Medlemsmøde 2011: Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvorfor man går til jordemoder

På Skejby sygehus har man undersøgt gravides oplevelser med og behov for jordemoderkontakt. Målrettet digital kommunikation er en af løsningerne for at imødekomme gravides ønske om individuel behandling.


Mange gravide er tilfredse med det forløb, de har haft sammen med deres jordemødre – nemlig hele 85 procent af de 176 kvinder, der indgår i en spørgeskemaundersøgelse som Ny Jordemoderpraksis ved Skejby Sygehus har gennemført. De egenskaber, som de gravide mener, kendetegner den gode jordemoder, er evnen til at lytte og tage udgangspunkt i den gravides person og behov og at hun er empatisk og fremstår som en kompetent fagperson.

Men selvom mange er glade for deres jordemoder, så er det kun hver fjerde af de adspurgte, der har et klart billede af, hvad en jordemoder kan tilbyde.

– Hvis forventningerne til jordemoderen er lave, så er det også lettere at leve op til dem, sagde Tine Park til de ca. 160 jordemødre, der var samlet til Jordemoderforeningens medlemsmøde i Middelfart den 3. oktober.

– De gravide fortalte os, at de er meget usikre på, hvilke faglige kompetencer, de kunne forvente af en jordemoder. De oplevede, at de primært gik til jordemoder for at få tjekket, om barnet havde det godt, og de har svært ved at se forskellen på at gå til læge og jordemoder, fortalte Tine Park, der sammen med Ny Jordemoderpraksis på Skejby Sygehus har undersøgt gravides oplevelser med og ønsker og behov for kontakten med jordemoderen. Undersøgelsen har været basis for udvikling af en digital løsning, hvor en personlig side til den enkelte gravide indgår som forslag. På den personlige side kan den gravide fortælle sin historie, stille spørgsmål, kommunikere med jordemoderen, booke tider, se detaljer om konsultationerne og søge information generelt. Indførelsen af den personlige side er endnu kun på tegnebrættet, der mangler endnu penge til den endelige implementering.

Undersøgelsen viser desuden, at de gravide oplever, at de får modstridende oplysninger fra forskellige faggrupper og at der mangler koordinering i de tilbud, de får.

– De gravide tror, at de møder et samlet væsen, der så selv koordinerer bagud og mellem de forskellige faggrupper, men sådan funger det ikke altid, sagde Tine Park, der også har undersøgt jordemødrenes ønsker og behov gennem spørgeskemaer og personlige interview. Det viser blandt andet, at jordemødrene oplever uklare arbejdsgange og har et behov for mere klar definition af faglige roller og ansvarsfordeling.

Jordemødrene angiver, at de altid henviser til sygehusets hjemmeside, hvor de gravide kan finde oplysninger og graviditet, fødsel og barsel. Alligevel er det kun hver anden af de gravide, der angiver at de bruger siden.

Det betyder imidlertid ikke, at de ikke bruger nettet, det gør de i høj grad. En af afdelingens strategier er derfor at udvikle den digitale kommunikation med de gravide, så deres individuelle behov tilgodeses – uden at gå på kompromis med den personlige kontakt.

“Værktøjet er jer selv”
Det behøver ikke at tage ekstra tid at forbedre kommunikationen i jordemoderkonsultationen. en psykolog gav praktiske anvisninger på, hvordan mødet og samtalen kan blive mere givende for både den gravide og jordemoderen.

Beskrivelse af en ikke konstruktiv start på en samtale: Jordemoderen kommer ud i venterummet og råber et navn op og går med ryggen til parret og uden at sige yderligere i forvejen ind i konsultationslokalet. Beskrivelse af en konstruktiv start på en samtale:

Jordemoderen går ud til parret i venterummet, giver dem hånden, siger velkommen og går sammen med parret ind i konsultationsrummet, hvor hun siger, at hun har glædet sig til mødet.

En god velkomst er den første forudsætning for, at samtalen mellem de kommende forældre og jordemoderen bærer frugt, ligesom det kan betale sig at være opmærksom på, hvordan resten af de 15-20 minutter, som der typisk er til rådighed i en konsultation, struktureres.

– Værktøjet er jer selv, det vil sige jeres personlige stil og jeres kompetencer, sagde Charlotte Clemmensen, privatpraktiserende psykolog med interesse i og erfaring fra samtaler med nybagte mødre med efterfødselsreaktioner.

– I skal skabe et åbent møde. Det gør I ved at tømme hovedet før mødet, det vil sige, at I lægger jeres personlige og teoretiske forudindtagelser væk og tilbyder et åbent, nysgerrigt og interesseret samvær, hvor I sætter jer i deres sted, opfordrede Charlotte Clemmensen.

– Det er desuden vigtigt at bevare overblikket og det gør man ved at være nærværende og ved at fremstå som en autoritet, hvor I skaber ro og tryghed, sagde Charlotte Clemmensen, der også opfordrede til, at rammerne for konsultationen bliver linet op fra starten: Hvor lang tid har I og hvad er indholdet for mødet?

Ifølge Charlotte Clemmensen så indeholder det gode forløb en række faser, som det er vigtigt at være opmærksom på. Koblingsfasen – hvordan vil man selv gerne mødes? Udvekslingsfasen – begynd med at spørge til hvordan parret har det, gå videre med de fysiske undersøgelser senere. Afslutningsfasen – opsummering, har I nået det I ville? Giv tegn på, at nu er tiden gået og rund af med lidt småsnak.

Nul nultolerance
Sundhedsstyrelsens anbefaling til gravide om helt at holde sig fra alkohol i graviditeten har ikke bundfællet sig hos hverken gravide eller fagfolk.

Et enkelt glas i ny og ny, det skader vel ikke, selvom man er gravid.

Hver anden jordemoder synes, at et mindre forbrug af alkohol er i orden. De er dermed i samklang med hovedparten af en gruppe adspurgte kvinder, der synes, det er okay, at gravide får lidt at drikke.

Det viser en undersøgelse, som Lisa Lærke Iversen, cand.scient.soc og socialrådgiver ved Gravidprojektet i Århus kommune og Pia Kesmodel, jordemoder og ansat samme sted, fremlagde på medlemsmødet. Undersøgelsen er foretaget blandt 54 jordemødre ved Skejby Sygehus og tolv tilfældig udvalgte gravide, ti unge mødre og syv alkoholsårbare kvinder.

Hovedparten af de adspurgte kvinder er som gravide blevet spurgt til deres alkoholvaner af jordemoder eller læge, men kun få er blevet informeret om alkohols mulige skadevirkninger og om Sundhedsstyrelsens anbefaling på området. Kvinderne synes generelt, at det er i orden at jordemødrene spørger til deres forbrug, men kan godt forstå, at de ikke går nærmere ind på emnet, hvis de svarer, at de ikke drikker alkohol.

Evidensen for at små mængder alkohol indtaget i graviditeten skader, findes ikke. Omvendt kan man heller ikke afvise, at det opløsningsmiddel, som alkohol er, kan skade fosteret i nogle tilfælde – selv i små mængder. Derfor har Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip valgt at råde alle gravide til helt at holde sig fra alkohol.

Den manglende evidens og en slingrekurs fra styrelsens side i udmeldingerne gennem en årrække har muligvis været medvirkende til, at både fagfolk og gravide omgår anbefalingen. ”Hvad bruger man evidens til, når man bare konkluderer noget andet”, lød et af spørgsmålene fra salen. ”Så meld hellere klart ud, at anbefalingen bygger på et forsigtighedsprincip” lød det videre.

Iversens og Kesmodels undersøgelse bliver beskrevet nærmere i et kommende nummer af Tidsskrift for Jordemødre.

Brænd(t)
Brænd for dit fag – men undgå at brænde op. En jordemoder og coach gav anvisning i, hvordan man bliver direktør i sit eget liv!

Trin et: Find ud af, hvad du brænder for. Trin to: Sørg for at have balance mellem dit professionelle engagement og dine personlige relationer.

Hvis du ikke har balancen, så risikerer du ikke bare at brænde for en sag, men også at blive forbrændt på sjælen – udbrændt.

Else Iseling, jordemoder, coach og sexolog, har selv oplevet at have alle symptomer på stress og talte derfor også på baggrund af egne erfaringer, da hun peptalkede medlemsmødedeltagerne igennem syv gode vaner, der fører til udvikling uden stress:

Vær proaktiv, tag ansvar for dit eget liv – det er dig, der vælger. Begynd med slutningen, lav din personlige grundlov, som du hviler i. Prioriter din tid og tag de ægte hastesager først – husk også at tage de tunge sten. Tænk i win-win. Sørg for at forstå, dernæst for at blive forstået. Skab synergi – du kan ikke alting selv. Slib saven – hold dig fagligt opdateret, søg viden.

Else Iseling beskrev det ’personlige paradigmeskift’.

– Hvilken enkelt ting kunne du gøre – som du ikke gør i dag – som, hvis du gennemførte eller udførte den regelmæssigt, ville medføre en stor positiv fremgang i dit personlige liv? Og hvilken enkelt ting ville bringe de samme resultater i din profession, spurgte hun.

Se præsentationerne og andet fra mødet



Priser til bachelorprojekter
Jordemoderforeningen uddelte for første gang priser til nye bachelorer for fremragende eksamensprojekter. Projekterne er vurderet ud fra relevans, aktualitet, originalitet, praksisrelevans og perspektiv. Hæderen blev fulgt op med honorering på henholdsvis 8.000 kr., 3.000 kr. og 1.000 kr. Vinderprojekterne og de øvrige projekter, der var indsendt til bedømmelse, findes på hjemmesiden.

Maria Jensen (t.v.) og Anja Als Dyhr løb med førstepræmien for en opgave om den tidlige barselperiode i hjemmet – en filosofisk hermeneutisk opgave. Her flankeret af Kit Dynnes Hansen og Lillian Bondo. 

Mie Malene Nørgaard, Kirsten Skov Græsholt og Anne-Sofie Bang Hansen modtog andenprisen for et projekt om jordemoderen som forankret ledsager under fødslen. I projektet indgik Mam Anna Bah Levinsen også.

Malene Lisby Hole modtog tredjeprisen for et projekt om s-drop på ukendt indikation. Projektet er skrevetsammen med Anne Nygaard Westh og Nanna Kjær Jacobsen.