Jeg vil hermed benytte lejligheden til at ønske alle mine jordemoderkollegaer godt nytår.
Dernæst vil jeg ønske, at jeg med dette indlæg kan smitte jer med den arbejdsglæde, der bobler i mit indre. Ja, du læste rigtig, der findes en jordemoder i Danmark, der er stolt og glad for sit fag.
Det er ikke arbejdstiderne, lønnen eller de andre til tider kedelig aspekter, der giver denne glæde. Nej, det er emnet amning, der har givet mit arbejde helt nye dimensioner og udfordringer.
Efter at have arbejdet med emnet i en årrække har jeg, til min store forundring, indset, at amning ikke altid er noget, der ligger alle jordemødre specielt på sinde. Det mener jeg er en fejl, som vi skal tage op til overvejelse. Hvis amning blev et af vores kerneområder, er jeg overbevist om, at det ville påvirke jordemødrenes arbejdsglæde i positiv retning. Desuden vil det sandsynligvis have en målelig effekt på ammefrekvensen og -varigheden i Danmark.
Jordemoderen er ansvarlig for den normale graviditet og fødsel; og direkte i forlængelse af det ansvarsområde kommer amningen. Vi er med til at styrke kvindens egne kompetencer og med til at stille realistiske forventninger til den kommende fødsel og forældredannelse. Ud over at sikre den normale fødsel kan vi også være med til at sikre rammen for, at moderen, umiddelbart efter fødslen, er i stand til at møde det lille barn og dække dets behov.
Vi er den faggruppe, der har kontakten med kvinden/familien i graviditeten, hvor de, ud over mange andre behov, også har lyst og overskud til at erhverve sig viden om amning og den nyfødtes behov.
Ved at tage emnet amning op i konsultationerne udviser vi en seriøsitet og et ansvar, som de gravide har stor respekt for. Det er jo en af de ting, vi jordemødre er i stand til; nemlig at fokusere på det normale og understøtte disse processer.
Må kvinderne da ikke selv bestemme om de vil amme? Jo, kvinderne skal have mulighed for at amme, så længe familien trives med det.
Langt de fleste danske kvinder ønsker at amme, men i virkeligheden er det kun omkring 60 procent, der ammer fuldt efter 4 måneder. Mange af dem, der opgiver at amme, gør det allerede efter 6 uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i de første 6 måneder af barnets levetid.
Men gør dét, at det er deres eget valg og ansvar, at vi bare lader dem sejle deres egen sø? I virkeligheden er det sådan, at mange opgiver amningen på grund af manglende viden. Langt fra alle kvinder har tillid til, at de kan producere den mælk, som barnet har brug for, og mange har ikke viden om, hvad der skal til, for at mælkeproduktionen følger barnets behov.
Hvorfor formidler vi ikke til kvinden/manden, hvor enestående moderens mælk er? Hvordan man lægger et barn til, og hvordan mælkeproduktionen fungerer? Og så videreÂ… Tiden der går med det, er givet godt ud, når man som jordemoder ser familierne rustet til at møde barnet og tage udfordringerne som nye forældre op. Det giver arbejdsglæde.
Der er ikke andre faggrupper, der har så tæt og fortrolig kontakt med de gravide og fødende. Denne kontakt giver jordemoderen en helt unik chance for at videregive basal viden, som er essentiel for kvinden/ manden. En viden de har brug for fra det øjeblik, barnet bliver født.