Der er stor mangel på jordemødre i Holland og det var grunden til at jordemoder Karen Ingversen fik mulighed for at arbejde et år i landet med de mange hjemmefødsler.
– Udlændinge er meget velkomne, men kun fordi der er mangel på arbejdskraft. De hollandske jordemødre er meget selvbevidste, næsten arrogante. Man skal ikke tro, at man kan lære dem noget. De er vant til at være stars på faglige konferencer verden over, fordi de arbejder så selvstændigt med det store antal hjemmefødsler, som de gør, siger Karen Ingversen, der tog et års orlov fra fødeafdelingen på Hvidovre Hospital for at se nærmere på de forhold, der gør, at en tredjedel af Hollands kvinder vælger at føde hjemme.
En udpræget mangel på arbejdskraft gjorde, at den danske jordemoder, trods hollandsk selvtilstrækkelighed, blev tilbudt arbejde i flere private jordemoderpraksis, da hun i sommeren 2001 søgte ansættelse gennem det hollandske fagblad for jordemødre.
– Og jeg blev taget imod med stor taknemmelighed, understreger Karen Ingversen, der valgte at afprøve jordemoderlivet i Holland for at få stillet sin nysgerrighed på de mange hjemmefødsler.
– Jeg ville prøve at arbejde et sted, hvor det er normalt at føde hjemme. Min nysgerrighed blev blandt andet vakt af en undersøgelse, der viste, at 20 procent af alle danske jordemødre føder hjemme, mens kun een procent af resten af befolkningen vælger den mulighed. Hvad er det, der gør den forskel? spørger Karen Ingversen. Svaret fandt hun i den tryghed, der ligger i at kvinden selv vælger sin jordemoder og det sted, hun ønsker at føde.
Mens jordemødrene i Danmark i 60’erne og 70’erne blev ansat på hospitalerne, hvor fødslerne i stigende grad fandt sted, gik fødselsområdet en anden vej i Holland. Her gik jordemødrene sammen i grupper og nedsatte sig på privat basis med samarbejdsaftale med sygekasserne, ligesom en stor del af det øvrige hollandske sundhedsvæsen også gjorde det. Jordemødrene fik ansvaret for de normale gravide og fødende uden indblanding fra praktiserende læger eller speciallæger, og konkurrerer i dag indbyrdes om at tilbyde den bedste omsorg og behandling.
Sproget
Der var som EU-borger ingen problemer med at få hollandsk jordemoderautorisation. Sproget viste sig at give flest problemer i samarbejdet med myndigheder, læger mv. Et sprogkursus i Danmark fulgt op af privat undervisning i Rotterdam, hvor Karen Ingversen valgte at slå sig ned, lagde fundamentet. Resten måtte læres efter learning by doing metoden.
– Jeg arbejdede i et område med mange indvandrere og de havde stor forståelse for eventuelle sprogproblemer, og desuden er det hollandske sprog ikke så svært at lære, siger Karen Ingversen, der valgte en jordemoderpraksis i storbyen på trods af, at der generelt er flere hjemmefødsler i landområderne.
Valg af praksis
Når en jordemoder søger ansættelse i en praksis, har hun mulighed for at træffe flere valg: Vil hun arbejde et sted hvor indtjeningen er høj og dermed også antallet af fødsler? Eller foretrækker hun et sted, hvor man lægger sig fast på et moderat antal fødsler pr. år? Hvor stor en praksis ønsker hun at arbejde i?
Karen Ingversen valgte at blive ansat som vikar i en praksis med fire jordemødre og en assistent. Klinikken har gennemsnitligt 50 fødsler om måneden. Hver fødsel honoreres med 6.000 danske kroner, hvilket dækker op til 12 kontroller i graviditeten, fødselshjælp og et antal barselbesøg i ugerne efter fødslen. Når jordemoderen overgiver en kvinde til en obstetriker på grund af komplikationer, bliver honoraret tilsvarende reguleret.
I Karen Ingversens klinik har hver jordemoder, i en gennemsnitlig arbejdsuge, to døgnvagter og en halv konsultationsdag. Hvert døgn indebærer ca. halvanden fødsel og mellem fem og ti barselbesøg; en arbejdsbyrde der nok kunne få mange danske jordemødre til at takke nej til lignende arbejdsforhold.
