Stina Kruse Skov og Lillian Bondo havde kun været formandskab i fire måneder, da forholdene på fødegangene atter kom i mediernes fokus. Anledningen denne gang var klinikchef Morten Hedegaards udmeldinger om forholdene på Rigshospitalet, da han valgte ikke at genansøge sin åremålsansættelse.
Men det er ikke første gang, at de danske fødegange har været genstand for offentlig interesse, påpeger næstformand Stina Kruse Skov.
– Bevægelsen for at forbedre forholdene for de fødende og dermed også for jordemødrene startede for år tilbage, og var med til, at der blev afsat penge på finansloven til at afhjælpe travlhed på fødegangene, siger Stina. Selvom hun ikke kan lade være med at undre sig en lille smule over, at en enkelt læges smækken med døren kunne give så meget genlyd i en tid, hvor jordemødre i stort tal forlader fødegangene på grund af arbejdsforholdene, så glæder hun sig over opmærksomheden på området.
– Det har medvirket til at fastholde den vigtige og nødvendige opmærksomhed på fødeområdet, som jordemødre har skabt gennem de seneste år. Og det har atter været både motiverende og aktiverende i forhold til os jordemødre og vores ret og pligt til at sige fra, siger Stina.
Lillian Bondo, formand siden 2001, har den samme positive vurdering af den store opmærksomhed på fødselsområdet.
– Det stærke fokus på hvordan jordemødres arbejde kan udfolde sig bedst, højner lysten for alle til at gøre noget ved forholdene. Jordemødrene har brugt opmærksomheden meget positivt, mener hun.
Formandskabet advarer samtidig mod risikoen for, at de negative sider af jordemoderarbejdet kommer til at dominere hverdagen på fødeafdelingerne, men også mod at man accepterer de manglende muligheder for at give den omsorg og behandling, som kvinderne har krav på.
– Hvis man næsten altid oplever et hårdt pres, når man er på arbejde, så kan det gå hen og blive hverdag. Når travlhed bliver normalen, så risikerer man at miste blikket for, at det kunne være bedre, siger Stina.
På den anden side så skal man undgå, at travlhed bliver en konstant psykisk belastning.
– Vi skal også være bevidste om, at vi ikke kun ser travlheden, for vi skal også kunne være i det. Det er hårdt hele tiden at italesætte og fokusere på det bekymrende og negative, siger Stina.
– Der er også en risiko for, at et stærkt fokus på travlhed kan være selvforstærkende, kan komme til at spærre for løsninger – at vi bliver handlingslammede og ikke kan se, siger Lillian.
Ingen lette løsninger
Nogen umiddelbare og lette løsninger på problemerne på fødeafdelingerne findes ikke, lyder det fra formand og næstformand. Stina oplever som ny næstformand mange forskellige forventninger til foreningen – og til hende og Lillian.
– Det overrasker mig ikke som sådan, at der er så store og forskellige forventninger fra medlemmerne, men det er da en udfordrende opgave at forsøge at leve op til, erkender hun og ridser de tre spor op, som hun og Lillian fremhæver som vigtige for at forbedre forholdene for de fødende og for jordemødre. For det før-ste: Løsning af det akutte problem med dårlige normeringer eller mangel på jordemødre – her er flere penge en stor del af løsningen. For det andet: Se på struktur og indhold i opgaveløsningen: mindre enheder og en bredere palet af fødesteder i form af klinikker og et mere udbredt offentligt-privat samarbejde kan være en del af løsningen. Mere tid til graviditetsomsorg, som en styrkelse af kvinden/parret – det vil også mindske trykket på selve fødselshjælpen. Og som det tredje, en rettighedspakke: Alle gravide, fødende og barslende skal sikres rettigheder af høj kvalitet – det kunne være i form af en fødepakke fra Christiansborg. Det stærke fokus på fødeafdelingerne, der blandt andet motiverede Folketingets sundhedsudvalg til i al hast at indkalde til en høring om forholdene, giver politiske muligheder.
– Der er sat en stor politisk dagsorden med fokus på svangreomsorgen og på forholdene i sundhedsvæsnet som helhed. Og det kræver, at vi som forening har dialog og samarbejde med andre faglige organisationer, blandt andet obstetrikerne, med Sundhedsstyrelsen, og så er brugerinddragelse meget tiltrængt, siger Lillian, der glæder sig over den øgede aktivitet, som brugerorganisationen Forældre og Fødsel udviser.
Den tætte politisk dialog om problemerne vil fortsætte, lover Lillian.
– Vi er ikke enige med arbejdsgiverparten om problemernes omfang eller art, men der er dialog. Og vi fortsætter dialogen sammen med tillidsrepræsentanterne, jordemoderlederne og via de menige jordemødre, siger Lillian.
Et spørgsmål, som foreningen har sat sig for at finde svaret eller svarene på, er hvad der er “op og ned” i de mange udlægninger, der findes om økonomien i svangreomsorgen.
