ADHD-foreningen inviterer til en gratis konference for fagprofessionelle, som møder gravide med ADHD. Jordemødre spiller en helt central rolle i denne livsfase.
Graviditet og barsel indebærer store fysiske, psykiske og hormonelle forandringer. For kvinder med ADHD kan perioden være præget af øget stress, overbelastning og mistrivsel, særligt hvis deres ADHD ikke bliver genkendt eller tænkt ind i svangreomsorgen.
På konferencen bidrager Mette Winther, jordemoder og ph.d.-studerende, med oplægget “Gravide med ADHD: Støtte, forståelse og redskaber”. Hun præsenterer MUMflow, et redskab udviklet til at støtte gravide med ADHD i svangreomsorgen på baggrund af både kliniske erfaringer og foreløbige forskningsresultater.
Derudover giver Kathrine Bang Madsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU, en faglig ramme for, hvordan ADHD hos kvinder kan påvirke trivsel i graviditet og efterfødsel, herunder risiko for fødselsdepression.
Der er et begrænset antal pladser, og vi anbefaler derfor tilmelding i god tid.
Læs mere og se det fulde program her:
https://adhd.dk/kursus/graviditet-moderskab-og-adhd-fagkonference/