Hvad er en normal fødsel?

En workshop med titlen ‘Exploring ways of keeping birth normal’ samlede mange jordemødre ved den nordiske kongres for jordemødre i Reykjavik. Den halvanden time lange workshop var fuld af historier, tårer, forslag til strategier og diskussioner.

Workshoppen blev ledet af Susanne Houd, tidligere rektor ved jordemoderuddannelsen København og nu jordemoder på østgrønland, og islandske Olof Asta Olofsdottir.

– Dette er en workshop med et tema, som kommer op ved hver eneste konference jeg har været på. At dele vores succeshistorier er måske en måde at komme videre på, sagde Susanne Houd ved åbningen af workshoppen og satte det hele i gang med en historie fra sit eget jordemoderliv.

– For 25 år siden var jeg jordemoder på et sygehus. Fødslerne blev styret af os jordemødre. Vi satte i gang med drop, når vi kom om morgenen, kvinderne
fødte så tidligt på eftermiddagen, og så gik vi hjem klokken 16.00. Under en
vagt på sygehuset ringede en kvinde til mig, og sagde, at hun ville føde hjemme. Du skal komme ud til mig, sagde hun. Det var maj, der var smukt derude, men det så jeg ikke, da jeg var på vej hjem til hende. Jeg var bange. Jeg så ingenting. En fødsel hører hjemme på et sygehus, kværnede det rundt i mit hoved.

Da jeg kom ind i hjemmet havde hun en ve. Hun hang på manden og løftede benene. Rundt omkring løb fire drenge. "Læg dig ned" sagde jeg. "Nej" svarede hun. Jeg fik undersøgt hende på en eller anden måde, hun var otte cm. åben. Jeg ringede til lægen og sagde, at han skulle komme. "Hvorfor det", spurgte han, "du kan ringe igen, hvis hun bløder eller der er noget galt med barnet". Udover et bord ordnede jeg omhyggeligt alt det udstyr jeg havde med hvorefter drengene straks begyndte at lege med tingene. Hun fik presseveer, så jeg bad hende lægge sig i sengen, men det ville hun ikke. Hovedet blev født, hun gik mod sengen og på vejen derhen blev barnet født. Hun løftede det op og ti minutter senere var naboerne på besøg og drengene hejste flaget – de havde fået en lillesøster. Dagen efter sagde jeg op fra jobbet på sygehuset.

Metamorfose
Efter Houds historie følger flere succeshistorier. "Mange svenske kvinder ved ikke at de kan føde", begynder den næste. Også det er en historie om en hjemmefødsel og en kvinde, som selv guider sit barn ud i verden. Moderkagen plantede kvinden under et træ i haven.

En islandsk jordemoder fortæller, at en kvinde hun har været jordemoder for ved første fødsel (på sygehuset), ringede til hende og fortalte, at hun var gravid igen. "Tillykke" sagde jordemoderen. "Tillykke til dig", svarede kvinden, "du skal komme hjem til mig og tage imod barnet, og kommer du ikke hjem til mig, så kommer jeg hjem til dig, når tiden er inde. Og hvis du ikke lukker op, så føder jeg mit barn i bilen udenfor."

– Jeg bestemte mig for, efter nogen betænkningstid, at jeg ville stille op til hendes hjemmefødsel. Og jeg tillod mig selv at følge en kvinde og hendes ønsker. Jeg var ganske ny som jordemoder, kom fra USA og havde mange ideer om, hvordan en fødsel burde være. Denne hjemmefødsel blev min metamorfose som jordemoder. Og jeg var bevidst om forandringen. Jeg havde længe beundret jordemødre, som gjorde dette.

Tale med to tunger?
Efter flere flotte og stærke historier kom diskussionen i gang:

Er der en konflikt mellem hvad kvinderne vil og hvad jordemødrene vil? Mange kvinder føler, at de presses af jordemødre. Tror vi, at jordemødre mener det samme med begrebet ‘normalt’? Stigmatiserer vi kvinder, der har fået kejsersnit? Deler vi kvinder ind i elitegruppen – og de andre?

– Vi taler med to tunger, siger en svensk jordemoder. – Vi bestemmer og tager kontrol fra første stund. Det er os, som bestemmer termin, selvom kvinden ofte ved helt nøjagtigt hvornår barnet er undfanget. Vi gennemfører svangerskabskontroller med alle slags tilbud og teknologi. Og så kommer fødslen, og alt skal pludselig være normalt og naturligt? Vi har gjort det vanskelig for os selv.

En norsk jordemoder mente, at begrebet ‘normalt’ burde defineres og diskuteres.

