I dag ved vi, at der går kuk i kroppens rytmer, når vi er oppe på tidspunkter, hvor vi burde sove. Jens Hannibal, rytme- og søvnforsker fra Bispebjerg Hospital. |
Hovedpine, søvnproblemer, maveproblemer, tristhed og symptomer, der ligner tømmermænd og jetlag. Det er blot nogle af de gener, som mange jordemødre har i dagene omkring natarbejde. Listen er lang, og det er der en naturlig forklaring på. For når vi er vågne på tidspunkter, hvor vi burde ligge under dynen, forvirrer vi kroppen, nærmere bestemt kroppens indre biologiske ur. Og det kan have en række konsekvenser. For uret, der cirka går med 24 timers rytme, styrer en bred vifte af vigtige processer i vores krop. Det fortæller rytme- og søvnforsker og ledende overlæge Jens Hannibal fra Bispebjerg Hospital:
– Vores krops døgnrytme bliver styret af vores indre biologiske ur, som fra naturens hånd justeres af solopgang og solnedgang, lys og mørke. Hvis vi er vågne på det tidspunkt, hvor vi fra naturens side skal sove, så giver det os en masse udfordringer. For når vi udsættes for lys omkring vores sovetid, kan det forstyrre vores biologiske ur. Og det har en række følger, siger Jens Hannibal.
Vores individuelle døgnrytme er enten lidt kortere eller lidt længere end 24 timer. Det er årsagen til, at nogen personer beskrives som A-mennesker, og andre er B-mennesker. A-menneskers indre ur går lidt for hurtigt, og B-menneskers ur går lidt for langsomt. Men for både A og B-mennesker skal det indre ur stilles – af lyset.
Lyset, som man får under en nattevagt, forvirrer kroppen, der fra naturens side er indstillet til at skulle sove om natten. Og det kan føre til alt lige fra søvnbesvær til maveproblemer, forklarer Jens Hannibal, rytme- og søvnforsker fra Bispebjerg Hospital. |
Nattens lys driller dirigenten
– I den periode, hvor man arbejder om natten, får man lys på et forkert tidspunkt, og det påvirker nogle nerveceller i øjet, der så igen påvirker nerveceller i hjernens indre ur. Det ændrer ved rytmerne, så vi har sværere ved at falde i søvn, og samtidig forskyder det vores søvnfaser, så vi får en dårligere søvn. Og det kan gøre, at vi føler os mindre oplagte, ligesom når man har jetlag, siger Hannibal.
Foruden hjernens indre ur findes der også en slags biologiske ure i næsten alle kroppens celler, og tilsammen udgør de et større urværk, som er med til at regulere vores døgnrytme og væsentlige aktiviteter i kroppen. Man kan godt sige, at kroppens indre biologiske ur er en slags dirigent for et kæmpe orkester af urceller.
– Vi har urceller i kroppens organer. For eksempel har vi et leverur, et muskelur, et tarmur og et nyreur. Og alle de her urceller bliver synkroniseret af hjernens biologiske ur. Urcellerne regulerer kroppens rytme, både når det gælder søvn, fordøjelse, hjertefrekvens, udskillelse af en række hormoner, samt en række andre vigtige processer. Derfor kan forstyrrelser i hjernens ur eksempelvis føre til hjertekarsygdomme, overvægt, kræft, søvnproblemer og depression, siger Jens Hannibal.
Naturens lys-ur
Det her indre biologiske urværk, dirigenten og orkestret, indstilles af de lysændringer, der fra naturens hånd kommer, når jorden drejer om sig selv, og vi får nat og mørke eller dag og lys. Men efter det moderne samfunds opfindelse af elektrisk lys og andre moderne lyskilder har man ændret på muligheden for at være vågen, når det mørkt. Vi kan i dag købe ind, rejse, arbejde, spise og drikke om natten.
– Før det elektriske lys og andre lyskilder som petroleum og stearin skulle vi ud og finde mad og være aktive, når det var lyst. Vi skulle spise, reproducere os selv og sove i en rytme, hvor vores indre biologiske ur var synkroniseret med det ydre astronomiske ur. Det er et følsomt og meget gammelt system. Og nu oplever vi problemerne, fordi vi har ændret ved vores rytmer omkring dag og nat. Når lyset nu sender et signal ind i øjnene om natten, vil det signal være i modstrid med de signaler, som det indre biologiske ur er indstillet til, og som styrer de her mange aktiviteter og rytmer, siger Jens Hannibal og tilføjer:
– Det vil få uret til at speede op og ned, og så vil man opdage, at alt ting kommer senere eller tidligere i dagene efter, for eksempel ens sult, søvn og også menstruation – for døgnrytmeforstyrrelser influerer på hormonudskillelsen og dermed også på kønshormoner og menstruationen. Alt det her har man ikke tidligere tillagt stor betydning. Men i dag ved vi, at der går kuk i kroppens rytmer, når vi er oppe på tidspunkter, hvor vi burde sove.
Duer mørklægningsgardiner?
Med det ydre astronomiske system af lys og mørke, der stiller kroppens indre biologiske ur, får vi på forhånd defineret nogle tidspunkter, hvor ting normalt skal forekomme. Der sker fx en masse i vores krop, når vi vågner.
– Stresshormonet kortisol øges i blodet kort før, vi vågner, og gør os klar til aktivitet. Kroppen gør sig klar til at optage mad og være aktiv. Men man opbygger træthed, lige fra man står op. Man kan ikke undvære søvn, og når kroppen skal sove, sker det blandt andet ved, at kroppens søvnhormon melatonin bliver aktiveret af mørket, siger Jens Hannibal.
Man ved ikke, hvorfor vi skal sove, men meget tyder på, at det er en vigtig proces. For om natten lagrer vi ny indlæring og hukommelse, danner nye nerveforbindelser, vokser, drømmer, og der sker en masse med hormonerne i løbet af natten. Og det er vigtigt for, hvor godt og hvordan vi sover. Men spørgsmålet er, hvorfor man så ikke bare kan bruge mørklægningsgardiner og sovebriller og snyde kroppen til at tro, at det er nat? Det har Jens Hannibal en god forklaring på.
– Man bruger mørklægningsgardiner på de breddegrader, hvor det er lyst hele tiden. Det er også godt at være i mørke, når man har fri efter en nattevagt og skal sove. Men man vil helt sikkert sove dårligt alligevel. For kroppens indre ur er ikke indstillet til, at det skal være nat. Det kan tage flere dage at vende ens rytme – ligesom når man rejser mod øst eller vest og flytter sig fra en tidszone til en anden. Her vil dit indre biologiske ur stadig være indstillet, som det plejer, men pludselig er der lys på tidspunkter, hvor det plejer at være mørkt. Det vil sige, at det indre og ydre ur er i disharmoni med hinanden. De grundlæggende rytmer bliver forvirret, og man er sulten om natten, men træt om dagen.
Når uret er ude af takt
Hvis vi igen vender blikket mod urcellerne, hele orkestret, så er det her, vi finder forklaringen på, hvorfor en del jordemødre for eksempel døjer med mave-tarmproblemer i forbindelse med nattevagter.
– Når vores indre biologiske ur-værk, og dermed de grundliggende rytmer, forstyrres af lys på et tidspunkt, hvor vi burde ligge og sove, så bliver vores krop forvirret og tror, at nu skal den spise. Man bliver sulten. For nu er det lyst. Men kroppen er slet ikke klar til at indtage mad på det her tidspunkt. Derfor døjer man med mave- tarmproblemer. Fra forskningens side har man meget fokus på, hvad der sker, når vi spiser på tidspunkter, hvor man burde være inaktiv, fortæller Jens Hannibal og fortsætter.
– Der er risiko for at udvikle livsstilssygdomme som overvægt, prædiabetes og blodtryksforhøjelse. Studier viser, at man kan fjerne en masse af de symptomer på livsstilssygdomme hos overvægtige, hvis de spiser på tidspunkter, hvor man normalt er aktiv, det vil sige, at man senest spiser det sidste måltid 10-12 timer efter, man er vågnet. Gør man det, så taber overvægtige sig, og deres blodtryk falder.
Hellere yoghurt end boller
På mange fødegange er der tradition for, at der bliver bagt boller sidst på natten hen på de meget tidlige morgentimer. Men der er også nogen, der springer bollerne over og selv har salat, yoghurt eller grøntsagsjuice med hjemme fra, fordi deres mave fungerer bedre, hvis de sløjfer bollen. Og det kan der være en god forklaring på.
– En bolle med smør bliver nemmere forbrændt, hvis man spiser den på et tidspunkt, hvor kroppen burde være aktiv i forhold til, hvis du indtager den i forbindelse med natarbejde. Det er mere hensigtsmæssigt at spise mad uden for meget fedt, for om natten deponerer kroppen meget mere fedt. Kroppens evne til at omdanne fedt er simpelthen ændret om natten. Hvis man har vægtproblemer, er det derfor ikke en god ide at spise om natten. Og skal man skal spise om natten, skal man tænke over, hvad man spiser. For hele kroppen er ikke indstillet til at spise om natten, siger Jens Hannibal.
Motion er godt for søvnen
Spørger man ham, om en løbetur eller en tur i træningscenter kan hjælpe til en bedre søvn, så er svaret, ja. For aktivitet har indflydelse på, hvordan man reset’er uret.
– Efter motion kan man godt ende i en tilstand, hvor man bagefter er træt nok til at sove, og motion kan også modvirke følelsen af jetlag. Men man vil formentlig stadig være påvirket af nattevagten i et par dage herefter, siger han.
Hvordan kan man så bedst tilrettelægge et arbejdsliv med skiftende vagter, herunder nattevagter, hvis man skal tilgodese søvnbehovet og kroppens rytmer bedst muligt?
– Dem, der har meget natarbejde over længere tid, kan nogen gange lykkes med vende om på dag og nat. Og det kan fungere for dem. Men for de fleste gælder det om at have så få nattevagter som muligt, og prøve at få så lang tid mellem dem, som muligt – så der ikke går for meget kuk i rytmerne, siger Jens Hannibal.