– Jeg tror ikke, at eksperterne nødvendigvis tager fejl, når de påpeger en række udfordringer, der kan opstå, hvis et fag eller en arbejdsplads mangler diversitet. Men jeg oplever bare en enormt stor diversitet blandt de jordemødre, jeg arbejder sammen med. Vi har meget forskellige professionsanskuelser og værdier. Nogle er meget fascinerede af ny teknologi, og vil gerne undersøge det til bunds, når der kommer nye muligheder, mens andre mener, at vores fag handler om kroppen, og om at vi skal understøtte en urkraft i de fødende. Jeg synes, at jordemødrene her hos os udfordrer hinanden og er gode til at få hinanden til at reflektere over deres fag – og det er helt uafhængigt af, at de næsten alle er kvinder, lyder det fra chefjordemoder Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal fra Regionshospitalet i Viborg.
En bred skare af personligheder
På professionshøjskolen UCN er Githa Cajus uddannelsesleder for jordemoderuddannelsen, og der er ikke mange mænd hverken blandt hendes studerende eller medarbejdere.
– Jeg har altid kun været leder for kvinder. Og det ser jeg ikke rigtigt noget problem i. For mig er det mennesker, jeg leder. Så jeg tror ikke, at det ville være så meget anderledes, hvis der pludselig kom et par mænd ind. Det kunne jo være, de ville minde om nogle af kvinderne, hvad angår profil, præferencer og interesser, siger hun med et skævt smil.
Karin Hammer-Jakobsen er vicechefjordemoder på Rigshospitalet, og ligesom sine jyske jordemoderkolleger oplever hun, at gruppen af jordemødre er meget forskelligartet:
– Det er vigtigt, at vi har en bred skare af personligheder på vores arbejdspladser. Og jeg ville da gerne have flere mandlige jordemødre, for det kunne sikkert give noget diversitet. Men det er bare vigtigt for mig at understrege, at der altså allerede er masser af diversitet blandt kvindelige jordemødre. Også blandt jordemødre er der fx stor variation i, hvor empatiske de er. Og nogle jordemødre er enormt optagede af systemer, teknik og retningslinjer, som er noget af det, eksperterne i artiklen fremhæver som ting, flere mænd er interesserede i.
Faget i centrum
Alle tre kvinder understreger, at mænd er velkomne, hvis de drømmer om at blive jordemødre.
– Folk skal arbejde med det, de har lyst til. Uafhængigt af deres køn. Og så har jeg i øvrigt lyst til at fortælle, at jeg for mange år siden var i praktik i Zambia, hvor cirka halvtreds procent af jordemødrene er mænd. Jeg husker det klart som, at det var fuldstændigt det samme, om jeg talte med en mandlig eller en kvindelig jordemoder. Det var faget, vi var sammen om, fortæller Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal og slutter med at understrege, at selvom hun synes, det er et spændende emne at diskutere, hvilke betydninger det kan have for jordemoderfaget at være monokønnet, så skal man efter hendes mening ikke skabe et problem ud af ingenting:
– Der er jo nok ting at tage fat i, hvor problematikken er åbenlys, som hun siger.
| Hvorfor bliver mænd gynækologer, og ikke jordemødre? |
|---|
Cecilie Nørgaard: Cecilie Nørgaad er uddannelses- og kønssociolog. Hun er indehaver af firmaet ’Mangfold’ og blandt andet forfatter til bogen ’HAN HUN HEN – opdrag til ligestilling og mangfoldighed’ (Gyldendal, 2021). – Det er lidt sjovt, at der er masser af mandlige gynækologer, men så få jordemødre eller jordepersoner, for nu at bruge et kønsneutralt og dermed inkluderende ord. For mandlige gynækologer skal jo lige så meget lære at arbejde professionelt med en biologi, de som oftest ikke selv har, som mandlige jordepersoner skal. Men gynækologerne tjener flere penge, og det spiller helt sikkert også ind. Desuden er uddannelserne struktureret således, at man typisk skal vælge at blive jordemoder, når man er ret ung, og det er måske et tidspunkt, hvor man er lidt mere berøringsangst over for krop, seksualitet og køn. Man er længere fremme i uddannelsen og livet i det hele taget, når man skal vælge at blive speciallæge i gynækologi. Troels Gottlieb:  Troels Gottlieb er cand. Psych og ph.d. i personlighed & ledelseseffektivitet. Han er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. I dag er han partner i ’Gottlieb & Klewe – Erhvervspsykologisk Rådgivning’ – Hvis unge mennesker er interesserede i både lægejobbet og jordemoderjobbet og har et højt nok karaktergennemsnit til at kunne vælge, så vil mændene typisk vælge det fag med mest samfundsmæssig status i – og den højeste løn. For mænd er generelt mere statusorienterede end kvinder, og løn er en klar statusmarkør. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at hvis man vil have flere mænd over i kvindefagene, så skal de have mere i løn. Cecilie Nørgaard er enig i, at det kan være ét redskab at benytte. Men som hun retorisk afslutter: – Man kunne jo også bare give de traditionelle kvindefag mere i løn, fordi de fortjener det? |