– Er der en konflikt mellem kvindernes og jordemødrenes opfattelse af normalitet. En moderne kvinde synes ikke, at epiduralblokade er unormalt. Hun oplever bagefter, at hun har haft en normal vaginal fødsel. Og måske kan en vellykket fødsel med epiduralblokade forhindre en negativ oplevelse, som gør, at kvinden vælger kejsersnit ved næste fødsel. Skal vi fratage kvinderne oplevelsen af, at de har haft en normal fødsel?

– En normal fødsel inkluderer ikke epiduralblokade og S-drop, mener en svensk jordemoder.

En anden svensk jordemoder fremhævede forskellene mellem by og land. Hun har erfaring fra begge virkeligheder, og mener at forskellene fortsat er store. De urbane kvinder er meget optaget af kontrol. Det første, de spørger om, er smertelindring, mens kvinder, som lever på landet, har andre forventninger både til fødslen og til livet.

Flere jordemødre kaster sig ud i diskussionen:

– Er det smerten som giver kvinden en dårlig oplevelse? Nej, der er fravær af omsorg og nærhed. Det er ikke smerten, men oplevelsen af smerte, vi må diskutere.

– Jeg er enig i, at vi må diskutere oplevelsen af smerte, men jeg ønsker ikke, at vi skal bestemme, snyde kvinderne, lidt til, bare lidt til, og så er det for sent at lægge en epiduralblokade. Det er det, der giver jordemødre et dårlig rygte. – Hvem er det vigtigt for, at en fødsel defineres som normal? Er det vigtigt for mig som jordemoder, eller for kvinderne? Det vigtigste er vel, at kvinden og barnet lever og har det godt?

Diskussioner og strategi
– Vi lever i en stresset verden, siger en jordemoder. – Vi lytter ikke til kroppen. Vi må overbevise kvinderne om, at de er skabt til at føde, at de ikke går i stykker og dør af at føde normalt.

– Vi er jordemødre, uanset hvor vi arbejder, siger en anden. – Hvorfor kan vi ikke enes om begreberne? Hvis ikke vi kan blive enige, hvordan kan kvinderne så lære hvad der er normalt? Vi er som en dysfunktionel familie med meget hierarki. Vi burde føle søsterskab i stedet for fjendskab. En dysfunktionel familie kan ikke give råd til andre.

Susanne Houd tager ordet og siger at begrebet ‘normalt’ er vanskeligt, fordi det er værdiladet.

– Og i de værdier ligger der mange følelser, som vi også skal diskutere. Hun minder om, at det er på tide at tænke strategisk.

– Jeg ser et dilemma, siger Houd. – Kvinder kan vælge ultralyd eller epiduralblokade, men de kan ikke vælge en jordemoder. Det er vigtigt, at kvinden føler sig tryg. Og hvordan taler vi med den gravide undervejs? Hvordan finder vi de kvinder, som behøver ekstra omsorg? Og hvordan opnår vi, at kvinderne føler sig trygge? Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt at sætte sig gennemførlige mål. Hvad kan I forandre i morgen? Jo, I kan sætte en lås på døren, så fødekvinden og jordemoderen ikke forstyrres, som en her foreslog. Small things can do big things. Hvad kan I gennemføre om et halvt år? Måske at nogen kvinder får et hjemmebesøg i starten af fødslen? Og hvad kan vi gøre på langt sigt? At kvinden skal have en jordemoder hos sig under fødslen? Vi må også arbejde på politisk niveau. Vi skal være der, hvor magten er. Hvis det er strukturer, som hindrer os, må vi arbejde politisk, hvad enten det er politikere, afdelingsledere eller sygehusledelsen..

– Og, fortsætter Susanne Houd, vi bør ikke lade andre definere hvad, der er normalt. Vi må ikke give denne faglige platform bort. Den er vores, og vi må stå fast, når der bliver politisk strid, for eksempel i en kamp om økonomiske midler. Vi må sørge for, at det er os, som har hævd på denne definition, og ikke andre professioner, politikere, bureaukrater eller økonomer. Vi kan ikke omme frem til et svar her, på hvad den normale fødsel er, men vi kan lave et manifest, som kan minde os om nogen vigtige punkter.

Manifest udarbejdet af workshoppen

En kvinde skal have en jordemoder hos sig under hele fødslen

Vi må have tid

Lås døren fra indersiden

Hjemmebesøg i en tidlig fase af fødslen

Bytte fødested

Forberede kvinden, lære hende at tro på sin egen krop

Kendt jordemoder, kontinuitet

Jordemødre må være bevidste om deres integritet

Uddannelse og faglig opdatering

Brug ny IT-teknologi for at skabe tryghed og information