Vi spiller en rolle i en dag, de husker resten af deres liv

Maria Rugholm Vittrup, 24 år, jordemoderstuderende på UCN og i praktik på Hjørring Sygehus:

- At være jordemoder er helt utroligt spændende. Man arbejder med mennesker og er sammen med dem på en dag, de husker resten af deres liv. Jeg læste egentlig ergoterapi, men under et tværprofessionelt studieforløb arbejdede jeg sammen med jordemødre og jeg kunne se, at det var den vej, jeg ville og kom ind på uddannelsen.

Jeg har været heldig og har min praktiktid i Hjørring, som er et forholdsvis lille fødested med kun 32 jordemødre, der alle kender hinanden og som alle kender de studerende.

Jeg har også været så heldig at være med til en hjemmefødsel, fordi en kvinde, der skulle føde sit tredje barn, under en konsultation spurgte om jeg måtte komme med, når hun skulle føde. Det ville jeg selvfølgelig utroligt gerne. Jeg var kun på andet semester, men jeg fik lov til at være den primære person og den, der tog imod barnet. Jordemoderen var der selvfølgelig også, men hun lod mig være primær. Det var jeg virkelig beæret over, og man vokser jo med den tillid, der bliver vist en.  

Det er dejligt at være med til en hjemmefødsel, fordi der er ro og tid og man ikke skal koncentrere sig om andre fødende. Faderen får også en helt anden plads ved en hjemmefødsel.

Jeg er bestemt klar over, at mange jordemødre ikke bliver længe i faget, fordi det er for hårdt og opslidende. Det er ikke noget, jeg bekymrer mig meget over nu, hvor jeg synes, det hele er så spændende og givende, at jeg gerne vil arbejde nat og dag og juleaften for noget, jeg brænder for i stedet for at sidde på et kontor 8-16 og arbejde med noget, jeg ikke brænder for.

Selvfølgelig tænker jeg på, om jeg kan holde til det i de kommende mange år, for jeg vil kun være 25 år, når jeg er færdiguddannet, og med den fremtidige høje pensionsalder bliver det til rigtig mange år i faget.

Jeg er klar over, at som jordemoder er der ikke så mange steder, man kan få job, hvis man skal være på en fødegang – og lige nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle være med til fødsler. Men jeg kan godt forestille mig et arbejdsliv, hvor jeg arbejder halvtids i en lægepraksis og halvtids på en fødegang.    

Jeg kender jo ikke noget til arbejdet på de store fødesteder, fordi jeg har været så superheldig at få hele praktiktiden i Hjørring. Men jeg håber, at de store fødesteder også er i stand til at give de fødende den ro og tryghed, som er vigtig ved en god fødsel.

Vi er jo mange studerende, der kæmper for at få uddannelsen gjort længere, fordi vi synes, der er så mange vigtige emner, vi ikke lærer nok om. Sammen med min studiegruppe skriver vi projektopgave om fødende, der har været udsat for voldtægt. De kræver jo en helt særlig opmærksomhed, og vi har ikke meget om emnet på skolen. Vi kunne godt bruge mere viden om det. På samme måde kunne vi for eksempel godt bruge mere viden om kvinder med anden etnisk baggrund. Dem ser vi mange af i klinikken, og deres baggrund og forventninger til fødslen vil jeg gerne vide mere om.

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen