Det var forår uden for vinduerne og humøret var fint, da 17 jordemødre satte kursen fra Jordemoderforeningens lokaler i indre by mod Øresundsbroen og videre mod Malmø, Lund og Ystad, der var destinationerne for busturen.
Anledningen til udflugten var imidlertid mindre munter. Ingen af deltagerne har sikret sig fast arbejde på en dansk fødeafdeling og den skæbne deler de med rigtig mange andre jordemødre. Kun en brøkdel af de nyuddannede jordemødre kommer ud til et fast job, og relativt få har udsigt til månedslønnet vikariat. De fleste må tage til takke med timelønnet beskæftigelse eller leve af dagpenge på fuld tid. Alle ved, at det gælder om at komme i sving hurtigst muligt, ellers risikerer man at komme bag i køen, når det næste kuld nyuddannede kolleger kommer ud på markedet. Og alle ved, hvor vigtigt det er at komme i gang med det samme for at stive den faglige selvtillid af.
– Der er ikke for mange jordemødre i Danmark, sagde Lillian Bondo til jordemødrene, kort tid efter at bussen satte hjul på svensk kørebane.
– Men der ansættes for få! Det er i stigning med jordemødre til alle områder af sundhed inden for reproduktion, men det går lidt langsommere, end vi havde regnet med dengang, før krisen satte ind. Med en svensk legitimation får I muligheder for erfaring på fødeafdeling, og I vil kunne få arbejde på BB, som bemandes af jordemødre, ligesom i andre områder af reproduktiv sundhed i Sverige, efterhånden som erfaringen tillader det, sagde Lillian Bondo.
BB står for ’barnsbörd’ og er den svenske betegnelse for barsel og barselafsnit og er et af de svenske fagudtryk, som danske jordemødre må lære sig, hvis de vil have job hinsidan. Sproget er imidlertid ikke noget problem, fik jordemødrene at vide, da de besøgte Øresund direct i Malmø, der formidler job i hele øresundsregionen. Skåne mangler faglært arbejdskraft og har tidligere inviteret grupper af arbejdssøgende fra andre professioner til informationsmøde om de svenske fortræffeligheder.
– Alting er nemmere i Sverige, sagde Christer Persson, fra Øresund direct. Lønnen er en anelse lavere, til gengæld er den sociale sikring i form af frihed til at passe syge børn, meget bedre end i Danmark, lokkede han.
Jordemødre, der vil søge job i Sverige, skal starte med at søge autorisation, legitimering, ved Socialstyrelsen, og så skal de have et svensk cpr. nummer – et samordningsnummer. Uden det kommer man ikke langt i det svenske. Hvis man er medlem af en a-kasse anbefales det, at man flytter over til en svensk a-kasse. Christer Persson anbefalede, at man rådførte sig med sin a-kasse om særlige vilkår for hver enkelt, fx efterlønsbidraget.
Det dansk-svenske samarbejde i Øresundsregionen forsøger at gøre det administrative arbejde så enkelt som muligt for jobsøgende. I princippet bør alle ansøgninger mv. kunne foregå over nettet. Det kan være en god ide at søge autorisation i god tid, da der kan være flere ugers sagsbehandlingstid – og længere op til ferieperioder.
Forskelle og ligheder
Mange ting i Sverige ligner forholdene på de danske fødeafdelinger, men der er også forskelle. De svenske jordemødre arbejder i hele det brede felt, som også danske jordemødre er uddannet til. Derfor skal danske ansøgere være indstillet på både at skulle arbejde med svangre, på barselafsnit, på neonatalafsnit og eventuelt med scanning. Det varierer mellem fødestederne, om jordemødrene arbejder i en rotationsordning eller om man er fast beskæftiget på et afsnit. På fødeafdelingen i Lund, der var det første sted de danske jordemødre besøgte, forsøger man at lade de nyuddannede få arbejde i en længere periode på fødegangen.
– Man er ansat på kvindeklinikken, men vi lader de nye være et år eller mere fast på fødegangen, før de roterer, fortalte Gunilla Björnestad, der er chefjordemoder.
Kvindeklinikken i Lund har 4.000 fødsler årligt og er sammen med fødeafdelingen i Malmø det mest specialiserede fødeafsnit i det sydlige. Den helt tidlige neonatologi er centraliseret i Lund og har hele det sydlige Sverige som sit optageområde.
Man skal ikke regne med, at man kan nøjes med én fødende på en svensk fødeafdeling. – Jordemødrene her har ofte to fødende samtidig, så vi kan ikke være så meget på fødestuen, som vi gerne ville eller burde, fortalte chefjordemoderen. Der er dog mulighed for at lade en social- og sundhedsassistent være hos kvinden, når jordemoderen må forlade stuen. På svenske fødeafdelinger er der ofte lige så mange social og sundhedsassistenter, underskötersker, som jordemødre i vagt.
”Kører I doorstep-CTG og bruger I STAN” ville en af deltagerne vide.
– Vi har STAN-udstyret, men vi bruger det kun som CTG. Og ja, vi kører altid doorstep- CTG. Det føler vi os trygge ved, sagde Gunilla
– Ingemar Ingemarsson arbejdede jo her i mange år og det var ham, der udviklede CTG-teknologien, så det er ikke fremmed for os. Vi har alle en eller flere oplevelser med os, hvor der lige netop ved ankomsten blev fundet en grund til at køre direkte til sectio, så det føler vi faktisk, har reddet liv, fortalte chefjordemoderen.
Kan I tage en vagt i nat?
Sidste stop på turen var fødeafdelingen i Ystad, der årligt har 1.250 fødsler. Det lille fødested var i 70’erne og 80’erne et yndet udflugtsmål for jordemødre fra blandt andet Danmark, der ønskede at studere afdelingens nye og epokegørende måde at drive fødeafdeling på. Jordemoder Signe Jansson, der var leder af afdelingen, blev et ikon for mange kolleger, da hun opfordrede de fødende til aktivitet under fødslen og til at faderen blev indlemmet i begivenhederne på fødestuen. Signe Jansson var først og fremmest fortaler for, at mor og barn skal være sammen fra umiddelbart efter fødslen og heller ikke skilles i dagene på barselafdelingen.
– Vi vil blive ved med at være Sveriges bedste fødested, sagde Birgitta Schooner, der har været ansat på afdelingen siden 1982 og i dag er chefjordemoder. Rammerne, roen og stemningen på afdelingen er da også til stede for, at målet kan gå i opfyldelse, kunne de nyuddannede danske jordemødre konstatere, da de blev vist rundt. Afdelingen rummer i geografisk sammenhæng både fødestuer, barselstuer og senge til gravide og barslende med problemer.
Fødeafdelingen i Ystad er i akut mangel på jordemødre. Faktisk var der en udækket vagt samme nat, som de danske jordemødre gæstede afdelingen.
Så glæden – og undren – var stor, da chefjordemoderen fik at vide, at de 17 jordemødre hun stod overfor, var parate til at søge til Sverige for at få arbejde.
– Kom endelig. Vi lægger stor vægt på god introduktion, så jordemødrene bliver hos os i lang tid. Vi vil helst have vores jordemødre i længere tid, men hvis nogen vil have kortere vikariater for eksempel på fire-fem måneder, så kan det også lade sig gøre, sagde chefjordemoderen.