Anna-Katherine Højland er jordemoder og perinatalpsykolog. I dag arbejder hun som klinisk psykolog på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital ved siden af sin egen klinik Center for Familiedannelse, en perinatal familiepsykologisk klinik.
Gennem mange år har hun ydet forebyggelse og behandling til familier, hvor en forælder rammes af perinatal depression. Væsentligt for hendes arbejde er, at behandling ikke kun sker på individplan, men at man ser og hjælper hele familien tværfagligt og i et familiedannelsesperspektiv med fokus på at øge de beskyttende faktorer i forældre-barnrelationen og barnets tilknytningsudvikling.
Sker det ikke sideløbende med den nødvendige, mere klassiske individuelle behandling af den depressive forælder, overses de væsentligste muligheder for at hjælpe forældre-barnrelationen sundt på vej, understreger hun.
Barnet fornemmer tydeligt forældrenes depressive tilstand og reagerer på den, forklarer hun:
– Først vil det lille spæd-/småbarn forsøge at live den depressive forælder op. Men hvis det ikke ændrer situationen, vil der ske det, vi kalder en tidlig social tilbagetrækning hos barnet, hvor det lukker af for social kontakt og omverdenen og i så fald mister livsvigtig social kontakt og dermed central stimulation af sin følelsesmæssige og sociale udvikling og dermed sin tilknytningsudvikling. De hårdest ramte spædbørn bliver meget, meget stille, de pludrer ikke længere og græder ikke engang, når de er sultne.
– Børnene ophører med at gøre opmærksom på deres behov, og det er naturligvis en meget alvorlig situation, som kalder på akut indsats. Jo længere tid det har stået på, des sværere og mere langvarig bliver den klinisk psykologiske/psykiatriske behandlingsopgave for os, siger Anna-Kathrine Højland.
Depression er den hyppigste komplikation til forældreskab og kan påvirke tilknytningsudvikling og hele familien negativt i den uhyre vigtige tid, som Anna-Kathrine Højland kalder ikke blot barnets, men familiens første 1000 dage:
– Det er derfor afgørende, at vi i svangreomsorg og fødselshjælp intensivt psykoedukerer vordende og nye forældre om mentalt helbred og betydningen heraf, og at vi systematisk screener tidligt og gentagende for depression, siger hun.
Anna-Katherine Højland understreger samtidig, at en individuel indsats over for forælderen med perinatal depression ikke kan stå alene.
Vi skal arbejde tværfagligt
Jordemødre har en helt central rolle i at opspore prænatal depression og medvirke til den tværfaglige indsats i forhold til også post partum depression, mener Anna-Kathrine Højland:
– Jordemødre har den mest naturlige adgang til og hyppige kontakt til kommende forældre, og vi ved, at der er meget høj tillid til jordemødre. Dette perspektiv bør i højere grad med udviklingen af en systematisk, tværfaglig indsats for perinatal depression.
– Opsporing og behandling af perinatal depression er og bliver også en tværfaglig opgave og ansvar. Uden tværfaglighed er det svært at lykkes med et godt outcome for familien, der rammes, når en forælder udvikler moderat til svær perinatal depression, siger hun og fortsætter:
– Vi skal også være opmærksomme på, at depression kan have mange ansigter. Vi kan stå overfor en kvinde, som siger, at hun har det ‘meget godt’, men hun er uden mimik og taler i et fladt toneleje. Her er det vigtigt at begynde at spørge ind til, hvordan hun har det med at være gravid, hvordan partneren har det med graviditeten, hvad hun er allermest glad for, og hvad der bekymrer hende mest, siger Anna Kathrine Højland.
– Tværfaglige professionelle med virke på familiedannelsesområdet skal trænes i at tage de samtaler med forældre og familier og gå videre herfra. Opgaven kalder på specialiseret faglighed, og der er virkelig brug for et kompetenceløft på dette felt, da perinatale mentale helbredsproblemer og et forebyggende og relationelt perspektiv ofte kommer til at stå i skyggen af den mere somatiske opgaveorienterede svangreomsorg og fødselshjælp, mener Anna-Kathrine Højland.
Læs også: VIVE: Det ved vi om perinatal depression