Nogle jordemødre er superheltinder

Karen Buhl Lassen, 30 år, basisjordemoder på Sjællands Universitetshospital, Roskilde:

- Jeg tror, min generation af jordemødre er en generation, hvor mange af os kommer til at videreuddanne os. Det gælder nok også mig selv, men ikke de første år, for jeg er stadig helt ny i faget. Jeg blev uddannet i 2018, gik direkte på barsel og vendte tilbage i marts i år.

Det, der tiltaler mig ved faget, er især håndværket og den erfaringsbaserede viden. Gravide, fødende og barslende er en speciel gruppe i sundhedsvæsenet, bl.a. fordi det at generere evidensbaseret viden i mange tilfælde ikke er etisk forsvarligt. Det gør, at vi som jordemødre også arbejder inden for en mere erfaringsbaseret tradition. Nogle af de jordemødre, der har været i faget i mange år, er virkelig superheltinder, der værner om fagets traditioner og som kan noget helt specielt. Mange jordemødre anvender erfaringer der er indsamlet over tid og som er givtige i forskellige situationer. Der er mange eksempler på dette herunder arbejdet med at få baby til at rotere optimalt ned igennem bækkenet. Jeg tror, at vi er mange der erfarer at for eksempel Spinning Babies og Rebozo har god effekt og samtidig er meget skånsomt for både mor og baby.

Jeg synes, vi i det obstetriske arbejde på Roskilde har en enorm gensidig respekt for hinandens områder de forskellige faggrupper imellem. Vi er ikke specialister i det samme, og vi er gode til at lytte til hinanden. Det giver stor energi og glæde, synes jeg. Vi jordemødre har fagligt meget komplekse områder, og det er der respekt om. Det forstår jeg godt, for faget rummer både det håndværksmæssige som for eksempel at være god til at sy en kvinde sammen efter fødslen, og det mere bløde, menneskelig og empatiske.

En anden spændende ting ved faget er, at vi møder alle socialgrupper og de ligger side om side på fødegangen. Vi skal kunne rumme dem alle. Vi skal også være der for dem, når deres barn ikke overlever. Det har jeg oplevet én gang. Det var heldigvis ikke min skyld, men der er mange situationer, hvor man tænker, om man skulle eller kunne have håndteret noget anderles. Vi arbejder jo indenfor nogle retningslinjer, hvori vi dog stadig har mulighed for at vurdere, hvad der gang for gang er det rigtige at gøre. Det er megafedt, men jo også et stort ansvar.

I fremtiden får vi nok mere teknologi på fødestuerne. Noget af det mest teknologiske, vi har, tænker jeg er hjælp til at lytte hjertelyd. Men det kræver et ægte menneske at tolke den information, vi får fra teknikken og en jordemoders kernekompetencer kommer teknologien aldrig til at overtage.

Hvis jeg på et tidspunkt skal læse en kandidat, kan det for eksempel være indenfor psykologi, men jeg overvejer også noget med suturering, fordi det er så megavigtigt, hvordan det bliver gjort. Nogle mener, at man skal acceptere, at en fødsel sætter sig i kroppen. Det gør den, men vi skal for eksempel gøre, hvad vi kan for at forhindre varige skader i kvindens underliv. Derfor er jeg så optaget af suturering og af at gøre det bedst muligt.

Hele spørgsmålet om kvindeliv, underliv og seksualitet optager mig meget, og jeg vil gerne bidrage med oplysning til alle – især de unge piger – om, hvordan vi alle sammen forandrer os hele tiden og hvordan en fødsel ikke bare afføder en fysisk forandring, men også forandrer os psykisk og mentalt.

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen