En status her ved årsskiftet er lidt som et festfyrværkeri – gløder og gnister på himlen, duft af krudt og hyl og piften fra gaden. En af raketterne: Vi står i Jordemoderforeningen med en vished om, at der er mulighed for forbedringer af mange jordemødres arbejdsliv – i form af bedre normeringer til opgaven med de fødende familier og de positive påvirkninger, som breder sig som ringe i vandet, når der er tid til bedre pasning.
Men vi står også med en klar fornemmelse af, at det ikke vil være et knips med fingrene, og så er alt godt. Tror vi på det, så kan det blive en fuser…
De midler, som Finansloven tildeler til at sikre, at fødeafdelingerne kan leve op til Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorg, 50 millioner kroner årligt i de kommende år, de skal udmøntes efter ansøgning fra regionerne. Det skal vi hjælpe hinanden med at holde et vågnet øje på. Hvor går midlerne hen? Kommer de til at virke efter hensigten? Det rækker ikke til et festfyrværkeri af forbedringer, men en enkelt lille glad raket her og der, det er da også værd at nyde
Men der er meget mere at arbejde med i vores fællesskab. En krysantemumbombe midt i jordemoderarbejdet på Fyn blev det nemlig også til, her ved årsskiftet: Svendborg Fødeafdeling foreslås lukket i det sparekatalog, som Region Syddanmark har fremlagt. Der bliver taget stilling til de mange forslag sidst i april, og allerede nu er der forståelig vrede og forundring blandt borgere og personale. Man foreslår at nedlægge et populært og geografisk godt placeret mindre fødested. Hvordan – og om! – man vil imødekomme de forskellige behov hos fødende familier, jordemødre, andet personale, lægevagtlag, helikopterberedskab osv. – det vil vise sig. Vi fremhæver i hvert fald, at der er stærk opbakning fra international forskning bag en struktur, hvor velvisiterede kvinder føder uden for specialafdeling, det være sig i hjemmet eller på jordemoderledede enheder.
Også vores uddannelse er med i festblussene her ved det nye år: en periode med revision nærmer sig sin afslutning. Der er tænkt grundigt over de forslag, der skal bringe uddannelsen nærmere dagens krav til jordemoderarbejdskraften, og det ser ud til, at det kan lykkes at få vendt de mange krav til en endnu bedre uddannelse. Den bliver ikke forlænget, hvad vi har haft et stærkt ønske om – det bliver ingen af de ni uddannelser, der har været i spil – men der er andre fordele ved den ny uddannelse, som glæder – enklere opbygning i semestre frem for moduler, færre eksaminer, tættere kontakt mellem afsluttende klinik og tidspunktet for afsluttende eksamen, for at nævne nogle af punkterne. Vi er ikke sikre på noget før efter høring i marts – men vi, som har arbejdet med i forløbet, er overvejende glade for de takter, der har været.
Med i bundtet af nogle af de flotteste af raketterne er glæden over den aktivitet, som jordemødre lægger for dagen både i debatter og i deres indsats for en sammenhængende indsats for familierne. Vi skal blive ved med at støtte, at vi får formuleret god politik på jordemoderområdet. Med det for øje har hovedbestyrelsen inviteret interesserede jordemødre til at indgå i en ambassadøruddannelse – med skoling i kommunikation, retorik, lobbyarbejde med mere. Vi håber at se et bredt felt af ivrige deltagere – der er ingen forpligtelse til at yde andet end det, I selv finder, at I har lyst til, efter uddannelsen.
Og sidst i buketten af lys og gnister: Vi skal være sikre på vores kurs – og da der altid er rigeligt at diskutere i jordemoderverdenen, så tager formandskab og direktør en rundrejse til regionerne i foråret, hvor vi vender vores strategi en gang: Hvor skal vi sætte ind sammen? Hvad skal ændres? Hvad skal der gøres mere af? Vi ses derude!