– Alligevel sov jeg de allerfleste nætter. Kvinderne er simpelthen indstillet på en anden måde, end vi kender til, og jordemødrene spiller en anden rolle, mener Karen Ingversen.
En anden planet
– At arbejde i Holland er også næsten som at lande på en anden planet, siger Karen Ingversen. Den store forskel er, ifølge den danske jordemoder, det tætte forhold til kvinderne og muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet.
– I Danmark bestemmer vi ikke selv på hvilket niveau, servicen og omsorgen skal ligge. Her kommer besparelserne oven fra og vi får at vide, at nu skal der skæres på barselbesøgene osv., siger Karen Ingversen med slet skjult adresse til de aktuelle besparelser på Hvidovre Hospital, som hun netop er vendt tilbage til.
– I Holland disponerer man selv over sin tid og man bestemmer selv sine arbejdsvilkår. Og så betyder det tætte forhold til kvinderne, utroligt meget. De ved at de kan kontakte os, når de har behov for det i graviditeten og det kan handle om alt fra blødning til hustruvold, siger Karen Ingversen, der også fremhæver jordemødrenes store erfaring med hjemmefødsler. Det betyder meget for kvinderne, at jordemødrene agerer så selvfølgeligt og rutineret i hjemmene – det skaber også tryghed og tillid til, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt at føde hjemme, mener Karen Ingversen.
– Man arbejder på en helt anden måde som jordemoder i Holland end vi gør herhjemme. Der er ikke så meget med at sidde og holde i hånd, som vi gør i Danmark og jordemødrene er ikke så meget tilstede under veerne. I stedet aflægger de visitter, når en kvinde der har fået veer har behov for det. Jeg oplevede, at kvinderne føler sig trygge bare ved at de kender deres jordemoder før fødslen, og fordi de ved at jordemoderen står i deres hjem max. 15 minutter efter, at de har ringet efter hende. Den såkaldte kvartersregel giver meget tryghed og reglen er omvendt vigtig for jordemødrene at overholde; ellers risikerer de at miste kunder i butikken, fortæller Karen Ingversen.
De mange kontakter med jordemødrene i graviditeten ruster også kvinden så hun føler sig tryg ved at skulle føde.
Voldsomt arbejdspres
Det kan også være meget belastende at arbejde som privatpraktiserende jordemoder i Holland. Der skal mange fødende igennem tælleapparatet for at komme op på en løn, som jordemødrene i Karen Ingversens klinik stilede imod: Når udgifterne til husleje, bil, administration og udstyr er betalt, er der 35.000 kroner tilbage til hver jordemoder. Heraf skal jordemødrene selv udrede pension, der er relativ dyr, nemlig ca. ti procent af lønnen.
– Bare der er een, der bliver syg, kan læsset være ved at vælte fordi den enkelte enhed er så lille og vi har så relativt mange fødsler. Ferie kan man bedre planlægge sig ud af, men det er under alle omstændigheder svært at finde en vikar. Men det er ikke alle jordemødre, der har så travlt et arbejdsliv. Mange jordemødre med små børn vælger at indgå i praksis med færre fødsler og dermed endnu bedre mulighed for at lære den enkelte kvinde at kende. Jeg har prøvet at arbejde 100 timer på en uge og på den måde bliver man altså ikke gammel i jordemoderfaget, selvom det giver rigtig mange penge, siger Karen Ingversen, der alligevel kan anbefale andre jordemødre at prøve at arbejde i et land med en fundamentalt anderledes fødselskultur. Hvor det normale holdes 100 procent normalt, og hvor det patologiske overlades til lægerne. Men hvis der bliver en næste gang som jordemoder i Holland for Karen Ingversen, så bliver det i en praksis med færre fødsler.
Jordemoderuddannelsen
Der er stor søgning til Hollands tre jordemoderskoler, der alligevel ikke kan følge med behovet for uddannede jordemødre
Kvalitetskontrol
De hollandske sundhedsmyndigheder vurderer årligt den enkelt jordemoderpraksis i Holland. Alle maternelle og føtale dødsfald gennemgås nøje og klinikkerne modtager en rapport med vurdering af standarden og forslag til forbedringer