Personalet på Region Hovedstadens fødesteder hænger i meddet yderste af neglene for at gøre mødet med fødegangen til en positiv oplevelse for forældre og børn.
Men en nylig udkommet trivselsrapport afslører, at arbejdsglæden blandt jordemødrene på især tre af fødestederne – Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet – er kraftigt udfordret på grund af manglende tid til arbejdet, for få pauser og en generel oplevelse af stress.
Der er røde tal over stort set hele linjen. Mens læger og tandlæger scorer højest på tilfredshedsbarometeret lander jordemoderprofessionen i bunden.
Dermed udskiller jordemødrene sig som den mest utilfredse faggruppe i den trivselsrapport, som Region Hovedstaden udsendte i maj. Det gælder ikke mindst jordemødrene på Rigshospitalet, hvor kun hver fjerde af fødegangens jordemødre, mener, de har tid nok til arbejdet. Samtidig mener kun godt hver femte, at arbejdspladsen gør nok for at forebygge stress og hjælpe ansatte, der er ramt af stress.
Ifølge chefjordemoder på Rigshospitalet, Mette Simonsen, kan det have spillet ind på resultatet, at opfordringen til at deltage i trivselsundersøgelsen kom kort efter, at der var meldt besparelser og fyringer ud. Tidligere på året lød sparekravet på 10 mio. kr.
– Jeg forstår medarbejdernes frustration og kan være bekymret for, om klinikken som følge af nye sparekrav kan blive ved med at levere den samme gode kvalitet som hidtil. Der kan ikke spares mere på det akutte beredskab på fødegangen, overhovedet. Ikke uden det går ud over patientsikkerheden, understreger Mette Simonsen. Hun har sammen med samtlige klinikchefer og oversygeplejersker underskrevet en protestskrivelse mod yderligere besparelser til Rigshospitalets direktion og politikerne i Region Hovedstaden.
I første omgang har klinikledelsen som følge af trivselsrapporten involveret det lokale MED-udvalg og er i gang med at diskutere, hvad man kan gøre for at højne medarbejdertilfredsheden.
– Vi har desuden involveret AMIR og funktionsledelser, holdt dialogmøder på de enkelte afsnit og et enkelt møde for hele personalegruppen, fortæller Mette Simonsen.
Store afdelinger stresser
Når så mange jordemødre udtrykker utilfredshed med den faglige kvalitet hænger det efter Mette Simonsens mening også sammen med det generelle stressniveau på de meget store fødeafdelinger.
– Selvom den enkelte jordemoder måske ikke selv har flere patienter at passe, så befinder man sig i et miljø, hvor man uundgåeligt involveres i de andres arbejdsopgaver. Der er ganske enkelt mere uro og larm på de store fødesteder. Vi har også flere førstegangsfødende. Førstegangsfødende opholdersig i længere tid på fødegangen, og det er alt sammen med til at generere ekstra travlhed. Samtidig har vi fået flere igangsættelser som følge af nye nationale guidelines for graviditetens længde, men desværre er der ikke fulgt ekstra midler med den ekstraopgave. Medarbejderne føler instinktivt, at de nok kunne have gjort det lidt bedre, hvis bare de ikke var så pressede. Fakta er, at vi har dokumentation for høj faglig kvalitet på næsten alle parametre. Medarbejderne har rigtig tit for travlt. De yder etstort arbejde og resultatet er, at Rigshospitalet scorer højt på faglige kvalitetsindikatorer. Det, der bliver givet køb på, er omsorgen, opmærksomheden og nærværet for familierne efter fødslen og i fødemodtagelsen,og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Mette Simonsen.
– I spidsbelastede situationer gives køb på jordemødrenes egen omsorg i form af manglende tid til toiletbesøg og spisepauser,siger hun videre.
Herlev Hospital har taget action
På Herlev Hospital mener kun 35,2 pct.af jordemødrene, at de har tid nok til deres arbejdsopgaver. Kun 60,2 pct. er tilfredse med den faglige kvalitet af det arbejde, der udføres på arbejdspladsen.
Chefjordemoder på Herlev Hospital, Ingelise Andersen, er ikke glad for resultatet og fortæller, at trivselsrapporten 2014 allerede har haft effekt. Man har udpeget flere indsatsområder, som der nu skal arbejdes videre med.
