I revisionen af sundhedsuddannelserne 2016 er ét tema specifikt rettet mod internationaliseringen. Her beskrives både internationale og interkulturelle kompetencer, samt kompetencernes væsentlighed for arbejdskraften i et moderne sundhedsvæsen fremover. Det anbefales bl.a., at studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af deres uddannelse i udlandet, og at disse tilbud er nemt tilgængelige.
Internationalisering af uddannelsen ser ikke ud til at blive mindre fremover. Vi har på fødeafdelingen i Hospitalsenheden Vest oparbejdet erfaring med at modtage studerende fra mange forskellige nationaliteter, og denne artikel er udarbejdet for at illustrere både de fordele og de udfordringer, der kan opleves i en afdeling med internationale studerende.
Flere jordemoderstuderende fra andre lande har som del af deres kliniske uddannelse valgt at tage til fødeafdelingen i Herning, Hospitalsenheden Vest. Vi har modtaget jordemoderstuderende i perioder på 2-12 uger fra Sverige, Holland/ Belgien, England, Norge, Australien og Østrig.
Samarbejdsaftaler
Uddannelsesinstitutionerne indgår samarbejdsaftaler mellem den danske uddannelsesinstitution (for os UCN) og den internationale institution for at udveksle studerende. Det kan være Nordplus- aftaler (gælder mellem de nordiske lande) eller Erasmusprogram (mellem de øvrige lande i Europa).
Uddannelsesinstitutionens internationale koordinator er tovholder i forhold til aftalerne. Hun sørger for den indledende kommunikation med de studerende og deres uddannelsesinstitutioner. De aftaler, vi indgår i, indeholder en såkaldt “learning agreement”, hvori den studerendes foreløbige kompetencer beskrives, det overordnede mål og indhold for perioden angives, og afslutning af perioden aftales.
Den internationale koordinator indgår også i helt konkret at løse problemer, der måtte opstå i praktikforløbene. Fx har vi har haft brug for hende til at hjælpe os i en sag, hvor en uddannelsesinstitution i Belgien forventede en skriftlig evaluering med karaktergivning for de studerendes standpunkt på trods af, at det ikke lå som en del af aftalen. I sådan en situation bliver aftalerne konkrete rammer, der kan danne baggrund for forventningsafstemning.
Som uddannelsesansvarlige jordemødre er vi kontaktpersoner for den internationale koordinator og planlægger lokalt den studerendes periode. For os har dette arbejde bestået i at sætte os ind i den studerendes studieordning for perioden samt at stille det til rådighed, der er nødvendigt for at opnå læringsudbyttet. Heri indgår ofte et tværfagligt samarbejde og koordinering med samarbejdspartnere i huset. Svenske og norske studerende har således haft mulighed for observationsdage på neonatalafdeling for at opnå læringsmål omhandlende neonatal omsorg.
Overvejelser og hensyn
Som altafgørende forudsætninger for, at det i det hele taget kan lade sig gøre at sige ja til studerende udefra, ser vi tre forhold:
- at der er ledelsesmæssig opbakning og velvilje
- at der er daglige vejledere, der med engagement stiller deres praksisviden – på et fremmed sprog – til rådighed for de internationale studerende
- at der generelt er et miljø i afdelingen, hvor nyt ses som spændende muligheder og ikke træls tidsspilde.
Vi er privilegerede at være ansat sådan et sted. Det gør det lettere at sige “bare kom” – velvidende at der hver gang, vi modtager en udenlandsk studerende, vil være nye problematikker, uforudsete problemer og noget, der skal vendes anderledes end sidst. Men også ny indsigt og spændende oplevelser.
De fødende
Fødegangens brugere har lavere gennemsnitsalder end på sygehusafdelinger generelt. Det har i arbejdet med internationale studerende den fordel, at de fleste af de fødende og deres partnere ikke er fremmede over for det engelske sprog.
Naturligt nok er faglige udtryk som veer og livmodermund ikke kendt generelt, men med støtte fra vejlederne og oversættelser undervejs, er dette blevet løst. Den sproglige udfordring har ikke været større ved de studerende, der har anvendt engelsk, end ved de, der har talt fx svensk eller norsk – næsten tværtimod. De studerende lærer hurtigt enkelte vigtige ord, og nogle udarbejder ligefrem en ordbog med de mest anvendte begreber til brug i praktikken.
I forhold til dansktalende familier har afdelingen et princip overfor internationale studerende, at vejlederne overtager kommunikationen, når kvinderne ønsker at tale dansk. Dette sker oftest, når fødslen er godt i gang.
Vi møder efterhånden en del familier, som hjemme taler engelsk sammen. I deres fødselsforløb er det naturligt, at vores internationale studerende træder til. Ligeledes er der i vores optageområde inden for landbrug og industri en del udenlandsk arbejdskraft, for hvem kommunikation med sundhedspersonale generelt foregår på engelsk.
Organisationen
Vi har udelukkende taget imod internationale jordemoderstuderende, der har haft minimum én klinisk periode i deres hjemland. På den måde har de studerende allerede dannet et billede af deres fag, som de har kunnet bearbejde gennem mødet med den danske praksis. De har således også kunnet videregive viden og oplevelser fra jordemoderfaget i hjemlandet til de danske kolleger.
