Jeg kan godt lide, at der er travlt

Anneline Nielsen, 28 år, nyuddannet og arbejder på Hvidovre Hospital:

- Jeg er simpelt hen så glad for, at jeg i juni nåede mit mål og blev jordemoder. Det har altid været min drøm, men da jeg desværre ikke havde et gennemsnit på over 11 til studentereksamen, er jeg gået en omvej for at nå det.

Jeg er virkelig glad for at være på her på Hvidovre. Jeg kan godt lide travlheden, og at der altid er noget at lave. Men det er også hårdt, og jeg er godt klar over, at det arbejdstempo, vi har nu, vil jeg ikke kunne holde til resten af mit arbejdsliv. Men jeg har den fordel, at jeg hverken har mand eller børn. Jeg er dog opmærksom på, at man kan mærke, at man bliver brugt, og der er nogle vagter, hvor man ikke er nærværende overfor den fødende, og hvor man ikke får arbejdet gjort rigtig færdigt.

Men jeg håber, jeg kan holde til det, og det er jo utroligt meningsfyldt at være en del af en kvindes liv i de øjeblikke, hvor hun føder et barn.

Det gælder også – eller måske især – de kvinder, der er tilknyttet familieambulatoriet. De har brug for ekstra psykisk støtte, fordi de har en eller anden psykisk eller social belastning og nogle få af dem får deres barn fjernet.

Det er en del af vores professionalisme at give dem den samme gode fødsel som andre. De har måske ekstra meget brug for, at det er en god oplevelse.

Hele faget har jo udviklet sig gennem de senere år. Tidligere blev den fødende indlagt i flere dage, nurset og plejet. I dag vejleder vi dem til at kunne meget mere selv, når de hurtigt bliver sendt hjem efter fødslen. En del af udviklingen er selvfølgelig sket, fordi sundhedsvæsenet virkelig er skåret ind til benet, så der er ikke tid og ressourcer til at tage sig af den fødende på samme måde som før.

Jeg ser frem til at få mere erfaring, så jeg får mere ro og selvtillid i det. For selv om man altid kan kalde på den koordinerende jordemoder, har jeg alligevel prøvet at stå i nogle komplicerede forløb, der gav mig en klump i maven af bekymring over en fødende kvinde og hendes barns ve og vel. Det er et stort ansvar at stå med.

Jeg har som sagt nogle andre erfaringer med mig, fordi jeg kom ind på kvote 2 og derfor først blev uddannet sygeplejerske, og har arbejdet inden for relevante specialer. Og for yderligere at kvalificere mig arbejdede jeg frivilligt på et krisecenter for voldsramte kvinder og børn og på Ronald McDonaldhuset ved Rigshospitalet. Det gav mig virkelig relevant erfaring.

De færreste udenfor jordemoderfaget ved sikkert, hvor bredt det favner, hvor specialiseret en verden det er og hvad det indebærer at være jordemoder. Samt hvor udfordrende det kan være, fordi man skal være så meget på både fysisk og mentalt i de relationer man indgår i, samtidig med der hviler et stort fagligt ansvar og tillid på en. Det er selvfølgelig også det, som gør faget så unikt og fantastisk at få lov til at være en del af. Men det er ikke et job, man bare lige kan snakke med venner og familie om, som mange andre ellers kan med deres job.

Fortalt til journalist Ingrid Pedersen

Foto: privat