– Vi vil gå ind i en analyse af, hvad der er op og ned i økonomien. Lige nu diskuterer man en afløser til DRG-taksering (taksering ift. Diagnose Relaterede Grupper, der er en aktivitetsbaseret model til beregning af en sygehusafdelings økonomi, red.). Spørgsmålet er, hvad vi skal sætte i stedet, der i højere grad honorerer kvalitet end kvantitet. For eksempel er det på det lange sigt billigere med spontane fødsler uden indgreb, selvom det måske lige nu og her kunne se ud til at være billigere med et planlagt kejsersnit, forklarer Lillian.
Statens krav om 2 procents effektivisering årligt på sygehusområdet, som blev indført i 2002 for at komme ventelisterne til livs, er også et af foreningens politiske indsatsområder i lighed med stort set alle andre organisationer på sundhedsområdet. Effektiviseringskravet har udspillet sin rolle, hvis det nogensinde har haft én, og giver ikke mening i et sundhedsvæsen, hvor der er sparet ind til benet, lyder argumentet fra Jordemoderforeningen og andre organisationer.
Spændende og travlt
Stina beskriver sit første halve år som næstformand som “helt vildt spændende og travlt”.
– Jeg startede med at involvere mig i det hele, og det var enormt spændende og var med til at give mig en grundforståelse for aktiviteterne i foreningen, siger hun, men erkender, at en næstformand på deltid med et vagtskema, der også skal passes, ikke kan nå det hele.
– Det næste halve år vil jeg fokusere på enkeltområder for at komme mere i dybden og kunne gøre arbejdet grundigere, siger Stina. Det bliver arbejdsmiljøet, der primært får næstformandens opmærksomhed fremover.
– Jeg vil fokusere på det psykiske arbejdsmiljø og undersøge, hvordan vi som forening kan gå mere ind i det, siger Stina, der regner med, at resultater fra den medlemsundersøgelse, som både medlemmer og nyligt udmeldte medlemmer fik mulighed for at besvare i starten af året, vil vise, hvad der har mest betydning for jordemødres trivsel.
– Jeg vil gerne medvirke til, at den enkelte jordemoder rustes til at håndtere sit eget arbejdsliv og til at være med til at forandre det og forbedre det. Jeg vil også gerne sætte fokus på, hvordan vi støtter os selv og hinanden som kolleger i hverdagen med små og store ting, siger Stina. Næstformanden negligerer ikke det pres, der er på jordemødrene og hun tror ikke på ja-hatte eller snuptagsløsninger.
– Jeg vil ikke negligere presset og travlheden, og jeg er ikke nede i positiv psykologien. Men vi italesætter travlheden og taler meget om det, og det kan fastholde en stemning, der kan være svær at være i over længere tid. Det kan være hårdt for den enkelte jordemoder. Jeg vil gerne være med til, at vi er bevidste om, at når vi er i samtalen om travlhed, hvordan kan vi så komme ud af den igen, så vi kan holde til arbejdet, siger Stina, der planlægger et tættere samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne ude på arbejdspladserne.
Formandsvalg
Om få måneder er der valg til formandsposten i Jordemoderforeningen. Det er der hvert fjerde år. Lillian har besluttet at genopstille og være med til at videreføre den positive udvikling, som hun – trods alle aktuelle udfordringer – mener, at både faget og foreningen er i.
Trods et relativt højt arbejdspres, som formand og næstformand deler, brænder Lillian stadig for jordemødrenes – og de fødendes – forhold. De to ting kan ikke skilles ad, mener hun.
– Samfundet sætter kvindernes ve og vel forrest, og kvindernes og de spædes og familiernes ve og vel er dybest set grunden til, at vi er her. Det skal og må vi holde os for øje. Erfaringen viser, at vi bliver set positivt på, når fagligheden er vores fokus. Den høje faglighed er det, der giver os respekt og troværdighed, siger Lillian, der første gang blev valgt som formand i 2001 efter en kort periode som foreningens næstformand.
– Det er fantastisk spændende – og hamrende hårdt – at være formand. Det er svært, fordi der er mange udfordringer, og let og meget inspirerende, fordi mange giver deres mening til kende og deler deres viden, siger Lillian.
På den måde er det så rigeligt umagen værd, mener hun.
– Vi har nået rigtig mange ting de sidste 15 år: Bedre grunduddannelse, større bredde i jordemoderarbejdet, stor grad af innovation blandt jordemødre, en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab og forskning af høj kvalitet – for at nævne noget, siger hun.
– Vi er på mange måder godt kørende, men der er angreb på de vilkår, som jordemødre arbejder på – både på løn og arbejdsmiljø. Jeg mener også, at kvaliteten i det tilbud, som kvinderne får, er faldet. De har mindre tid sammen med en jordemoder i graviditeten og mindre forberedelse til fødsel og til tiden efter. Samtidig er forventningerne fra kvinderne – helt berettiget – øget. Alt i alt er kravene til jordemødrene blevet større, siger Lillian.
Det er ofte i debatten blev påpeget, at sikkerheden på de danske fødesteder er i top, men det er en sandhed med modifikationer, mener Stina, der mener, atman kan tale om manglende sikkerhed på fødselsområdet.