– Vores trivselspejling fra jordemodergruppen var dog væsentlig bedre end de resultater, vi fik fra en lignende trivselsmåling i 2011. Men dengang var vi lige fusioneret med fødeafdelingen på Glostrup Hospital, hvilket affødte en del utilfredshed i jordemodergruppen. Så man må sige, at udgangspunktet var et andet, siger hun.
Straks resultatet af den seneste trivselsrapport fra Region Hovedstaden blev kendt, blev medarbejderne på Herlev Hospitals fødegang indkaldt til møder med deres respektive ledere, så de sammen kunne gennemgå rapportens resultater.
– Vi har i dialog med medarbejderne fundet de indsatsområder, som vi ønsker at arbejde videre med. Der er lavet handleplaner for hvert indsatsområde, nedsat arbejdsgrupper og sat tovholder på hver enkelt. Nogle af indsatsområderne er: ‘Tid til arbejdet’, ‘Psykisk arbejdsmiljø’ og ‘Information og forudsigelighed’. Disse områder arbejdes der videre med både i de enkelte grupper og på hospitalsniveau. Vi holder løbende statusmøder i LMU og arbejdsmiljøgruppen, således at vi sikrer, at handleplanerne bliver effektueret i de enkelte områder, siger Ingelise Andersen.
Hvidovre på jagt efter sparemuligheder
– Ingen tvivl om, at vores jordemødre har susende travlt, men jeg tror ikke trivselsrapporten giver et helt retvisende billede af vores arbejdsmiljø. Vi bliver jo sammenlignet med afdelinger, der kørerfra kl.8-16 og hverken er vagtbærende eller har akutte patienter. De to typer af arbejdspladser kan efter min mening ikke umiddelbart sammenlignes.
Sådan lyder det fra chefjordemoder på Hvidovre Hospital, Marianne Skovby Rasmusson, som kommentar til rapporten. Hun er lige nu i gang med at overveje nye sparemuligheder i erkendelse af, at det nok ikke vil forbedre trivslen i hendes personalegruppe.
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospitaler blevet pålagt at spare to pct. af budgettet eller godt fire mio. kr. i 2015.
– Vi må erkende, at vi ikke bliver flere medarbejdere. Vi får ikke de ekstra fem jordemødre, som vi står og mangler i det daglige. Vi må i stedet se, hvad vi kan ændre på, uden at det går ud over kerne ydelsen – fødslerne. En mulighed er at skære i de ambulante hjemmebesøg. Det vil være rigtig synd for de nybagte familier, at de skal ud og køre for at komme til jordemoderen. Men vores hovedopgave er trods alt at være til stede her på hospitalet, når kvinderne føder, siger Marianne Skovby Rasmusson.
Region Hovedstaden er afventende
Direktør i Center for HR i Region Hovedstaden, Søren Hartz, siger, at man naturligvis har noteret, at jordemødrene skiller sig ud som den mest utilfredse faggruppe i regionens trivselsrapport.
– Arbejdsgangen er nu den, at jordemodergruppen lokalt må diskutere resultatet med deres nærmeste leder og sammen finde ud af, hvilke initiativer, der skal tages for at komme medarbejderne i møde. Og også finde ud af, hvad der konkret ligger til grund for deres tilsyneladende utilfredshed med arbejdspladsen. Det er den enkelte leders ansvar at udarbejde en handleplan for sin afdeling, siger Søren Hartz og fortsætter:
– Er der ting, der ikke kan løses lokalt, må hospitalerne melde evt. uafklarede spørgsmål ind til det centrale MED-udvalg i regionen efter sommerferien. Her vil regionernes hovedsamarbejdsudvalg i givet fald tage stilling til, om der er behov for initiativer fra centralt hold.
– Hvordan sikrer man, at jordemødrenes dårlige arbejdsvilkår ikke går ud over de gravide/fødende og deres børn?
– Det er et lokalt ansvar at sikre, at den faglige kvalitet er af en sådan karakter, at det ikke får negative konsekvenser fo rpatienterne, siger Søren Hartz.