Dette har givet anledning til faglige diskussioner, hvor både vores egen praksis og de internationale studerendes vante praksis bliver taget op blandt alle vores studerende og i afdelingen som helhed.
Eksempelvis kan nævnes, at en norsk og to belgiske studerende undrede sig over, hvorfor så mange danske børn får Apgar 10 efter et minut, mens norske og belgiske børn oftest får Apgar 8 eller 9 et minut efter fødslen. Ved nærmere undersøgelse viste dansk- og engelsksproget litteratur om Apgar-systemet sig at være forskellige, hvilket efterfølgende er debatteret i Perinatal Audit i Region Midt. Læringskulturen i afdelingen kommer på den måde i spil i mødet med de internationale studerende.
Et andet eksempel er, at svenske jordemoderstuderende lærer at vaginaleksplorere med venstre hånd, da det kan betyde bedre arbejdsstillinger for jordemødrene.
At modtage studerende fra Norden og Europa tjener også til at sætte afdelingen på landkortet – eller rettere Europakortet – og skaber muligheder for udveksling med uddannelsessteder i andre lande. I februar 2015 var vi således som uddannelsesansvarlige jordemødre på lærerudveksling til Tromsø i Nordnorge gennem en Nordplus-aftale. Her underviste vi praktikvejledere i vejledningsmetoder, deltog i møder om uddannelsesopbygning på Jordemoderuddannelsen i Tromsø og oplevede et sneklædt Tromsø med nordlys og vintermørke nord for polarcirklen.
Vejlederne
Én ting er at skulle undervise på sit eget sprog, men at skulle undervise på engelsk kræver en del af vore vejledere. Det kræver et vist forhåndskendskab til engelske fagudtryk, selv om man nok kan lære nogle undervejs. Det kræver også mod på opgaven og en vis nysgerrighed på, hvad de internationale studerende har med sig i bagagen.
Det er af forskellige grunde ikke altid let for vejlederne at tage denne udfordring på sig.
Ud over sproget kan vurderingen af, hvor langt den studerende skal nå, være svær for vejlederen. Det kan være vanskeligt ikke at sammenligne de internationale studerende med de studerende, som følger den danske studieordning. Her er vores opgave som uddannelsesansvarlige jordemødre – i dialog med vejleder – at tydeliggøre, hvilke læringssituationer den internationale studerende kan deltage i, hvilke krav vi skal stille til hende, og hvor meget hun forventes at have nået inden afslutningen af studieopholdet hos os.
Den første prioritet i afdelingen er at levere en faglig kompetent omsorg, hvor familierne føler sig mødt og godt behandlet. På trods af forventningsafstemning mellem de studerende og vejlederne, kan det ikke undgås, at vejlederne af og til oplever at stå i et krydsfelt mellem at skulle give optimal omsorg og at skulle vejlede og undervise i en praksissituation, som kræver akut handling og dermed levner sparsomt rum for vejledning på engelsk.
Endeligt er der områder, hvor klinisk undervisning ikke er mulig Internationale studerende har ikke adgang til vores elektroniske patientjournal, EPJ, og får dermed ikke læring i journalføring mv. For de engelsktalende ville dette heller ikke give mening, men for de nordiske studerende betyder det, at de er nødt til at læse journaler og indmelde observationer via deres vejleders login. Faktisk har de studerende slet ikke in-ternetadgang på arbejdscomputerne i klinikken. Dette handler ikke om manglende villighed til at skabe gode studiebetingelser, men er bundet i systemsikkerheder og sikker adgang til patientdata. For at få adgang skal man have et dansk CPR-nummer, og et sådan kan man først få tildelt efter tre måneders ophold i landet.
De danske studerende
Når danske jordemoderstuderende møder internationale kolleger, sætter det gang i tankerne. Det har givet vores studerende mulighed for at sammenligne den danske svangreomsorg med omsorgen i fx Norge, Sverige, Belgien og Holland. De studerende får derved indblik i, at der ikke kun er én virksom løsning, men at opgaven løses forskelligt internationalt.
Vi har oplevet, at danske studerende har fået et mere detaljeret blik på eget uddannelsesforløb. Vi hører udsagn som: “Jeg er kommet til at sætte pris på, at jeg i min uddannelse får lov til at have fokus på de enkelte fødselsforløb – hele forløbet og ikke bare på at nå et bestemt antal fødsler” og “Det er spændende, at deres uddannelse er bygget op med jordemoderstudiet oven på en færdig sygeplejerskeuddannelse – vi skal jo ende med at kunne det samme”.
Når belgiske jordemoderstuderende valgte at have tilkaldevagter ud over at være fuld tid på fødegangen, fordi de i Belgien oplevede at blive reduceret til lejepassere og fordi fødslerne blev “taget” af læger, så har de danske studerende følt sig privilegerede i at kunne have egne fødselsforløb og have vejledere, der bakker op om, at de som jordemoderstuderende skal tage imod barnet.
Det gør indtryk på vore danske studerende, at man nogle steder i verden skal bruge en del mere tid på praktikken, end man skal i den danske uddannelse med mødepligt 30 timer/ ugen og en til to skriftlige afleveringer om ugen. Eksempelvis skal vores belgiske studerende have vagter i 37 timer/uge, føre dagbøger over hver vagt samt lave skriftlige afleveringer.