Forestil dig, at du er en bil. Hver dag starter du dagen med 100 liter benzin på motoren. En tur i fitness-centeret giver måske 20 liter ekstra, mens en række udfordringer på arbejdet kræver, at du forbruger 50 liter benzin. Og hvis du bare fortsætter med at være benzinsluger og ikke sørger for at fylde din menneskelige motor op i løbet af dagen, så kan du på et tidspunkt ikke køre mere. Det er metaforer som denne, Vivi Lautrup gør brug af i sit arbejde som stresscoach over for sine kollegaer i Familiecenteret på Aabenraa Sygehus, hvor hun til daglig er uddannelsesansvarlig jordemoder.
– Med metaforer bliver det nemmere at italesætte de tanker, man går med, og at synliggøre problemerne; for eksempel ved at skrive ned, hvad man laver i løbet af dagen. Hvad giver det dig? Hvad koster det? Så den enkelte selv bliver klar over, hvad der skal skæres væk for at komme i balance med sig selv – og det er i virkeligheden det, der er målet, siger Vivi Lautrup, som er en ud af elleve stresscoaches i Familiecenteret.
En krop i ubalance
Kernen i coaching er, at coachen lytter og stiller spørgsmål på spørgsmål; hele tiden med henblik på, at fokuspersonen får ejerskab over problemet og selv finder frem til løsningen, fortæller Vivi Lautrup, der også har taget en almindelig coachuddannelse. Metoden er den samme over for en stressramt, men fokuspersonens tilstand har en betydning.
– Det er en mere nænsom måde at coache på, end hvis man coacher på almindelig vis, fordi den stressramte er i ubalance og derfor mere sårbar. Den stressramte skal også forstå og acceptere, at man er kommet ud af kurs, og det kan være svært. Men det er også vigtigt at understrege, at stress ikke er en sygdom, forklarer hun.
– At være stressramt er ikke en diagnose eller sygdom, men en tilstand, hvor kroppen er kommet i ubalance. Og når man er i den tilstand, er man sårbar over for alt for mange stimuli og over for at skulle træffe for mange valg. Det er vigtigt at fortælle den stressramte om den fysiologiske forklaring på stress, så den enkelte bedre kan forstå, hvorfor man har det, som man har.
Fra A til B
Vivi Lautrup har foreløbig coachet to stressramte kollegaer, og ”det gik rigtig godt”, siger hun, da hun fortæller om en seance, hvor den pågældende selv fandt frem til, hvad der kunne gøres for at tackle sit ubehag – ved at sætte ord på kroppens fysiske tilstand samt tanker og følelser.
– Man kan beskrive det som en rejse ind i fremtiden. Hvordan er situationen nu? Hvordan ønsker du, den skal være? Og hvordan når du fra A til B?, opridser Vivi Lautrup og pointerer så:
– Det er alt sammen en fremadrettet proces. Det handler aldrig om at gå tilbage i tiden. Er der noget, hvor man som coach tænker, at der kan ligge en sårbarhed, fx tilbage fra personens opvækst, så skal man stoppe og sige, at det ikke er i det her forum, vi skal snakke om det, siger hun og sætter dermed også ord på alvoren ved at åbne for boksen med folks følelsesliv. Som coach er hun dog uddannet til at kende sine beføjelser og ikke give sig i kast med at ’lege’ psykolog.
Fokus på processen
Vivi Lautrup erkender, at det umiddelbart kunne være et dilemma at skulle coache sine kollegaer og lægge øre til deres meget private ting. Men sådan oplever hun det ikke.
– Først og fremmest har vi selvfølgelig tavshedspligt. Og vi understreger også, at vi sidder der som stresscoach, ikke kollega. Jeg synes, vi er blevet dygtige til at fokusere på opgaven og glemme kollegadelen. Det er processen, som er interessant. At man kan sætte en proces i gang, så ens kollega får en ny indsigt og har lyst til at ændre nogle ting, som gør, at hverdagen bliver rar igen, siger hun.
”Coaching er en fremadrettet proces. Det handler aldrig om at gå tilbage i tiden.”
- Vivi Lautrup, stresscoach og uddannelsesansvarlig jordemoder, Aabenraa Sygehus
STRESSCOACHING PÅ FAMILIECENTERET
Siden starten af 2014 har i alt 11 medarbejdere fra alle faggrupper fået stresscoaching.
• Tilbuddet består af 1-3 samtaler à 1-2 timers varighed.
• Samtalerne foregår anonymt, og stresscoaches kan kontaktes direkte uden om lederen.
• Lederen skal informeres om, hvem der har fået tilbuddet, men ikke om hvad.
• Man vælger selv sin stresscoach og kan dermed bruge én fra en anden klinik end ens egen.
• Stresscoachene lønnes med normalløn; dvs., at timeforbrug fratrækkes i deres vagtplan.
På baggrund af de hidtil gode erfaringer har klinikledelsen besluttet fortsat at tilbyde stresscoaching til medarbejderne.
KOLLEGIAL COACHING PÅ FAMILIECENTERET
Allerede i 2006 blev 16 jordemødre uddannet coaches for at klæde dem bedre på til patient-konsultationer, særligt specialkonsultationerne, hvor det blev et krav at være coach. I 2009 begyndte coachene også at coache kollegaer to timer forud for personalemøder. Af økonomiske årsager skal personalet give den ene time fremover, mens ledelsen betaler den anden. Erfaringerne med kollegial coaching er gode, især i forbindelse med en fyringsrunde i 2013 som skabte meget utryghed. I februar 2014 besluttede ledelsen at give coachene en overbygning som stresscoaches. I dag er der elleve stresscoaches i Familiecenteret; ni jordemødre (inkl. uddannelsesansvarlige) og to sygeplejersker. Metoden bruges også i forhold til jordemoderstuderende. Evalueringer fra Graviditets- og fødselsklinikken viser, at 90 procent af medarbejderne har haft positivt udbytte af kollegial coaching.
OM FAMILIECENTERET AABENRAA SYGEHUS
Fødeafdelingen på Aabenraa Sygehus åbnede, efter at man nedlagde fødeafdelingerne på Haderslev og Sønderborg Sygehus. Familiecenteret blev etableret 1. januar 2013 og består af fire klinikker: Graviditet og fødsel, neonatal og barsel, børn og unge samt gynækologi. Centeret har i alt 230-240 medarbejdere.