rette på de forhold som i første omgang har været årsag til problemerne.
En del kvinder kommer til os efter flere måneder med problemfri amning. Pludselig får de voldsomme brændende eller sviende smerter i brystet, både når de ammer, og mellem måltiderne. Disse kvinder er ofte angrebet af svamp i brystet, og børnene har som regel trøske i munden, eller kraftigt bleudslet. Kvinderne har nogen gange svampeinfektion i skeden, eller har været plaget af det i graviditeten. Her er det vigtigt at få behandlet både mor og barn i mindst to uger for at forhindre tilbage-smitte.
De mere specielle ammeproblemer
Vi følger bl. a. præmature og børn med Down’s Syndrom eller andre funktionshæmninger. Disse børn er som regel meget suttesvage, nogen har hjertefejl eller andre organfejl, som der må tages hensyn til. Derfor har de ekstra behov for tæt opfølgning i forhold til tilvækst og anden udvikling. De mere triste tilfælde er, når vi er med til at opdage en fremskreden brystcancer hos en ung kvinde med små børn.
Vi har et opfølgningsprogram for kvinder, som har gennemgået brystreduktion. Her fokuserer vi på, at hun skal gives optimale forhold for at kunne amme sit barn. Samtidig er vi meget realistiske og forbereder hende på, at hun nok ikke kommer uden om at give modermælkserstatning i tillæg til amningen. Før var det almindeligt at brystopererede kvinder prøvede at amme nogen dage og hvis det ikke gik, var det direkte over på flaske. Vores erfaring er imidlertid, at hvis barnet følges med tætte vægtkontroller og moderen får god information, vil det lykkes for langt de fleste med en kombination af amning og flaskemadning.