Baggrund
”Et er teori, noget andet er praksis” og ”der er for stor afstand mellem teori og praksis”.
Som henholdsvis kliniske vejledere og teoretiske undervisere, hører vi ofte ovenstående udsagn fra de studerende i professionsbacheloruddannelserne. Udsagnene har vækket vores nysgerrighed, og har inspireret os til at foretage en undersøgelse* af, hvordan jordemoder- og sygeplejerskestuderende oplever relationen mellem teori og praksis i uddannelserne. Artiklen tager afsæt i denne undersøgelse, som udgør første del af en Master i Voksenuddannelse på Roskilde Universitet.
Både jordemoder- og sygeplejerskeuddannelsen er vekseluddannelser, hvor de studerende skifter mellem teoretiske skoleophold og at være i klinik. Vibe Aarkrog, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, påpeger, at det kræver en betydelig kompetence at gå fra teori til praksis og fra praksis til teori. Aarkrog nævner, at denne kompetence kan tilføres udefra, men peger på, at det vigtige spørgsmål er, hvordan personen selv bliver i stand til at gennemføre disse processer (Wahlgren og Aarkrog 2004). Dette peger på betydningen af at høre de studerende selv om deres oplevelser af denne proces. Aarkrog fremhæver, at den manglende sammenhæng, som de studerende oplever, vedrører de studerendes oplevelse af, hvorvidt de kan bruge det, de lærer i skolen, ude i klinikken. Dette betegnes som de studerendes transfer af læring fra skoleophold til klinikophold (ibid).
Knud Illeris, en af de læringsforskere som har deltaget i løbende debat omkring læring og videnssamfund, finder det bemærkelsesværdigt, at der er beskrevet forholdsvis lidt om ovenstående transferproblematik. Hans vurdering er, at transfer er en væsentlig del af især vekseluddannelserne. Ovenstående har skærpet vores interesse for transferproblematikken (Illeris 2004).
I den litteratursøgning, vi har foretaget, har det overrasket os, at der ikke er fremkommet danske undersøgelser, der ser nærmere på de jordemoderstuderendes egne oplevelser af teori og praksis, selv om problematikken er velkendt.
Undersøgelsens design
Den kvalitative interviewundersøgelse havde et videnskabsteoretisk afsæt i hermeneutikken, hvorved erkendelsesinteressen bag undersøgelsen er af en beskrivende, fortolkende og forstående karakter (Kvale 1997).
Informanter: I undersøgelsen indgik tre jordemoder- og tre sygeplejerskestuderende, foruden tre pilotinformanter. Disse var alle 2. semester studerende på Professionshøjskolen University College Vest (UC Vest) og havde således både et teoretisk- samt et klinisk forløb bag sig.
Interview: Interviewene blev foretaget på UC Vest. De varede 40-60 minutter og fulgte en semistruktureret interviewguide udarbejdet ud fra undersøgelsens formål. Eksempler på spørgsmål var: Synes du, at relationen mellem teori og klinik er et forhold, som du selv skal etablere? Hvordan er dine forventninger til at komme ud i klinikken blevet indfriet? Hvordan og hvornår bruger du teori i klinikken og omvendt?
Analyse: Interviewene blev efter transskribering analyseret ved hjælp af meningskondensering og tematisering, hvorved fire temaer blev udledt. Kendetegnet for analyseprocessen har været den vedvarende fortolkning af empirien i en hermeneutisk proces mellem del og helhed ud fra egen forforståelse.
Resultater og temaer
Temaerne, der fremkom, var:
- Oplevelsen af at komme fra et teoriophold til et klinikophold — at der er forskel på, hvad skolen har sagt, og hvad klinikken gerne vil have.
- Oplevelsen af at være studerende i klinik — at vænne sig til at være i den hvide kittel.
- Oplevelsen af transfer — at skulle bygge den bro selv.
- Oplevelsen af kropslig læring — at man skal have noget i hænderne.
I denne artikel diskuteres de to temaer ”oplevelsen af at komme fra teoriophold til klinikophold — at der er forskel på, hvad skolen har sagt og på, hvad klinikken gerne vil have” samt ”oplevelsen af at være studerende i klinik — at vænne sig til at være i den hvide kittel”. Disse temaer relateres til den praksis, som de jordemoderstuderende møder igennem deres uddannelse.
I undersøgelsen beskriver de studerende, at de oplever det som et stort spring at gå fra teoriophold til klinikophold, hvilket blandt andet fremkommer af ordvalget i følgende citat:
”Nu kom vi lige ud efter sommerferie, så vi blev smidt… altså jeg kunne godt have ønsket mig, at vi var inde og vende på skolen en dag eller to før, vi blev sparket i klinikken”.
En anden studerende gør opmærksom på, at man ikke kan undgå at fornemme den store forskel fra teori til praksis, selv om man føler sig velforberedt på at komme ud i klinik:
”Og så kommer vi jo tre dage i observationspraktik for at komme ud og se, om det var noget, lige at snuse til det og få lov til at være med til en fødsel og lige se, om man overhovedet kan holde ud at være på en fødestue. Så jeg synes egentlig, at de har forberedt os meget godt, men der stadig stor forskel fra teori til praksis — rigtig stor forskel”.
Undersøgelsen peger desuden på, at de studerende kan have oplevelsen af, at skolen forventer en ting og klinikken en anden, hvilket fremkommer af følgende citat:
”For jeg synes, det er svært det der … nogle gange, at klinikken forventer en ting, og skolen forventer lidt en anden”.
En anden studerende peger i samme retning:
”Jo, altså det er noget med, at vi skal ud og finde vores egen studiestil. Og ud og lære stedet og kende. Men samtidig var der en hel masse krav. Fra skolens side. Altså, min oplevelse var nok, at de gik rigtig meget op i kravene, altså de ting og mål der skulle opfyldes derude. Frem for det der med, at jeg skulle lære stedet og kende, ikke også.”
Vi tolker endvidere udsagnene således, at de studerende efterlyser mere tid og ro til at vænne sig til at være studerende i klinik, når de kommer derud, hvilket kommer til udtryk i det følgende:
”Jeg føler godt, man kunne bruge lidt mere tid til at puste ud eller lige vænne sig til at komme ind på sygehuset. Hvad er det for et miljø, man er i og alt det der … fokus blev kørt over på en opgave i stedet for på at vænne sig til at være i kitlen”.
Diskussion
Undersøgelsen viser, at jordemoderuddannelsens vekselvirkning mellem skoleophold og klinikophold kan være forbundet med udfordringer for de studerende. Hvordan kan disse udfordringer forklares? Knud Illeris mener, at en del af forklaringen er, at der grundlæggende er tale om to meget forskellige typer af læringsrum med forskellige kulturer og rationaler. Illeris påpeger, at der er store muligheder i samspillet mellem læring på en uddannelsesinstitution og praksislæring på en arbejdsplads,men påpeger også, at det kan være svært at realisere mulighederne. Han gør endvidere opmærksom på, at der altid er tre aktører i det læringsmæssige samspil; skolen, arbejdspladsen og deltageren (Illeris et. Al. 2004). En vigtig pointe er, at:
”… det (er) i sidste ende den lærendes oplevelse af de to verdener og samspillet imellem dem, der er det afgørende for hvilken form for læring, der sker — eller om der overhovedet sker nogen” (Illeris et. Al. 2004, s. 149).
Der bør altså ses på deltagernes (de jordemoderstuderendes) egne oplevelser af samspillet mellem de forskellige læringsrum (skolen og klinikken) for at kunne afgøre i hvilken grad, der finder læring sted. Vi tolker de studerendes udsagn som, at de oplever dette samspil som problematisk, hvilket eksemplificeres ved, at de studerende udtaler, at der er forskel på, hvad skolen og klinikken forventer af dem. Dette opleves som frustrerende, hvilket må formodes at have indflydelse på de studerendes læring.
Et af de krav, der stilles til de jordemoderstuderende, når de kommer ud i klinik, er, at de skal formå at se en relation imellem det, de har lært på skolen, og det, der læres i klinikken. Flere jordemoderstuderende nævner her refleksion som en mulighed. I undersøgelsen fremkommer, at den mundtlige samtale ofte foretrækkes i stedet for den skriftlige refleksion:
”Hver vagt har vi skrevet refleksionsark over … øh … jeg synes ikke, det gav en masse. Altså, det var ok, men jeg er ikke så meget reflekterende på den måde. Jeg tror, jeg er mere til den kommunikative del… samtale og sådan noget, sidde og diskutere det”.
Dog fordres læringen ofte at ske ved netop skriftlig refleksion. Nogle studerende udtrykker, at skriftligheden i klinikken kan opleves som en belastning og være hæmmende for muligheden for at vænne sig til at være i den hvide kittel, hvilket fremkommer i følgende citat:
”Altså vi skulle gå ud og lære og være en del af den her kultur. Og fordybe os i den kultur … det glædede jeg mig meget til. Men jeg var så fyldt op af alle de skriveopgaver og læseopgaver, så det blev for stressende”.
Ovenstående udsagn er interessante i forhold til, at vi ved undersøgelsens begyndelse havde en antagelse om, at de studerende ville beskrive oplevelsen af et ”praksischok”, når de kom ud i klinikken. I stedet har vi erfaret, at de snarere oplever en form for ”teorichok i praksis”, der kommer til udtryk ved, at omfanget af boglige/skriftlige opgaver i klinikken overrasker dem, og opleves som belastende.
Når de studerende oplever, at det tager tid og energi at bare vænne sig til den hvide kittel, hvordan kan dette så medtænkes i forhold til at skabe de optimale rammer for læring? De studerende udtrykker, at det er et behov og et ønske fra deres side at få lov til at ”lære at være”, når de kommer ud i klinikken. De oplever dog et tydeligt krav om, at de fra første dag skal ”være og lære”.
