Konsultationer på Skype og børn der gives væk

Astrid Moltved, 58 år, fødeafdelingen, Aarhus Universitets Hospital p.t. i vikariat i Nuuk, Grønland:

- For tiden arbejder jeg i et halvt års vikariat på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Der er en særlig grund til, at jeg er optaget af Grønland, selv om det er første gang, jeg er her.

Arbejdet som jordemoder her i Nuuk er mere alsidigt end arbejdet på Skejby. Blandt andet fordi det er et meget mindre fødested med 550 fødsler om året og kun 14 jordemødre og en 40 timers arbejdsuge.

Den første fødsel, jeg var med til, var en særlig oplevelse, og siger faktisk meget om Grønland, for den fødende var en enlig 41- årig kvinde, der fødte for ottende gang. Det var svært for hende med et barn mere. Derfor var det aftalt, at et familiemedlems kone, der kun har ét barn og forgæves havde forsøgt at få flere, skulle have barnet. Hun var kommet fra en anden by, og var med til fødslen. Den slags er ikke så usædvanligt i Grønland, og foregår med kommunens godkendelse. Hvis vi havde været opmærksomme på det i forvejen, kunne adoptivmoderen have stimuleret brysterne i en periode for at få en amning i gang, det var dog ikke tilfældet. Vi lagde alligevel barnet hud mod hud, så barnet fik nærheden og suttede lidt.

Jeg så den nye mor et par gange efterfølgende, og det var tydeligt, at hun tog barnet mere og mere til sig.

Jeg har en del års erfaring som jordemoder, og fik derfor mod på at prøve noget nyt. Det er anderledes, da vi påtager os mange flere forskelligartede opgaver her end på Skejby, hvor rigtig mange jordemødre har specialfunktioner. Her i Nuuk skal en jordemoder kunne alt muligt praktisk, fagligt og menneskeligt. De er knalddygtige blæksprutter.

En gravid her har mindst otte fastlagte jordemoderkonsultationer fra uge 8 til uge 40, en scanning i uge 16, og der er ingen lægepraksis men sundhedscentre med forskelligt sundhedspersonale. Jordemødrene skal klare det meste. Mange gravide kommer meget oftere, de kommer med alt lige fra banale infektioner til kæmpe sociale problemer. Mange har et hårdt liv med brudte familier, misbrug eller vold og vi har eksempler på kvinder, der har opsøgt jordemoder og sundhedscentret 40-50 gange under graviditeten.

Der er fem fødesteder i Grønland, og på grund af afstandene foregår en del konsultationer på Skype. Er der tale om en kompliceret graviditet, kommer den gravide til Nuuk og opholder sig her i cirka tre uger inden fødslen. Det kan være svært for familien.

Min interesse for Grønland skyldes min mors fortælling om hendes undfangelse i Grønland, da min morfar og mormor boede her for præcis 100 år siden. De rejste hjem i 1925, fordi de ventede hende. De havde en masse ting med hjem fra Grønland, og vores sommerhus i Rørvig hedder Umanak som en hyldest til et kært sted. Så Grønland har altid fyldt meget i min familie.

For et år siden tog jeg orlov for at passe min gamle mor til hun døde og da jeg stadig havde orlov, søgte – og fik – jeg dette vikariat, som jeg har indtil slutningen af maj. 

Det bliver sandsynligvis underligt at vende tilbage til Skejby til sommer. Nuuk minder mere om de små fødesteder, hvor jeg startede min jordemoderkarriere. Jeg er meget tilhænger af at hjælpe så mange som muligt til en naturlig, spontan fødsel og ønsker, at kvinderne igen får den valgmulighed med flere små fødesteder og flere hjemmefødsler. Måske ved hjælp af landets sundhedscentre, som kunne blive små tværfaglige kraftcentre. Det er vist en langsigtet vision.

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen