I dette tidsskrift deler en række kolleger perspektiver på abort – et arbejdsfelt, der ikke er stort, men kan være svært og fylde meget i forhold til værdier, etik og følelser. Temaet fylder i tidsskriftet denne gang, fordi det 1. oktober var 50 år siden, at loven om ret til svangerskabsafbrydelse trådte i kraft.
Politiske partier og interesseorganisationer har budt ind med, hvordan en opdateret abortlovgivning burde se ud. Primært om, hvorvidt abortgrænsen på 12 uger stadig er den rette. Også Jordemoderforeningen har – sammen med Dansk Jordemoderfagligt Selskab – udfærdiget et holdningspapir, som er sendt til sundhedsministeren. I den forbindelse er jeg flere gange stødt på spørgsmålet: Hvorfor skal Jordemoderforeningen have en holdning til abort?
Jordemoderforeningen er jo både en fagforening og en professionsforening, og faktisk ud fra begge perspektiver mener jeg, at vi har en forpligtigelse til at bidrage til at kvalificere debatten om abort. Som fagforeningen af hensyn til jordemødrene, og som professionsforening af hensyn til piger, kvinder, familier og samfundet.
Lad mig uddybe: Kvinder, der ønsker en abort før 12. uge kan møde jordemødre i lægepraksis, hos gynækologer og i ungdomsmodtagelser. Dialogen, informationen og omsorgen i forbindelse med abort er vigtigt uanset graviditetslængde. Og derfor skal jordemødre, der arbejder med dette felt have de rette rammer for at varetage opgaven.
Aborter efter 12. uge er jordemødre i langt de fleste tilfælde involveret i. Og sene aborter eksisterer uanset om grænsen for den frie abort er 12 uger eller ej. Disse aborter kræver også information, omsorg og smertelindring. Og det er jordemødre, der skal give det. Derfor har vi som organisation et arbejde i at formidle, hvad det er for en opgave, der skal løses, under hvilke vilkår det gøres bedst muligt for kvinderne – og hvordan vi skaber ordentlige forudsætninger og vilkår for jordemødrene.
For uanset om der sker en revision af abortlovgivningen eller ej, så er det et faktum at aborter – også sene – forekommer og vil blive ved med at gøre det. Udarbejdelsen af Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningens fælles holdningspapir har været en svær proces. Ambitionen har været at holde fokus på, at holdninger til abort handler om meget mere end en gestationsalder. Der er fx rammer omkring den sene abort, der bør revurderes, særligt samrådene og hensynet til, at der er indført føtalmedicinske screeninger, siden loven kom for 50 år siden.
Det var ikke en enig hovedbestyrelse i Jordemoderforeningen, der godkendte holdningspapiret om abort i september måned, men der var et overvejende flertal. Den uenighed afspejler nok meget godt, at også jordemødre er en uhomogen gruppe, som ikke ser ens på dette svære spørgsmål.
For mig personligt er det væsentligt at holde fast i kvinders ret til at bestemme over egen krop, og at kvinder informeres objektivt, så de kan træffe et valg – også når valget er svært. Og at selv om ingen drømmer om en abort, så skal det være en mulighed i en svær situation.
Jeg mener, at vi til alle tider skal arbejde for, at de som har brug for en abort, får en så professionel behandling og omsorg som muligt. Og den omsorg er vi i hovedbestyrelsen helt enige om, at jordemødre er den rette faggruppe til at give. Derfor har vi også en holdning til abort!