– Travlheden har bestemt konsekvenser for sikkerheden, det afhænger af, hvad man mener, når man taler om sikkerhed på de danske fødesteder. Jeg taler om sikkerhed for jordemødres ve og vel og om kvinders sikkerhed for at få god kvalitet. Mødre og børn dør måske ikke, men min påstand er, at de er i risiko for at blive syge af at føde på en dansk fødeafdeling, siger næstformanden og ridser tre niveauer for kvalitet i fødselshjælp op, hvor hun beklager, at for mange ender på det første niveau: 1. Mor og barn kommer levende igennem fødslen. 2. Mor og barn kommer hele og uden unødvendige indgreb og uden traumatiske oplevelser igennem fødslen. 3. Kvinden kommer styrket ud af fødslen, måske med flere ressourcer end før.
– Som jordemødre arbejder vi først og fremmest og fremmest for at hjælpe mor og barn levende igennem graviditet og fødsel, men vi vil også gerne hjælpe dem ‘hele’ igennem, det vil sige uden psykiske eller fysiske traumer eller unødvendige indgreb. Og allerhelst vil vi støtte dem i at komme styrket og stærkere ind i forældreskabet, men det kræver andre rammer for vores arbejde, mener næstformanden.
Flere indgange – flere valg
Hvis du vil have indflydelse i Jordemoderforeningen, så bliv tillidsrepræsentant, kredsformand, landsformand eller landsnæstformand.
Sådan har demokratiet i grove træk fungeret i foreningen i mange år og har sit udspring i en virkelighed, hvor langt de fleste jordemødre var ansat i amtskommunerne – siden i regionerne. I dag er billedet et andet, flere bliver ansat i for eksempel lægepraksis, i den private sektor eller er beskæftiget med uddannelse og forskning. Behovet for løbende at have kontakt med politikere og andre beslutningstagere er også øget og her kan en udvidelse af kredsbestyrelserne tilføre ressourcer til bedre at løfte denne opgave.
Derfor vedtog Jordemoderforeningens kongres i efteråret 2016 at udvide kredsbestyrelserne og hovedbestyrelsen med det mål at foreningens besluttende organer i større grad favner og repræsenterer alle medlemmer uanset typen af beskæftigelse.
– Vi vil gerne inddrage flere medlemmer i det politiske arbejde. Specielt til de mere aktivistprægede og politiske aktiviteter, vi ser i disse år vil vi gerne inddrage jordemødre med specialviden og med særlige interesser, siger Lillian.
Udvidelsen af kredsbestyrelserne sker om få måneder, hvor der på alle kredsgeneralforsamlinger vil være valg af to ekstra medlemmer af kredsbestyrelsen, der ikke behøver være tillidsrepræsentanter. I løbet af foråret vil der være urafstemning af to ekstra poster i hovedbestyrelsen (se artikler side 22 og 24). Stina er meget positiv overfor ændringen i kredsbestyrelsernes og hovedbestyrelsens sammensætning.
– Man kan nu komme ind i kredsbestyrelserne eller hovedbestyrelsen med en enkeltsag, som man brænder for uden, at man nødvendigvis skal interessere sig for det brede tillidsrepræsentantarbejde. Det giver også mulighed for, at jordemødre, der har været kritiske overfor foreningen, mere direkte kan være med til at præge vores retning, siger Stina.
Når foreningen nu går fra en enstrenget struktur baseret på tillidsrepræsentantfunktionen til en bredere sammensætning, vil bestyrelserne blive sammensat af medlemmer på forskellige vilkår, hvilket har givet anledning til debat. De to ekstra medlemmer vil som udgangspunkt få dækket deres udgifter til transport til møder i kredsbestyrelsen, men skal i øvrigt lægge frivillig arbejdskraft til. Der lægges således op til en kulturændring, hvor frivilligt arbejde bliver et væsensligt aktiv i foreningen.
– Vi ser blandt andet på den kultur, der prægede organisationen tidligere, hvor frivillighed også var en drivkraft, hvor medlemmer af bestyrelserne fik dækket deres udgifter til transporten, og hvor der i mindre grad var tale om afregning pr. time. Jeg har en forventning om, at der vil være interesse for de nye poster. Og også lysten til at se forandring vil være drivkraft – som vi helt klart også oplever at den er hos tillidsrepræsentanterne. De har i forvejen en række fastlagte opgaver, der trækker på deres tid og kræfter. Vi tror, at en kombi mellem TR-arbejdet, suppleret med frivilligt indspark vil styrke vores samlede indsats, siger Lillian.
Foreningens økonomi tillader ikke en større udvidelse af de politisk valgte poster.
– Vi skal være opmærksomme på at bruge foreningens midler bedst muligt. Vi skal også have råd til at fastholde et særdeles velfungerende sekretariat, og vi vil gerne fortsat holde kontingentet i ro, som det har været muligt de seneste tre kongresperioder. Nu prøver vi den ny struktur, og så evaluerer vi den og undersøger om det fungerer. Ellers må der andre løsninger til, siger formanden.