Det, der driver mig som leder, er, at jordemødrene virkelig vil deres fag

Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal, 39 år, chefjordemoder, Hospitalsenheden Midt, Viborg:

- Jeg har været jordemor i 14 år, og beskæftiget mig med ledelse i de 12. Når jeg blev leder skyldes det bestemt ikke et fravalg af kernen i jordemoderfaget. Måske snarere en tilfældighed, for halvandet år efter, jeg var færdiguddannet, blev jeg sammen med en anden jordemoder konstitueret leder i tre måneder på Aalborg Universitetshospital. Det blev til knap to år, og jeg fik blod på tanden med hensyn til ledelse, så jeg søgte en vicechefstilling, som jeg havde i otte år. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være leder så hurtigt, men det var en chance, der bød sig.

Undervejs fik jeg selv tre børn, og tog en mastergrad i offentlig ledelse på CBS og Aalborg Universitet. I perioder har jeg også fungeret som jordemoder ved fødsler og konsultationer, noget jeg har nydt meget og jeg kan stadig savne det helt særlige øjeblik, når et barn fødes og tager sin først indånding og viser sin stemme. 

Siden 2016 har jeg som chefjordemoder her i Viborg været leder på fuld tid, så jeg deltager ikke længere i fødsler.

Det, der driver mig som leder, er at være omgivet af jordemødre og andre fagpersoner, der virkelig vil deres fag. Og selv om nogle føler sig pressede, synes jeg bestemt ikke, at frustration og stress fylder meget her på hospitalet. Jeg bestræber mig på at rykke ved de rammer, vi kan rykke ved og ikke spilde tid eller vrede på dem, vi ikke kan ændre på.

En af udfordringerne på alle fødegange er jo, at man aldrig ved, hvornår fødslerne kommer. Det har vi delvist løst ved at have en fleksibel vagtordning. Samtidig passer den rigtig godt sammen med, at vi har kendt-jordemoderordning, så man kan være sikker på at føde hos en af de tre jordemødre, man har truffet under graviditeten.

Heldigvis arbejder jeg på et mellemstort fødested med 50 jordemødre og ca. 2.200 fødsler om året. Det gør os agile og nemmere at implementere nye tiltag. Vicechefjordemødrene og jeg kender alle jordemødrenes kompetencer, så i dialog med dem kan vi finde opgaver, der passer til dem og udvikler dem.

Det gode ved at være leder er, at man kan ændre ting, der giver værdi. Vi har arbejdet meget med bæredygtighed og reduceret mængden af plasticaffald med et ton blandt andet ved at fjerne unødvendigt lejepapir og bruge genanvendelige kopper til urinprøver og glas i stedet for plast til drikkevarer. Vi har skabt mere hjemlige fødestuer med fotowalls, møbler af bæredygtig kork og lyde af hav og skov. Det er med til at fremme sundhed og trivsel for de fødende.  

Vi afprøver også ny teknologi, som kan gøre fødselsoplevelsen bedre, for eksempel virtual reality briller med film fra skov eller strand, der kan aflede den fødendes opmærksomhed fra smerteintensiteten og måske på sigt mindske brugen af narkose. Og vi vil gerne samarbejde med ingeniører om at udvikle ny velfærdsteknologi til glæde for gravide, fødende og medarbejdere.

Her på fødeafdelingen arbejder vi ud fra en vision, der hedder ’Styrk det nye liv, og her taler vi ikke bare om det nyfødte barn, men om familiens nye liv med en baby. Eller uden. For det sker jo en sjælden gang, at en familie mister sit ufødte eller nyfødte barn, og vi er opmærksomme på, at familiens liv også skal styrkes efterfølgende.

En af mine visioner for fremtiden er også, at jordemødrene – med deres fantastisk gode uddannelse – kan arbejde i kombinationsstillinger mellem primær- og sekundærsektor, for eksempel have nogle timer i lægepraksis eller kommunerne, og evt. rådgive kommende forældre, om de forhold, der kan fremme en ønsket graviditet. Måske kan vi med den slags formidling undgå nogle fertilitetsbehandlinger – og undgå, at den meget intense og ansvarsfulde arbejdsdag på fødegangen får jordemødrene til at brænde ud og forlade faget, fordi de også har arbejdsdage, hvor de beskæftiger sig med andre sider af jordemoderfaget

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen