Vi ved det jo godt. At fysisk aktivitet er sundt – uanset som du er høj eller lav, ung eller gammel. Det samme gælder for gravide og kvinder i efterfødselsperioden. Men til trods for at vi i Danmark anbefaler gravide kvinder såvel som kvinder i efterfødselsperioden at være fysisk aktive, er der en stor andel af kvinder i barselsperioden, som ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Hvad det skyldes, blev undersøgt i et kvalitativt studie af Dagmar Clausen i 2020, som et nyt forskningsstudie nu følger op på.
Forståelse før indsats
Studiet ’Barrierer forbundet med fysisk aktivitet i postpartum perioden’, der blev lavet i 2020, blev udformet som et kvalitativt interviewstudie, med seksten kvinder fra Region Midtjylland.
Studiet viste, at der var flere forhold på forskellige niveauer, der havde indflydelse på, om kvinderne var fysisk aktive. Kvinderne repræsenterede både vaginal fødsel og kejsersnit og havde engennemsnitsalder på 29 år.
Forfatteren inddelte barriererne i tre kategorier. Der er særligt én barriere, som er genganger hos hele femten ud af de seksten deltagende kvinder. Under den kategori, som forfatteren kalder ’det strukturelle niveau’, findes barrieren ’manglende råd og vejledning fra sundhedsvæsnet’. Det er altså ikke kun manglende energi, dårligt vejr og behov for babysitning, der afholder kvinderne fra at være fysisk aktive i barselsperioden. Kvinderne i studiet udtaler, at de er usikre på, hvilke øvelser og aktiviteter der anbefales og frarådes. Denne usikkerhed er medvirkende til, at kvinderne undlader at genoptage fysisk aktivitet.
Hvilken trekant?
I 2020 var der 61.450 kvinder, der fødte i Danmark, hvoraf ca. 27.000 var førstegangsfødende. Anne, der deltog i ovennævnte studie, var én af dem. Efter ni måneders graviditet, trådte hun, sammen med mange tusinde andre kvinder, ind i efterfødselsperioden. Hun havde fået en ny livssituation, en ny rolle som mor – med en ’ny’ krop. En krop, som havde været under forandring i ni måneder, og som hun nu skulle lære at kende på en ny måde. For hvad kan og må denne ’nye’ krop egentligt? Anne fortalte i studiet:
“Jeg savnede rigtig meget nogle øvelser lige efter fødslen. Man ved ikke helt, hvad man må og kan. Og der var fx meget snak om man må lave planke under graviditet og efter, ingen ved det… Er der noget, jeg skal være særligopmærksom på? Det savnede jeg information om […] Også det med progressionen i det, jeg ved ikke, hvordan jeg skal bygge det op. Altså jeg kan jo sagtens ligge og lave mavebøjninger, men ja, så er der også noget omkring de der delte mavemuskler, man skal være opmærksom på […] der er nogen der siger at det kan man tjekke ved at se, om der er en trekant. Jamen altså, hvor fisen skal der være en trekant henne?”
Som en anden af kvinderne i studiet beskriver:
“Jeg vil gerne have, at de øvelser, jeg laver, er gode og korrekte. For jeg har før lavet mange maveøvelser og haft flad mave. Men hvordan er det så lige, jeg laver det nu?”
Flere af kvinderne i studiet nævner, at de selv har forsøgt at opsøge viden om fysisk aktivitet efter fødslen, men at det er svært at navigere i de mange forskellige råd – for hvad er rigtigt og forkert?
“Jeg synes, det var svært at finde noget. Det handlede meget om, hvad man føler […] jeg følte mig meget på egen hånd,” fortalte en, mens en anden sagde:
“Det er da lidt forvirrende, og jeg har da ikke fundet mine svar.”
Hvem skal vejlede?
At vejret er dårligt, og at babysitteren melder afbud, så kvinder i postpartum perioden ikke får trænet, er ikke noget, vi kan ændre på i vores sundhedssystem. Men vi kan vejlede og rådgive kvinderne om fysisk aktivitet i efterfødselsperioden. For de mangler tydeligvis informationerne. Spørgsmålet er derfor: Hvem ligger inde med viden på området, og hvem skal dermed vejlede kvinderne?
“Jeg forstår ikke, at der ikke er mere vejledning eller opbakning omkring fysisk aktivitet fx når man er til lægetjek. Så send da folk ud i noget aktivitet,” siger en af kvinderne i studiet, mens en anden fortæller:
“Jeg fik en app med hjem. Helt vildt mange råd, primært om barnet, der var lidt omkring at huske at lave knibeøvelser, men ellers ingenting.”
Den manglende rådgivning kan måske forklares med, at 20 procent af de praktiserende læger ifølge studiet ikke mener, at de har ansvaret for rådgivning på dette område. Hvad så med sundhedsplejerskerne? De kommer ud til 97 procent af alle danske hjem og har ofte den første kontakt med mødrene efter hjemkomst fra hospitalet.
Flere af kvinderne i studiet udtrykker igen frustration over det manglende fokus på moderens fysiske tilstand:
“Det eneste, der handler om moderen, er, at sundhedsplejersken laver screening omkring efterfødselsdepression.”
Men sundhedsplejerskernes uddannelse består ikke i at vejlede om fysisk aktivitet. De er særligt uddannet til at arbejde med sundhed hos familier med børn fra 0-18 år.
Det synes, at hver faggruppe i den danske svangreomsorg har fået tildelt hver sin vigtige opgave, men én opgave er ikke blevet uddelt. Jordemødrene følger kvinderne tæt og godt under graviditet og fødsel. Sundhedsplejerskerne forebygger problemer med barnets sundhed. De praktiserende læger tilser kvindens fysiske og mentale tilstand efter fødslen. Men hvilken fagprofession i den danske svangreomsorg er klædt på til, og har ansvaret for at vejlede kvinderne i barselsperioden, om den der trekant, løbeturen og tumleleg med børnene – om den fysiske aktivitet?
Forskningsprojektet MoveMOM som udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus vil forsøge at finde svaret på det spørgsmål. Projektet er designet som et samskabelsesprojekt, hvor praktiserende læger, jordemødre, obstetrikere, sundhedsplejersker og mødre inddrages i fokusgruppeinterviews og senere workshops, for sammen at skabe konsensus om en ramme for rådgivning om fysisk aktivitet i barselsperioden.
Forskningsprojektet er den første byggesten i dansk sammenhæng, som kan assistere udarbejdelsen af en særskilt sektion i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, som omhandler fysisk aktivitet i barselsperioden.
MoveMOM
På Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus kører forskningsprojektet ’MoveMOM’, som har til formål at undersøge, hvordan rådgivning om fysisk aktivitet for kvinder efter fødslen kan blive en del af den danske svangreomsorg.
Læs mere på: kortlink.dk/2ncb6
Ideer, kommentarer og forslag til forskningsprojektet er meget velkomne på: solvej.videbaek@ph.au.dk
Inklusionskriterierne for deltagelse i studiet ’Barrierer forbundet med fysisk aktivitet i postpartum fra 2020’:
• Førstegangsfødende
• Både vaginalt fødende og kvinder, der havde fået kejsersnit
• Opfylde SST anbefalinger for fysisk aktivitet inden graviditet