En kandidatgrad er med til at kvalitetssikre faget

Lærke Vinberg Rasmussen, 32 år, cand. san. i jordemodervidenskab, udviklingsjordmoder på Herlev Hospital:

Udvikling og forskning har altid tændt mig, og jeg tror på, at hvis man kan blive bedre til det, man arbejder med, skal man gøre det. Derfor tog jeg en kandidatgrad i jordmodervidenskab og har siden juni arbejdet i en stilling som udviklingsjordemoder og har samtidig vagter på fødegangen og akutmodtagelsen for gravide og fødende.

Kandidatgraden i jordemodervidenskab gør mig dygtigere i mit eget fag, og jeg kan bidrage med mere viden og inspiration til min arbejdsplads. Jeg synes, det gør mig i stand til at have et mere kritisk blik på vores egen praksis og vurdere, om vi kan gøre tingene anderledes. Jordemoderfaget er et utroligt gammelt fag, og jordemødre kan noget helt særligt. En kandidatgrad i jordemodervidenskab er med til at kvalitetssikre faget. Vi skal ikke udvikle os til miniobstetrikere, men vi skal fokusere på vores nicheområde.

Mit håb for fagets fremtid er, at der kommer endnu flere forskningsjordemødre, så det er os selv og ikke lægerne, der forsker i, om vi gør det rigtige. Vi skal sætte spørgsmålstegn og undre os ved det, vi gør, så vi kan forbedre vores arbejde. Jeg håber, at der kommer flere jordemoderstuderende, der ønsker at tage et forskningsår eller et forskningssemester,på samme måde som medicinstuderende har mulighed for. Jordemødre har en unik viden, som vi bør forske endnu mere i.

En normal, ukompliceret fødsel foregår, som den altid har gjort. Men verden udvikler sig, der kommer ny teknologi og familiemønstrene ændres, så vi skal være skarpe på at tale det sprog, der passer til de mange nye familietyper – herunder de kvinder, der vælger at blive solomødre.

Selv lavede jeg min kandidatopgave om forebyggelse af infektion på en fødegang i Tanzania sammen med en lokal jordemoder. Internationalt samarbejde er både vigtigt og interessant, og jeg tror på, at vi sammen kan blive endnu klogere på fødslerne ved også at samarbejde globalt.

Når man tager en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, lærer man meget om projektledelse, kvalitetssikring og i at optimere arbejdsgange. Det er sådan noget, jeg bruger her på Herlev Hospital til at udvikle kollegernes arbejde og påvirke fagets fremtid.

For tiden er jeg i gang med et tværfagligt forskningsprojekt mellem fødeafdelingen og anæstesiologisk afdeling om feber under fødslen. Mange kvinder får feber, når de får en epidural og vi undersøger, om der er tale om en infektion eller en fysiologisk påvirkning.

For tiden arbejder vi med struktureret undervisning i hverdagen, så viden bliver tilgængelig for alle – uden man behøver at lære det på et kursus. Jeg arbejder bl.a. på at få nogle af mine nyuddannede kolleger, der har skrevet bachelorprojekt, til at holde oplæg og på den måde bidrage med deres viden.

En del af mit udviklingsarbejde er også at implementere en kompetencemodel sammen med en af vores dygtige uddannelsesansvarlige jordemødre, der skal være med til at give alle vores kolleger et fagligt løft. For eksempel vil vi sikre, at alle bliver certificeret i HOPE-teknikken, som er en måde at støtte mellemkødet på, så forløsningen sker langsomt, og den fødende undgår større bristninger.

Det er jo klassens dygtigste kvinder, der bliver jordemødre, og desværre bliver nogle af dem udbrændt efter få år. Det kunne man måske forhindre, hvis man gav flere af dem større muligheder for faglig udfordring og udfoldelse. Min vision for fagets fremtid er, at vi får flere forskningsjordemødre på de større hospitaler og at jordemødre får mulighed for at bruge hele deres pallet af kompetencer i forskellige kombinationsstillinger. At jordemødre får mulighed for at sætte et større præg på rammerne for svangreomsorgen og barselomsorgen, så der bliver endnu bedre tid til sundhedsfremme og forebyggelse både før og efter fødslen.

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen