Jordemoder Else Platz Lauridsen (tv.) og lektor og jordemoder Lene Stump
I december 2017 blev Else Platz Lauridsen færdig med et diplommodul i videnskabsteori og metode på Professionshøjskolen VIA. Modulet stod ikke øverst på ønskelisten hos jordemoderen, der arbejder på Regionshospitalet i Herning. Hvis der var frit slag, ville hun have valgt noget meget praksisnært som fx et ALSO-kursus i akut obstetrik, men undervejs blev hun glad for de akademiske fag.
– Modulet viste sig at være virkelig spændende, og jeg blev meget optaget af at få lov til at kigge på min praksis i et lidt større og bredere perspektiv, siger hun.
Else Platz Lauridsen afsluttede sin grunduddannelse i år 2000, da videnskabsteori og metode endnu ikke var en del af pensum. De akademiske fag kom først til med professionsbacheloruddannelsen i 2001, men på Hospitalsenheden Vest har hospitalsledelsen besluttet, at alle jordemødre og andre sundhedsprofessionelle, der ikke har en bachelor, skal have mulighed for at tage modulet på VIA.
– Det er ikke et krav. Men det er klart noget, vi anbefaler og tilskynder til, og takker man nej, er det ikke sådan, at man kan vælge noget andet, siger Ann Fogsgaard, chefjordemoder på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Regionshospitalet i Herning.
Uddannelsesindsatsen har været i gang nogle år, og foreløbig har 15 ud af 20 jordemødre uden en bachelor taget modulet i videnskabsteori og metode. To af de fem, der mangler, skal i gang i efteråret. Mens nogle har været glade for at skulle afsted, har andre været mere forbeholdne, fx fordi de lige som Else Platz Lauridsen selv havde andre prioriteter i forhold til kurser.
– Nogle gav udtryk for, at hvis de skulle investere energi i et kursus og bruge en del af deres fritid på at læse derhjemme, ville de gerne selv have lov til at vælge, hvad de havde lyst til. Men langt de fleste har efterfølgende været meget glade for modulet, fortæller Ann Fogsgaard.
Personligt ser hun det som en cadeau til de erfarne jordemødre, at de efter mange år i faget kan få et uddannelsesløft på et område, der ikke var en del af deres grunduddannelse.
– Vi har nogle rigtig dygtige erfarne jordemødre med kompetencer, som de har udviklet gennem mange år i praksis. Men på modulet i videnskabsteori og metode får de nogle flere kompetencer på det akademiske niveau, som blandt andet betyder, at de bedre kan matche de studerende, der kommer til dem med refleksioner om for eksempel evidens. Dem skal de kunne gå i dialog med og stille relevante spørgsmål til. Derudover tænker jeg, at det er en gevinst i forhold til i det hele taget at have et kritisk blik på afdelingernes kvalitet, siger hun.
Brug for akademiske kompetencer
På modulet får deltagerne redskaber til bevidst og kvalificeret refleksion over egen praksis på et videnskabsteoretisk grundlag, lige som de forholder sig til begrebet evidens og dets anvendelse i praksis. Derudover skriver de bl.a. en modulopgave for at træne deres dokumentationsevne. Modulet er en del af Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse, der også udbydes på andre professionshøjskoler. Herunder UCN, hvor Lene Stumph Nielsen er lektor på jordemoderuddannelsen. Hun har tidligere undervist på modulet i videnskabsteori og metode, og i hendes optik er der mange gode grunde til, at jordemødre uden en bachelor skal have mulighed for at erhverve akademiske kompetencer.
– Vi lever i et videnssamfund, hvor der publiceres utroligt mange forskningsar-tikler, både nationalt og internationalt. Det betyder, at der er potentiale til hele tiden at udvikle og forbedre praksis, hvis man forstår at anvende den viden, der generes, siger hun.
Lene Stumph Nielsen peger også på, at erfarne jordemødre uden akademiske kompetencer risikerer at komme til kort i faglige diskussioner med fx læger.