Dette er tankevækkende og sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at observationspraktikken i jordemoderuddannelsen gled ud i forbindelse med den ny uddannelsesbekendtgørelse i januar 2009 (Undervisningsministeriet, 2009). For var denne observationspraktik ikke netop en mulighed for at ”lære at være”? De jordemoderstuderende fremhæver, at observationspraktik er en god hjælp til forberedelse. De giver samtidig udtryk for bekymring over, at de har hørt, at observationspraktikken skal fjernes helt fra deres uddannelse, hvilket fremkommer i nedenstående udsagn:
”Så altså ja, jeg tror virkelig, at det er svært, men bliv ved med den der observationspraktik — der har været snak om, at den skulle… men bliv ved med det, for det er helt vildt godt. Der får man lige lov at snuse til det og lige finde ud af: Kan jeg overhovedet holde ud at være på en fødestue?”
Vi ønsker med denne artikel at opfordre til, at de oplevelser, som de studerende beskriver, medtænkes ved tilrettelæggelse af de kliniske uddannelsesforløb. Om end vores artikel bygger på en undersøgelse, som muligvis ikke er generaliserbar, gør den opmærksom på behovet for at høre de studerende selv om deres oplevelser af læring i professionsuddannelserne. Desuden peger den på spørgsmålet om, hvorvidt vi kan støtte bedre op omkring de jordemoderstuderendes læring. Her svarer undersøgelsen blandt andet, at skriftligheden i klinikken kan opleves som en stor udfordring for de studerende. Desuden peger den på, at de jordemoderstuderende efterlyser tid og ro til at vænne sig til at være i den hvide kittel i begyndelsen af den kliniske uddannelse, og på at dette ikke er lig med ”ikke-læring”, men at læring også knytter sig til det at indgå i faget — eller som en studerende udtrykker det — til blot at ”være på stuen”.
Ovenstående artikel tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget i forbindelse med en masteruddannelse. Resultaterne diskuteres med udvalgte begreber fra Knud Illeris og Pierre Bourdieus tænkning. Har artiklen vakt din interesse for at vide mere om projektet, er du velkommen at rette henvendelse til jordemoder og adjunkt ved jordemoderuddannelsen Sofia Retz Jakobsen. E-mail: sofia.retz@remove-this.gmail.remove-this.com
Litteraturliste
- Aarkrog, Vibe 2004, I: Jørgensen, Christian Helms og Bottrup, Pernille, Læring i et spændingsfelt — mellem uddannelse og arbejde. 1. Udgave, Roskilde Universitetsforlag.
- Illeris, Knud. 2004, Læring i arbejdslivet, 1. udgave, Roskilde universitetsforlag (side 79-178).
- Illeris, Knud, 2006, Læring, 2. reviderede udgave, Roskilde Universitetsforlag.
- Wahlgren Bjarne og Aarkrog, Vibe, 2004, Teori i praksis, 1. udgave Hans Reitzels forlag.Undervisningsministeriet 2009,
- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab af 2009. Bekendtgørelse nr. 43 af 26/01/2009.
- Bourdieu, Pierre og Wacquant, Loïc J.D 1996, Refleksiv Sociologi, Hans Reitzels Forlag
- Bourdieu, Pierre 2007, Den praktiske sans, 1, udgave, Hans Reitzels Forlag.
- Gadamer, Hans-Georg 2004, Sandhed og Metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Systime Academic, Århus C.
- Højberg, Henriette, 2004, Hermeneutik. Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne.
- I: Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen (red). Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag.
- Jørgensen, Arne 2004. Oversætters indledning.
- Gadamer, Hans-Georg. Sandhed og Metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Systime Academic, Århus
- Kvale, Steinar 1997. InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København, Hans Reitzels Forlag
- Kvale, Steinar 2009, InterView. Introduktion til et håndværk, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag.
- Larsen, Kristian 2000, Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider- et observationsstudie af praktikuddannelse indenfor sygeplejeuddannelse, Københavns Universitet.
- Lund, Birthe 2008, Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv, Aalborg universitetsforlag
- Toftdahl Sørensen, Marie, Sølberg Holgersen, Mie og Retz Jakobsen, Sofia. At bygge bro – en undersøgelse af hvordan sygepleje- og jordemoderstuderende oplever relationen mellem teori og praksis. Roskilde Universitet, maj 2009
- Uddannelseskontoret og Ledelsessekretariatet 2008. Notat om Indsatsen for at mindske frafaldet på uddannelserne i UC Vest.
- Bekendtgørelser:Undervisningsministeriet 2001, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor af 2001, BEK 113, 19/02/2001. ́https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23684Undervisningsministeriet 2001,
- Bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen af 2001. Bek. Nr. 234 af 30/03/2001. www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx 2008,
- Lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser af 2008. Lov 207, 31/03/2008. www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx 2009,
- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab af 2009. Bek nr. 43 af 26/01/2009, www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx
Elektroniskekilder
- www.akf.dk/udgivelser/2006/pdf/sygeplejerskeuddannelsen.pdf/http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-sygeplejerske* Toftdahl Sørensen, Marie, Sølberg Holgersen, Mie og Retz Jakobsen, Sofia. At bygge bro — en undersøgelse af hvordan sygepleje- og jordemoderstuderende oplever relationen mellem teori og praksis. Roskilde Universitet, maj 2009.’