En jordemoder og en læge begik i sommeren 2007 en alvorlig fejl i forbindelsemed en patientbehandling. Fostret døde og kvinden afgik senere ved døden. Dødsfaldet viste sig at være forårsaget af en alvorlig lidelse, som kvinden havde, ikke den begåede fejl. Jordemoderen erkendte sin fejl og betalte en bøde, ligesom hun blev sat under skærpet tilsyn af Sundhedsstyrelsen.
Undervejs og efter tilsynssagens afslutning var Ekstra Bladet meget aggressiv i dækningen af sagen; jordemoderen blev ved navns nævnelse i overskrifter i bladet blandt andet beskyldt for drab. I 2008 valgte Jordemoderforeningen derfor sammen med medlemmet at anlægge en injuriesag mod EB.
Jordemoderforeningen fik i starten af oktober 2009 byrettens ord for, at EB gik over stregen i omtalen af sagen. Byretten fandt endda Ekstra Bladets journalist skyldig i både injurier og såkaldt bagvaskelse, som er en grovere forseelse end injurier, idet man uretmæssigt beskylderen person for at have begået ulovligheder.
Dommen var således klar og tydelig og straffen markant, det der blev pålagt såvelchefredaktør som journalist dagbøder, og jordemoderen blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr.
Ekstra Bladet ankede imidlertid dommen, og herefter har der været et langt forløb, som først blev afsluttet i landsrettenden 4. december 2013, da landsrettens afgørelse forelå. På trods af den klare afgørelse i byretten vandt Ekstra Bladet sagen i landsretten. Sagen blev dog "kun" vundet med dissens, hvilket vil sige, at den ene dommer ud af de tre ønskede Ekstra Bladets journalist og chefredaktør dømt for injurier i tråd medbyrettens afgørelse og med samme godtgørelsesniveau til jordemoderen.
Jordemoderforeningen har nu dels drøftet med medlemmet, om hun ønsker at fortsætte sagen på trods af de personligeomkostninger, der ligger i at være en del af et så langvarigt og belastende forløb, og dels har Jordemoderforeningens hovedbestyrelse taget stilling til, om sagen skal forsøges videreført for højesteret. Det vil i givet fald kræve, at procesbevillingsnævnet vurderer, at sagen er principiel og derfor kan føres i tredje instans.
Hovedbestyrelsen og formandskabet har tilsluttet sig medlemmets ønske om, at sagen forsøges ført videre i Højesteret, da det er vigtig at markere, at der i en sag som denne er overskredet en grænse for, hvad man som almindelig ansat i et offentligtsundhedsvæsen bør tåle fra pressensside, når der sker ulykke lige fejl.
Derudover giver afgørelsen og hele forløbet omkring den anledning til igen atsætte fokus på sundhedsmyndighedernesoffentliggørelse af sager og navne på menige, offentligt ansatte sundhedspersoner. Sagen viser, at der er alt for vidtgående konsekvenser af offentliggørelsen af disse ulykkelige fejl – den såkaldte gabestok. Også dette spørgsmål vil Jordemoderforeningen derfor gå videre med i kontakter med andre organisationer og med politikere.