– Meget af den viden, de garvede jordemødre besidder, er tavs og internaliseret som praktiske handlinger. Hvis de tænker sig om, kan de måske sige lidt om det, men uden den akademiske skoling kan det være svært for dem at argumentere kvalificeret og begrunde deres synspunkter på den måde, der stilles krav om i dag, siger hun.
Derudover er det ofte ikke tilstrækkeligt alene at argumentere med erfaringsbaseret viden. Der skal helst også forskning på bordet.
– Erfaringsbaseret viden kan være rigtig god. Men den kan også have nogle blinde pletter.
Da jeg blev uddannet for 30 år siden, fik vi for eksempel at vide, at vi skulle lægge epis på alle førstegangsfødende, fordi erfaringen var, at det så var nemmere at sy og gav et pænere ar. Siden fandt man via forskning ud af, at klip i mellemkødet på den lange bane kunne være forbundet med store gener, og derfor gik man bort fra det som rutine. Det er selvfølgelig ikke alle jordemødre, der skal forske, men kurset i videnskabsteori og metode giver en grundlæggende forståelse for vigtigheden af forskning, så ny viden nemmere og hurtigere kan blive implementeret, siger Lene Stumph Nielsen.
Mere overordnet mener Lene Stumph Nielsen, at et uddannelsesløft i akademisk retning kan give nyt liv til den klassiske jordemoderfaglighed.
– Som jordemødre har vi traditionelt været meget helhedsorienterede, fordi vi tidligere arbejdede decentralt ude i lokalmiljøerne. I dag arbejder vi i et sygehusvæsen, som mere og mere er biomedicinsk funderet, mens de mere bløde værdier er trængt. Men bliver vi bedre til at dokumentere og argumentere for, hvorfor det for eksempel er vigtigt at have tid i konsultationen, kan vi kapre vores faglighed tilbage, siger hun.
Evidensbaseret praksis har tre ben
I forhold til den evidensbaserede praksis, som regionerne i dag stiller krav om, understreger Lene Stump Nielsen, at den bygger på tre ben: Forskning, erfaring og patientperspektivet.
– Det er en generel misforståelse, at man bare skal gå ud og gøre sådan som forskningen foreskriver. Der vil altid være en vurdering og et skøn inde over, fordi man som sundhedsprofessionel også har noget erfaring, der i en given situation kan pege i en anden retning og fordi patienten kan have et ønske om noget andet. Erfaringen, patientperspektivet og forskningen er ligeværdige, og alle tre ting skal i spil, når man agerer som sundhedsprofessionel. Derudover er det vigtigt, at vi som jordemødre kan forholde os kritisk til den forskning, der publiceres, da ikke al forskning er lige godt, siger hun.
Else Platz Lauridsen har i forbindelse med uddannelsesforløbet været glad for at opdage, at også erfaring tæller i evidensbaseret praksis, og netop erfaringsdannelse og hvordan erfaring kan komme i spil på en måde, der anerkendes videnskabeligt, var emnet for hendes modulopgave
– Jeg løftede selvfølgelig bare en flig af det. Men det var fedt at finde ud af, at det ikke kun er min egen lille jordemoderhjerne, men også teoretikere i den videnskabelige verden, der har gjort sig tanker om det, siger hun.
Som kontaktjordemoder for studerende oplever Else Platz Lauridsen, at de mest af alt er sultne efter at få praksiserfaring.
– Men nu har jeg fået større indblik i, hvordan de skriver en opgave, og måske kan jeg give dem et kærligt puf, der får dem til at tage deres refleksioner et skridt videre, siger hun.
To af de jordemødre fra Hospitalsenheden Vest, der har taget modulet i videnskabsteori og metode, er siden gået i gang med kandidatuddannelsen, og endnu én følger måske efter.
– Mens jeg gik på modulet, blev jeg mindet om, hvor godt jeg egentlig kan lide at læse. Så jeg fik lidt blod på tanden, og det er ikke usandsynligt, at jeg på et tidspunkt vil kaste mig ud i en kandidatuddannelse, siger Else Platz Lauridsen.